fredag den 7. marts 2014

En usikker pige


Jeg er utrolig usikker på mig selv.
Det er ikke altid, at jeg lige går og ligger mærke til det.

Forleden da jeg afleverede en mundtlig aflevering i dansk til min lærer over telefonen.
Der sagde hun, at jeg skulle stole noget mere på mig selv, fordi jeg godt kunne finde ud af det.

Det var ligesom, da jeg var ved at tage kørekort, så de første mange gange, jeg havde været ude at køre, så spurgte Casper altid, hvordan det var gået, og en gang sagde jeg " Det gik sådan okay. Men hvis du spørger min kørelærer, så vil hun sige, det gik godt."
Fordi hver gang jeg kom hjem de første par gange, så synes jeg aldrig selv, at det var gået sådan super godt.
En gang spurgte jeg min første kørelærer ( jeg endte med at få en anden kørelærer fra samme køreskole, da hende den første havde pludselig lang sommerferie, mens jeg var tæt på at skulle til køreprøve) hvor henne jeg sådan ca. lå med, hvor god/dårlig jeg var. Der sagde hun lidt over middel.
Det var jeg utrolig overrasket over, fordi så god synes jeg ikke selv, jeg var.


Billede af mig fra i sommers


Jeg har det også med at blive lidt skuffet over mig selv.
Fx da jeg dumpede til den første teoriprøve, var jeg så skuffet. Jeg synes, det var så pinligt, at jeg dumpede. Ikke fordi der er noget galt med at dumpe, men jeg synes, det var pinligt, at jeg havde dumpet.
Jeg tænkte så meget på, hvad mine nærmeste ville sige.
Hvad nu hvis de blev skuffet over mig?

Sådan har jeg det også med eksamner.
Jeg er nervøs for, at mine nærmeste bliver skuffet over mig, hvis jeg ikke får en god karakter, men min familie er aldrig blevet skuffet over mig. De har altid støttet mig, selv den gang jeg en gang havde fået 02 til en eksamen.
Men det bunder nok i, at jeg er bange for at skuffe mig selv.
Fordi min familie bliver ikke skuffet over, at jeg ikke får en god karakter.
Men jeg vil blive skuffet.

En gang havde jeg en prøve-eksamen i matematik. Jeg havde så fået den tilbage, og i starten kunne jeg slet ikke se nogen fejl, og til sidst var der et par stykker fejl. Og så stod der, at jeg havde fået karakteren 12. Jeg troede ikke på, det var rigtigt. Jeg kiggede den opgave igennem flere gange.
Jeg troede, at læren havde glemt at rette noget af opgaven, eller at det egentlig ikke var min besvarelse, jeg havde fået tilbage.
Jeg har altid sagt, at jeg ikke kunne finde ud af matematik, fordi jeg har svært ved det.
Til den rigtige mundtlige eksamen fik jeg 10 på 10. klasse.
På matematik C fik jeg 7 i den mundtlige, og der var jeg overbevist om, at jeg fik 02. 

Da jeg skulle tage kørekort, så havde jeg svært ved at acceptere, at jeg ikke bare kunne alle tingene fra starten. At jeg først skulle til at lære det hele fra bunden af.
Jeg var ikke en, der bare var god til det hele fra starten af. Jeg skulle altid have tingene at vide flere gange.
Det havde jeg svært ved.

Så jeg er usikker på mig selv. Jeg skal lære at stole noget mere på mig selv med, at jeg godt kan.
Men jeg har også lidt høje forventninger til mig selv, og jeg har det med at blive skuffet over mig selv.

Det er noget, jeg har gået og tænkt en del over her på det seneste.
Jeg vil til at prøve at arbejde med at stole noget mere på mig selv.
At jeg fx godt kan tingene i dansk osv.

Det var lige nogen af mine tanker.

Kram Heidi(:

5 kommentarer:

  1. Ja jeg kender det alt for godt, at være usikker på sig selv. Og det med at gerne vil gøre alt helt vildt godt og perfekt. Men det kan man jo ikke. Man bør satse på de ting man kan li og det man er god til. Og ind imellem tage nogle chancer for at blive bedre :-) og man kan ikke tilfredsstille alle, men bare gøre det som man selv har det godt med :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det giver jeg dig fuldstændig ret i(:
      Man kan ikke gøre alting perfekt. Heller ikke selvom man prøver(:

      Slet
  2. Godaften kæreste Heidi.

    Jeg giver din lærer ret, du skal stole på dig selv.
    Du er rigtig go`og det er du!

    Når du får tid, så må du på biblioteket og låne bøgerne af Louise L.Hay, der er nogle gode talemåder som du kunne gavne af og hænge op på køleskabet/spejlet/døren osv., for at gå og læse dem.

    Der kunne f.eks. stå: "Jeg er den eneste som tænker tanker i mit sind og jeg vil tænke positive opbyggelige tanker" eller "Jeg er ret god til mit studie" eller "jeg vil hvile i mig selv, tro og stole på mit virke og nyde det som det kommer" eller lignende.

    Husk altid at tale/tænke positivt om dig selv og dine kære, for det smitter af og rammer positivt tilbage:-)

    Nyd det sidste af Kvindernes Internationale Kampdag og nyd weekenden.
    Tina
    http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Undskyld mit sene svar, søde Tina.
      Jeg glemmer hele tiden at få læst noget fra Louise L. Hay. Biblioteket kommer jeg nok ikke på forløblig, da jeg ikke bryder mig om at være der for tiden pga. min angst. Det ligger på banegården nemlig.
      Men jeg skal prøve at tænke mere positivt.
      Det glemmer jeg let, men min kæreste er heldigvis meget positiv, så det smitter lidt af på mig nogen gange(:

      Slet