søndag den 27. december 2020

Vores juleaften

 

Jeg håber, at I alle har haft en god juleaften. Det havde vi.

Vi skulle over til Brians bror for at holde jul. Der tog vi over ved 14 tiden. Så hjalp vi til med at dække bord og skrælle kartofler og sådan nogle ting.

Her kommer lidt billeder fra vores juleaften.

Dyrene, der pakker gaver op.


Jeg kom først i seng kvart i to om natten. Vi kom sent i gang med at pakke gaver op. Og så var der mange gaver, der skulle pakkes op, da der var 4 børn, og der var også gaver fra min familie. Men vi var stadigvæk under 10. Så vi var ikke mere, end hvad forsamlingsforbuddet var.

De sidste par dage har vi hygget herhjemme. Den 25. december kiggede vi på vores gaver og satte dem på plads. Thea har malet meget, da hun fik noget malergrej i gave. Ellers har vi hygget foran fjernsynet og gået tur.

For 1 år siden, der lå Brian lige nu og var indlagt på grund af lungebetændelse. Det er ret hårdt at tænke på. Så prøver egentlig helst at lade hver. Er bare glad for, at vi kan være herhjemme og hygge.

Håber, at I nyder juledagene(:

Kram Heidi(:

Sødt nattøj fra Hunkemôller.dk

 

Nu hvor butikkerne er lukket på grund af Corona, så er det godt, at mange butikker heldigvis har en webshop, hvor man kan shoppe fra.

Det samme gælder med Hunkemôller.dk

De har blandt andet nattøj, undertøj, badetøj og sportstøj.

Jeg elsker blandt andet deres udvalg af nattøj

Jeg kan blandt andet godt lide disse stykker nattøj.

Dette fine pyjamassæt 

Jeg kan også godt lide denne søde natkjole

Men hvis man kigger under deres nattøj på Hunkemôllers hjemmeside, så finder man også ting som hyggesokker og sutsko.

Jeg synes, at disse hjemmesko er søde.

Lige nu har de udsalg på meget af deres nattøj, hyggesokker og hjemmesko, hvor man kan spare op til 50 %. Så der er mange gode penge at spare lige nu.

Jeg elsker at gå rundt i hyggesokker eller et par hjemmesko. I adventsgave fik jeg et par hyggesokker med julemotiv af Brian. Selvom det ikke er jul mere, så har jeg ikke tænkt mig at lægge de hyggesokker væk, da de er så bløde og varme. Og mine fødder kommer nemt til at fryse.

Jeg håber, at I alle har haft en god jul(:

Kram Heidi(:

Dette indlæg er sponsoreret 

tirsdag den 22. december 2020

Ved at være klar til julen

 

Herhjemme er vi ved at være klar til juleaften. Vi mangler lige at få pakket en sidste julegave ind. Og så er alle gaver pakket ind.

Vi skal holde jul ved Brians bror. Vi skal sørge for slik til slikfadet. Det fik vi købt i går.

Vi skal også lave brændte mandler, som vi tager med. Det gør vi enten i morgen eller den 24.

I dag har alle tre dyr fået deres julebad. Det gik knapt så godt med Charlie. Hun endte med at kradse hele min arm til. Så nu ligner jeg noget, der har været ude for et uheld.

Jeg mangler at få pakket dyrenes julegaver ind. Herhjemme får dyrene selvfølgelig også julegaver. Men ellers er vi faktisk ved at være klar med det hele til jul(:

Kram Heidi(:

torsdag den 17. december 2020

Gode bøger, som jeg har læst i år

 

I år har jeg læst mange bøger. Mange gode bøger. I dette indlæg vil jeg nævne nogle af de gode bøger, som jeg har læst igennem året.

Den dag Britta forsvandt af Michael Teschl. Den handler om den sag, der også har kørt i fjernsynet på TV2. Der hed den "Mysteriet om Pedal-Ove." Bogen er rigtig god. Man får et indblik i, det som de ved, hvad der skete den dag, og man får et perspektiv fra nogen af dem, der var involveret. Man får også et indblik i hvem, der var mistænkte. Forfatteren får til at starte med et brev om, at han burde se på denne sag.

Lena Mukhinas dagbog. Det er en dagbog, som handler om da nazisterne belejret Leningrad. Der får man et helt nyt indblik i, hvordan 2. verdenskrig påvirkede folk. Man får et indblik i, hvordan sulten var, og hvad folk gjorde for at få mad. Den er så god. Og jeg interesser mig meget for 2. verdenskrig. Det handler ikke om frygten for at blive taget til en kz-lejr, men om at man er bange for ens by bliver bombet, og hvordan man klarer dagen og vejen med det mad, som man nu har. Og det var ikke særlig meget mad. Det var en kamp for at få mad hver dag. Og man fik kun mad en gang om dagen. Og det var ikke særlig meget. Der får man et indblik i, hvad mennesker vil gøre, når de er sultne. De spiser fx deres kat og rotter.

Dagmar - Historien om en barnemorderske af Frank Bøgh. Den handler om Dagmar, som slog 8 børn ihjel. Hun tog dem i pleje, men så slog hun dem ihjel. Hun fik penge af de mødre, som ville af med deres børn. Men så begyndte nogen af mødrene at ville se deres børn, og en ville gerne have sit barn tilbage, men det kunne hun ikke, da barnet var død. Og der blev politiet inddraget. Jeg mener, at man mistænkte hende for flere drab end de 8. Men det er en god bog, og man får et indblik i, hvordan tiden var dengang. Dengang hvor det blev set ned på kvinder, der fik børn udenfor ægteskabet.

Anne Franks dagbog. Den behøver vidst ikke videre introduktion. Men jeg valgte at genlæse den, eller den bog jeg havde, den havde jeg ikke læst før, og det var den nyeste udgave af Anne Franks dagbog, hvor flere af hendes dagbogs notater er kommet med. For dem, der ikke kender til Anne Franks dagbog, så handler den om en pige, der er jøde, og som gemmer sig sammen med sin familie og sammen med nogen andre. Det handler om deres kamp for at komme igennem krigen. Her får man også et indblik i, at der ikke er mad nok.

Dobbeltmordet på Peter Bangsvej af Peer Kaae. Den handler om ægteparret, der blev slået ihjel i deres lejlighed. Den er så god. I bogen får man et indblik i, hvad der skete i parrets liv op til mordet, og man får et indblik i de mistænktes liv. Peer Kaae er så god til at skrive. Dette er en rigtig god bog. Han har skrevet endnu en bog om dobbeltmordet på Peter Bangsvej. Den hedder Dobbeltmordet på Peter Bangsvej - genåbnet. Den er også rigtig god.

Det var lidt bøger, som jeg har læst i år, og det er nogle af de bøger, der fangede mig meget.

Jeg kan godt lide at læse dagbøger og om kriminalsager i Danmark. Begge genre har altid fanget mig meget.

Jeg er ikke særlig glad for at læse romaner og opdigtet bøger(:

Kram Heidi(:

søndag den 13. december 2020

Sådan går det med Brian

 

Den 20. november blev Brian opereret i hoften. Hans ledlæbe var gået af, og den skulle syes på igen. Han er nu sygemeldt indtil februar.

Her 3 uger efter operationen, der har han stadigvæk ondt, men det skulle vidst være ret normalt, at man stadig har lidt smerter. Han kan mere og mere, men det er slet ikke lige så meget som førhen. Så kan han mærke det i hoften. Han skal træne hver dag med nogle øvelser, og så skal han bruge motionscyklen hver dag. Forrige fredag var han ved en fysioterapeut. Og det gik fint. Der fik han også fjernet stingene.

Jeg laver selvfølgelig lidt mere herhjemme, men ellers er han begyndt at kunne hjælpe til. Han kan ikke tømme kattebakken, fordi han skal ned og sidde på hug. Men ellers så hjælper han til. Han kan ikke så mange ting på en dag, som han plejer, da han så kan mærke det i hoften. Fx var vi i fredags i Odense, og det kunne han godt mærke i hoften. På grund af den lange køretur, og fordi vi gik en del.

Men ellers så går det fint med ham. Det går i hvert fald efter planen, fik vi at vide hos fysioterapeuten(:

Kram Heidi(:

Mine favorit julekalendere

 

Hvis der er noget, som jeg elsker, så er det julekalendere. Jeg kan se julekalendere film året rundt.

Mine favorit julekalendere er disse fire.

Andersens Julehemmelighed


 

Brødrene Mortensens Jul

Krummernes Jul

The Julekalender

Jeg har et eller andet med The Julekalender for tiden. Jeg kan så godt lide Gertrud. Og jeg elsker julepynt lige så meget, som hun gør.

Herhjemme ser vi både Juleønsket og Julefeber, når vi skal spise aftensmad. Jeg er generelt ikke så meget til de nye julekalendere, men disse to er faktisk gode(:

Kram Heidi(:

torsdag den 3. december 2020

Jul i det lille hjem

 

Så er det rigtig begyndt at blive jul i det lille hjem.

I søndags pyntede vi op til jul sammen med Thea. Jonas gad ikke være med. Men der blev stadigvæk pyntet lidt op på hans værelse.


Som I kan se, så er jeg lidt vild med Klarborg nisser(:

Vi har også pyntet op udenfor med lyskæde rundt omkring huset, i flagstangen og slikstokke. Så har vi en lysende julemand, men han er ikke ved på billedet.

Jeg har allerede fået pakket nogen af julegaverne ind. Men jeg mangler stadigvæk nogle.

Jeg og Brian har lavet pakkekalender til børnene. Og jeg har lavet en pakkekalender til Brian. Jeg får adventsgaver af Brian hver lørdag og søndag. Det er noget, Brian er vokset op med. At man får hver lørdag og søndag.

Håber, at I nyder December(:

Kram Heidi(: