søndag den 27. december 2020

Vores juleaften

 

Jeg håber, at I alle har haft en god juleaften. Det havde vi.

Vi skulle over til Brians bror for at holde jul. Der tog vi over ved 14 tiden. Så hjalp vi til med at dække bord og skrælle kartofler og sådan nogle ting.

Her kommer lidt billeder fra vores juleaften.

Dyrene, der pakker gaver op.


Jeg kom først i seng kvart i to om natten. Vi kom sent i gang med at pakke gaver op. Og så var der mange gaver, der skulle pakkes op, da der var 4 børn, og der var også gaver fra min familie. Men vi var stadigvæk under 10. Så vi var ikke mere, end hvad forsamlingsforbuddet var.

De sidste par dage har vi hygget herhjemme. Den 25. december kiggede vi på vores gaver og satte dem på plads. Thea har malet meget, da hun fik noget malergrej i gave. Ellers har vi hygget foran fjernsynet og gået tur.

For 1 år siden, der lå Brian lige nu og var indlagt på grund af lungebetændelse. Det er ret hårdt at tænke på. Så prøver egentlig helst at lade hver. Er bare glad for, at vi kan være herhjemme og hygge.

Håber, at I nyder juledagene(:

Kram Heidi(:

Sødt nattøj fra Hunkemôller.dk

 

Nu hvor butikkerne er lukket på grund af Corona, så er det godt, at mange butikker heldigvis har en webshop, hvor man kan shoppe fra.

Det samme gælder med Hunkemôller.dk

De har blandt andet nattøj, undertøj, badetøj og sportstøj.

Jeg elsker blandt andet deres udvalg af nattøj

Jeg kan blandt andet godt lide disse stykker nattøj.

Dette fine pyjamassæt 

Jeg kan også godt lide denne søde natkjole

Men hvis man kigger under deres nattøj på Hunkemôllers hjemmeside, så finder man også ting som hyggesokker og sutsko.

Jeg synes, at disse hjemmesko er søde.

Lige nu har de udsalg på meget af deres nattøj, hyggesokker og hjemmesko, hvor man kan spare op til 50 %. Så der er mange gode penge at spare lige nu.

Jeg elsker at gå rundt i hyggesokker eller et par hjemmesko. I adventsgave fik jeg et par hyggesokker med julemotiv af Brian. Selvom det ikke er jul mere, så har jeg ikke tænkt mig at lægge de hyggesokker væk, da de er så bløde og varme. Og mine fødder kommer nemt til at fryse.

Jeg håber, at I alle har haft en god jul(:

Kram Heidi(:

Dette indlæg er sponsoreret 

tirsdag den 22. december 2020

Ved at være klar til julen

 

Herhjemme er vi ved at være klar til juleaften. Vi mangler lige at få pakket en sidste julegave ind. Og så er alle gaver pakket ind.

Vi skal holde jul ved Brians bror. Vi skal sørge for slik til slikfadet. Det fik vi købt i går.

Vi skal også lave brændte mandler, som vi tager med. Det gør vi enten i morgen eller den 24.

I dag har alle tre dyr fået deres julebad. Det gik knapt så godt med Charlie. Hun endte med at kradse hele min arm til. Så nu ligner jeg noget, der har været ude for et uheld.

Jeg mangler at få pakket dyrenes julegaver ind. Herhjemme får dyrene selvfølgelig også julegaver. Men ellers er vi faktisk ved at være klar med det hele til jul(:

Kram Heidi(:

torsdag den 17. december 2020

Gode bøger, som jeg har læst i år

 

I år har jeg læst mange bøger. Mange gode bøger. I dette indlæg vil jeg nævne nogle af de gode bøger, som jeg har læst igennem året.

Den dag Britta forsvandt af Michael Teschl. Den handler om den sag, der også har kørt i fjernsynet på TV2. Der hed den "Mysteriet om Pedal-Ove." Bogen er rigtig god. Man får et indblik i, det som de ved, hvad der skete den dag, og man får et perspektiv fra nogen af dem, der var involveret. Man får også et indblik i hvem, der var mistænkte. Forfatteren får til at starte med et brev om, at han burde se på denne sag.

Lena Mukhinas dagbog. Det er en dagbog, som handler om da nazisterne belejret Leningrad. Der får man et helt nyt indblik i, hvordan 2. verdenskrig påvirkede folk. Man får et indblik i, hvordan sulten var, og hvad folk gjorde for at få mad. Den er så god. Og jeg interesser mig meget for 2. verdenskrig. Det handler ikke om frygten for at blive taget til en kz-lejr, men om at man er bange for ens by bliver bombet, og hvordan man klarer dagen og vejen med det mad, som man nu har. Og det var ikke særlig meget mad. Det var en kamp for at få mad hver dag. Og man fik kun mad en gang om dagen. Og det var ikke særlig meget. Der får man et indblik i, hvad mennesker vil gøre, når de er sultne. De spiser fx deres kat og rotter.

Dagmar - Historien om en barnemorderske af Frank Bøgh. Den handler om Dagmar, som slog 8 børn ihjel. Hun tog dem i pleje, men så slog hun dem ihjel. Hun fik penge af de mødre, som ville af med deres børn. Men så begyndte nogen af mødrene at ville se deres børn, og en ville gerne have sit barn tilbage, men det kunne hun ikke, da barnet var død. Og der blev politiet inddraget. Jeg mener, at man mistænkte hende for flere drab end de 8. Men det er en god bog, og man får et indblik i, hvordan tiden var dengang. Dengang hvor det blev set ned på kvinder, der fik børn udenfor ægteskabet.

Anne Franks dagbog. Den behøver vidst ikke videre introduktion. Men jeg valgte at genlæse den, eller den bog jeg havde, den havde jeg ikke læst før, og det var den nyeste udgave af Anne Franks dagbog, hvor flere af hendes dagbogs notater er kommet med. For dem, der ikke kender til Anne Franks dagbog, så handler den om en pige, der er jøde, og som gemmer sig sammen med sin familie og sammen med nogen andre. Det handler om deres kamp for at komme igennem krigen. Her får man også et indblik i, at der ikke er mad nok.

Dobbeltmordet på Peter Bangsvej af Peer Kaae. Den handler om ægteparret, der blev slået ihjel i deres lejlighed. Den er så god. I bogen får man et indblik i, hvad der skete i parrets liv op til mordet, og man får et indblik i de mistænktes liv. Peer Kaae er så god til at skrive. Dette er en rigtig god bog. Han har skrevet endnu en bog om dobbeltmordet på Peter Bangsvej. Den hedder Dobbeltmordet på Peter Bangsvej - genåbnet. Den er også rigtig god.

Det var lidt bøger, som jeg har læst i år, og det er nogle af de bøger, der fangede mig meget.

Jeg kan godt lide at læse dagbøger og om kriminalsager i Danmark. Begge genre har altid fanget mig meget.

Jeg er ikke særlig glad for at læse romaner og opdigtet bøger(:

Kram Heidi(:

søndag den 13. december 2020

Sådan går det med Brian

 

Den 20. november blev Brian opereret i hoften. Hans ledlæbe var gået af, og den skulle syes på igen. Han er nu sygemeldt indtil februar.

Her 3 uger efter operationen, der har han stadigvæk ondt, men det skulle vidst være ret normalt, at man stadig har lidt smerter. Han kan mere og mere, men det er slet ikke lige så meget som førhen. Så kan han mærke det i hoften. Han skal træne hver dag med nogle øvelser, og så skal han bruge motionscyklen hver dag. Forrige fredag var han ved en fysioterapeut. Og det gik fint. Der fik han også fjernet stingene.

Jeg laver selvfølgelig lidt mere herhjemme, men ellers er han begyndt at kunne hjælpe til. Han kan ikke tømme kattebakken, fordi han skal ned og sidde på hug. Men ellers så hjælper han til. Han kan ikke så mange ting på en dag, som han plejer, da han så kan mærke det i hoften. Fx var vi i fredags i Odense, og det kunne han godt mærke i hoften. På grund af den lange køretur, og fordi vi gik en del.

Men ellers så går det fint med ham. Det går i hvert fald efter planen, fik vi at vide hos fysioterapeuten(:

Kram Heidi(:

Mine favorit julekalendere

 

Hvis der er noget, som jeg elsker, så er det julekalendere. Jeg kan se julekalendere film året rundt.

Mine favorit julekalendere er disse fire.

Andersens Julehemmelighed


 

Brødrene Mortensens Jul

Krummernes Jul

The Julekalender

Jeg har et eller andet med The Julekalender for tiden. Jeg kan så godt lide Gertrud. Og jeg elsker julepynt lige så meget, som hun gør.

Herhjemme ser vi både Juleønsket og Julefeber, når vi skal spise aftensmad. Jeg er generelt ikke så meget til de nye julekalendere, men disse to er faktisk gode(:

Kram Heidi(:

torsdag den 3. december 2020

Jul i det lille hjem

 

Så er det rigtig begyndt at blive jul i det lille hjem.

I søndags pyntede vi op til jul sammen med Thea. Jonas gad ikke være med. Men der blev stadigvæk pyntet lidt op på hans værelse.


Som I kan se, så er jeg lidt vild med Klarborg nisser(:

Vi har også pyntet op udenfor med lyskæde rundt omkring huset, i flagstangen og slikstokke. Så har vi en lysende julemand, men han er ikke ved på billedet.

Jeg har allerede fået pakket nogen af julegaverne ind. Men jeg mangler stadigvæk nogle.

Jeg og Brian har lavet pakkekalender til børnene. Og jeg har lavet en pakkekalender til Brian. Jeg får adventsgaver af Brian hver lørdag og søndag. Det er noget, Brian er vokset op med. At man får hver lørdag og søndag.

Håber, at I nyder December(:

Kram Heidi(: 

tirsdag den 17. november 2020

Fox har været syg

 

Fox blev for lidt tid siden rigtig skidt. Han begyndte at ryste, og han kunne ikke gå op af trappen. Og på det tidspunkt var det så slemt, at han ikke kunne gå over det ene dørtrin, som vi har.

Jeg tog ham med til dyrlægen. Og han har et eller andet med knæene på bagbenene. Som om at knæene nogen gange låste sig fast. Og de bevægede sig i en anden retning end, som de skulle. Jeg forstod ikke helt, hvad det præcis var, da dyrlægen brugte flere latinske begreber end danske.

Han fik et par dage efter taget et røntgen billede af alle sine ben. Han har ikke slidgigt. Og det hele så fint ud. Efter de par dage, så virkede benene mindre låst. Han mente, at der var sket en form for aflåsning, eller at knoglerne var kørt i den forkerte retning, og at det havde givet smerter. Han var på smertestillende i en lille uge, og han begyndte at få det bedre. Han er helt rask igen.

Ud af en grad 4, hvor 4 er værst, så ligger Fox' tilstand på en grad 2. Han skal tabe sig. Jeg fik af vide, at han decideret var fed. Så nu hedder det nul rester af mad. Jeg har også været alt for rundhåndet med godbidder. Så nu skal han tabe sig. Han får sin hundemad og nogle gange nogle godbidder, men han får ikke godbidder hver dag, som han plejede. Jeg må bare tænke på, at det er for Fox' bedste, at han ikke får rester osv. At det er for, at det med benene ikke sker igen.

Men siden sidst han var ved dyrlægen, som var i sommers, så har han alligevel tabt sig 400 gram. Fik af vide i sommers, at en ideal vægt lå på 5 kg. Han lå på 5,7kg. Han vejer nu 5,3kg. Så vil gerne vide, at hvis han er fed, hvad han så skal veje. Det fik jeg ikke at vide. Og fik ikke at vide i sommers, at han var fed. Jeg ved da godt, at han ikke er den tyndeste hund, men ligefrem fed, det synes jeg, at det lyder vildt.

Men det vigtigste er, at han har det godt igen. Her kommer lidt billeder af Fox(:

Han er simpelthen så dejlig. Jeg elsker ham højere end noget andet. Han er min lille dreng, og samtidig er han min bedste ven.

Jeg er så glad for, at han har det godt igen. Jeg hader at se, når en af mine babyer har det skidt. Så er så godt, at han er frisk igen. Nu er han ved sit gamle jeg. Han gøer af kattene, når de leger, han tigger og gøer, når det ringer på døren, og han vil igen med ud at gå tur(:

Kram Heidi(:

torsdag den 12. november 2020

I julestemning

 

Jeg er typen, der elsker jul, og jeg er allerede i julestemning. Eller jeg er så småt ved at komme det. Jeg elsker at sidde og kigge på billeder fra tidligere juleaftener eller af julepynt, som jeg før har taget.

Jeg vil vise jer nogen af de billeder, så det måske kan skabe lidt julestemning hos jer(:

Mine julekalendere det ene år.


 

Jeg kommer i hvert fald i julestemning af at kigge på disse billeder. Og jeg glæder mig bare endnu mere til jul.

Jeg glæder mig til, at vi skal pynte til jul med Thea, ja fordi Brians søn vil aldrig være med til det. Men så pynter vi bare op på hans værelse for ham(:

Jeg vil bage vaniljekranse i år, og vi skal lave brændte mandler. Jeg vil i år lave guirlander og flette julehjerter, som skal hænges op herhjemme.

Og så glæder jeg mig til at skulle pakke julegaver ind(:

Kram Heidi(:

fredag den 6. november 2020

Brian skal opereres

 

Den 20. november skal Brian have en kikkertoperation. Han skal opereres i hoften. Han har slidgigt i begge hofter. Og så er der noget med, at der mangler noget brusk mellem to knogler, og de kan så gå ind og file noget af en knogle og sætte en knogle lidt mere på plads. Har altså ikke sådan 100 % forstået det.

Men han skal have en kikkertoperation i den ene hofte. Han skal være sygemeldt mellem 8-12 uger, da han har et fysisk krævende job. Han går ind og ud af mange biler hver dag, da han er synsmand.

Jeg synes, at det bliver lidt hyggeligt, at han kommer til at være så meget hjemme. Jeg ved godt, at han i starten har mange smerter, og at jeg kommer til at stå for det meste herhjemme i starten, da han jo har nedsat evne med hoften. Han er nok bundet til sofaen det første stykke tid.

Det bliver en udfordring for Brian at være bundet til sofaen, da han er en, der har svært ved at se på, at andre laver noget, og at han selv ikke gør. Og så har han svært ved ikke at have gang i mange projekter. Han kan godt have gang i projekter, så længe det er noget, der kan ordnes fra sofaen eller på en stol. Han har en masse, han skal ordne med sin computer, så lidt har han da at gå i gang med.

Tænker, at vi også skal have sorteret ting i vores skur på et tidspunkt. Der kan han jo godt være med, når han sidder ned på en stol.

Det bliver en hård tid for ham, men vi skal nok komme igennem det sammen(:

Kram Heidi(:

torsdag den 29. oktober 2020

Et liv med OCD

 

Hver dag lever jeg med min OCD. Hver dag kæmper jeg en kamp mod min OCD. Mod mit hoved.

Det er bare så skide svært altid at kæmpe. Det kræver meget energi. Jeg er derfor ofte meget træt. Jeg sover til middag næsten hver dag.

Bare at skulle hænge vasketøj op, det kræver noget psykisk af mig. Jeg prøver at klare alle de hverdagsopgaver, som jeg nu skal klare. Såsom hænge vasketøj op og lægge vasketøj sammen osv. For nogen er det bare noget, man gør, men for mig er der forbundet en masse tanker med de opgaver. Fx når jeg hænger vasketøj op, så tænker jeg over hvilket noget hænger sammen, og hvorhenne det hænger. Jeg hader at hænge vasketøj op. Og jeg hader at lægge det sammen. Men jeg prøver at sørge for at klare de ting, som jeg nu skal klare. Og når jeg klarer dem alle, så er jeg skide stolt af mig. Heldigvis kommer der flere og flere dage, hvor jeg får klaret alle opgaver.

For tiden har jeg noget med at vaske hænder. Når jeg føler, at jeg har fået noget på hænderne, så skal de vaskes enten to eller tre gange. Så "glemmer" hovedet sjovt nok hvad gang, at jeg er nået til, så må jeg jo vaske hænder flere gange. Derfor er jeg begyndt at sige det højt, når jeg har vasket hænder en gang, så siger jeg "en", og "to" ved anden gang osv. Dermed er det svære at for mit hoved at så tvivl om tingene.

De uger, hvor vi har børnene, der går det faktisk bedre, da jeg har mere at se til. Der skal laves lektier med dem, og der skal laves madpakker, og så laver jeg og Thea et eller andet sammen osv. Så der er mit hoved optaget af andre ting. Og det er altså dejligt. Selvfølgelig når de er i skole, så er det jo det samme, men når de kommer hjem fra skole, så kan jeg ligesom ligge det lidt på hylden med alle tankerne.

Jeg kæmper og kæmper så hårdt imod min OCD. Jeg prøver at gøre livet så nemt for mig som muligt, så jeg ikke har alle de dumme regler, som hovedet finder på. Men det er bare hårdt altid at kæmpe. Mit hoved kan så tvivl om alt muligt, som egentlig er helt logisk.

OCD er en ulogisk sygdom, og det hele virker ulogisk for de andre, undtagen for den, der har OCD, der virker det hele pludselig logisk. Så kan hovedet bilde en hvad som helst ind. Det er altså skræmmende.

Jeg skal først til psykiater sidst i november. Og der går jeg stærkt ud fra, at jeg bliver sat op i det nye medicin, som jeg er begyndt på. Der er kommet en forbedring, men så nu er det hele gået lidt i stå. Nu træder jeg bare vande.

Nu skal det ikke lyde til, at mit liv er fyldt op med dårlige ting. Der er en masse gode ting i mit liv, som jeg også prøver at dele med jer, men for mig er det vigtigt at vise, hvordan det er at leve med OCD. Og det er ikke altid lutter lagkage.

Men der er også en masse gode ting i mit liv(:

Kram Heidi(:

Besøg fra Sjælland

 

I morgen får vi besøg fra Sjælland. Min tvillingsøster, Kamilla og hendes mand kommer og bliver hele weekenden.

Lørdag skal jeg og Thea vise Kamilla Bryggen, som er et center i Vejle. Der har Kamilla aldrig været før. De har mange gode butikker. Det er et hyggeligt center.

Et billede fra i sommers af mig og Kamilla. Og hendes mand i baggrunden.

Brian og min svoger kommer heldigvis godt ud af det. De kan godt lide at spille med deres VR briller. Og så kan jeg og Kamilla tøsehygge med Thea. Brians søn skal vidst være sammen med en ven, hvor de skal spille Pokemon Go.

Kamilla bager rosinboller til lørdag eftermiddag, som vi så kan hygge med der(:

Kram Heidi(:

tirsdag den 27. oktober 2020

Ønsker til jul

Min familie er ofte tidligt ude med at skulle have en ønskeliste. Min mor fik vores ønskelister midt i oktober, og min søster skal have vores til november.

Jeg elsker at lave ønskelister. Jeg plejer at lave forskellige ønskelister, så jeg ønsker mig noget forskelligt fra hver person.

Her kommer nogle af de ting, som jeg indtil videre har ønsket mig i julegave.

Mumi krus

Mumi krus

Et ovnfast fad fra Rosendahl Grand Cru

Klarborg nisse

Klarborg Nisserikker 2020.

Det var bare nogen af de ting, som jeg har ønsket mig indtil videre.

Er I begyndt at lave ønskelister(:?

Kram Heidi(:

mandag den 26. oktober 2020

En total modsætning

 

Dette indlæg bliver et, hvor jeg er meget ærlig. Ærlig over noget, som jeg er pinlig berørt af. Da jeg var sammen med min ex, der var jeg en modsætning af, hvilken person, som jeg er den dag i dag. Jeg er blevet tættere på at være, som jeg gerne vil være.

Da jeg var sammen med min ex, der stod han for alt madlavningen, og hvis jeg nærmede mig køkkenet for at lave mad, så var det noget så enkelt som at varme en suppe, varme fryse pizzaer eller at lave pitabrød. I ny og næ prøvede jeg at lave rigtig mad, men interessen var der ikke. Nå ja, at han stod for maden, det er der jo så mange partnere, der gør, men det stopper desværre ikke der. Huslige pligter, det meldte jeg mig også ud af. Simpelthen fordi at jeg ikke gad. Eller den med at støvsuge, den havde jeg sagt fra for, fordi at hver gang at jeg havde gjort det, så endte han altid med at gøre det om, da det aldrig var godt nok. Men jeg deltog ikke i de huslige pligter. Som i næsten aldrig.

Da han slog op med, der ændrede jeg mig. Der fik jeg en stor øjenåbner. Jeg er den dag i dag i modsatte ende af, hvad jeg var, men jeg er stadigvæk ikke helt i mål endnu, men jeg kæmper for at blive den person, som jeg gerne vil.

Hvad har så ændret sig? Jamen i mit og Brians forhold, der deltager jeg aktivt i de huslige pligter. Jeg sørger for at tømme opvaskemaskinen, hænge vasketøj op, lægge vasketøj sammen og støvsuge. Det gør jeg næsten hver dag. Afhænger selvfølgelig om der er noget vasketøj at hænge op eller lægge sammen. Jeg deltager ofte med at lave mad. I de uger, hvor vi ikke har Brians børn, der har han hver anden dag sent fri, og de dage står jeg ofte for at lave mad.

Ja, mine evner i et køkken er da blevet lidt bedre, men ikke så meget. Men nu kan jeg da lave flere forskellige retter. Som porretærte, kartoffelsalat, kartoffelsuppe og så alt det "basale" som hjemmelavet pizza, pitabrød, varme retter, der har været på frost. Jeg vil gerne blive endnu bedre til at lave mad, men det kommer hen af vejen. Før jeg mødte Brian, der havde jeg aldrig i mit liv prøvet noget så simpelt som at brune kød. Eller koge ris. Eller koge kartofler.

I dag er jeg typen, der står for at lave børnenes madpakker, jeg sørger for at bage boller eller pølsehorn til deres madpakke. Jeg er blevet typen, der kan finde på at bage porretærte, så Brian har til hans madpakke et par dage. Jeg kan stå tidligt op om morgenen for at glatte Thea hår inden, at hun skal i skole. Jeg laver lektier med børnene.

Jeg er blevet meget derhen, hvor jeg gerne vil være som person. For mange er alt dette en selvfølge, men det har det altid været for mig. Dette er noget, som jeg sjældent indrømmer, da det er pinligt, at jeg har været sådan, men jeg har udviklet mig, og det er jeg skide stolt af.

Man kan godt ændre på nogle af ens dårlige vaner. Og hvor er det dog dejligt at få bevist det(:

Kram Heidi(:

fredag den 23. oktober 2020

Halloween på Fængslet

 

I efterårsferien var vi til Halloween på Horsens Statsfængsel. Men jeg blev slemt skuffet, da jeg fandt ud af, at entre til selve fængslet ikke hørte med i prisen. Der var derfor 3 aktiviteter, som børnene deltog i.

Det var noget, de kaldte spøgelseshuset, men det var ikke et som sådan spøgelseshus, men mere en form for gåde, som man skulle løse ved hjælp af nogle fanger, der var lidt uhyggelige. Det var selvfølgelig skuespillere.

Derudover kunne man lave græskarmand, og så var der et workshop, hvor man kunne få lavet noget af ens tøj lavet om til zombietøj, og så kunne man blive sminket som en zombie.

Thea ville gerne det med tøjet og med at blive sminket, så vi havde taget noget tøj med, der gerne måtte ødelægges. Men Jonas synes ikke det var noget for ham. Og Thea gad ikke skære græskarmand. Jeg troede virkelig, at siden at det hed Halloween på fængslet, at man selvfølgelig havde adgang til fængslet, men det havde ikke noget med selve fængslet at gøre, sagde de.

Jeg endte med at sidde og lave Theas græskar, imens at hun lavede TikTok.


 

Thea, der er sminket som en zombie.

Det var rigtig hyggeligt, og vi fik da noget tid til at gå med det, men jeg var bare skuffet, da jeg havde glædet mig til at se fængslet. Det var faktisk det, som jeg glædede mig mest til.

Det er ikke noget, som vi vil gøre igen, da nu er det prøvet. Så skal der i hvert fald være noget andet på programmet. Thea havde også glædet sig til at se fængslet, så hun blev også lidt skuffet over, at vi ikke skulle derind.

Men vi havde en hyggelig dag, og vi sluttede dagen af med at gå på cafe, hvor jeg og Brians søn fik en smoothie, og Brian og Thea fik en Bubble Tea(:

Kram Heidi(:

tirsdag den 13. oktober 2020

Sjove Baloo

 

Baloo, vores nye kat er så sjov nogle gange. Han ligger på de sjoveste måder.

Er han ikke bare sød?

Han er sådan en kælepot. Charlie vil ikke rigtig holdes, men hun vil gerne snakkes med uden, at man holder hende. Baloo er en, der godt kan lide at ligge på ryggen og bare rigtig gerne vil snakkes med.

Men de er søde på hver sin måde. Og ikke at glemme lille Fox selvfølgelig(:

Kram Heidi(:

onsdag den 7. oktober 2020

Planer for efterårsferien

 

Nu nærmer efterårsferien sig snart. Der har vi børnene. Vi har planlagt nogle ting, som vi skal lave.

Vi skal i biografen og se den nye Far til fire film, og så skal vi til Horsens Statsfængsel, som er et museum. Der kan man se, hvordan det er at være i fængsel, og man lærer nogen af de tidligere fangers historie at kende. Men her til Halloween, der har de lavet et spøgelseshus nede i kælderen. Vi skal også til fødselsdag hos mine to nevøer.

Jeg tænker, at vi også skal lave græskarmand. Det gider Thea ikke, men håber, at hendes storebror gider. Ellers gør jeg det nok selv. Jeg synes, at det er så hyggeligt med sådan et græskar. Vi har også nogle græskarmænd i keramik, men der er bare et eller andet ved et rigtigt græskar.

Har I efterårsferie(:?

Kram Heidi(:

fredag den 18. september 2020

Et nyt familiemedlem

 

På søndag er det 14 dage siden, at vi fik et nyt familiemedlem her i familien. Vi har fået lille Baloo, som er en British Shorthair kat ligesom sin storesøster Charlie. Altså de er ikke rigtig søskende, men i mit hoved er de.

Jeg og Brian har længe talt om, at vi gerne ville have en British Shorthair kat mere, så vi senere kunne begynde at få killinger. Og så synes vi, at Charlie havde brug for en legekammerat.

 


Charlie er ikke særlig glad for ham indtil videre, men hun er alligevel nysgerrig, og hun vil gerne lege med ham, men så kommer hun åbenbart nogen gange i tvivl midt i en leg, og så bliver hun pludselig sur på ham.

Fox og Baloo kommer fint ud af det med hinanden. De leger ikke sammen. Fox er ikke rigtig legetypen længere. Men de kan sagtens omgås hinanden. Jeg troede faktisk, at Fox ville have svært ved at vænne sig til ham, men det gik overraskende let.

Så byd velkommen til vores nye familiemedlem, Baloo(:

Kram Heidi(:

fredag den 28. august 2020

Lækkert nattøj fra Hunkemôller.dk


Der er ikke noget hyggeligere end at tulle rundt i nattøj eller afslapningstøj derhjemme. Eller at hoppe i ens nattøj om aftenen og sidde og se fjernsyn.
Jeg sover personligt selv i en t-shirt, men jeg har noget afslapningstøj, som jeg godt kan lide at tulle rundt i om aftenen. Det er bare et par løse bukser og en t-shirt.

Hos Hunkemôller.dk har de et stort udvalg af nattøj og afslapningstøj.
De har både natkjoler, pyjamasbukser, t-shirts, toppe og en masse andet nattøj.

Jeg har fundet nogle pyjamas sæt som jeg rigtig godt kan lide.



Dette fine blå natttøj sæt er virkelig sødt. Og det ser rigtig behageligt ud.



Det her sæt nattøj er lige noget for mig. Denne pyjamas er noget, som jeg godt kunne finde på at sove i.

Begge sæt nattøj er noget, der fx fungerer rigtig fint om sommeren, da det godt kan være varmt om natten, og der er det fint med nogle korte shorts og en t-shirt eller en top.

Hvis man mere er til lange bukser, så har de også nogle rigtig fine natbukser, der er lange.
Hvis man mere er til en lang natkjole eller en stor t-shirt at sove i, så har de også nogle big-shirts. Også kaldet for en lang t-shirt eller en natkjole. Der har de også rigtig mange fine, som jeg også godt kunne finde på at sove i.

For mig, der skal nattøj være behageligt, og for mig skal det ikke sidde og stramme alle mulige steder. Jeg kan godt lide nattøj, der sidder løst, og det har de heldigvis meget af inde på Hunkemôllers hjemmeside.

Jeg synes, at I skal tage et smut forbi deres hjemmeside og se deres store udvalg af lækre produkter(:

Kram Heidi(:

Dette indlæg er sponsoreret 

mandag den 24. august 2020

En tur til Himmelbjerget


I lørdags var jeg, Brian, Fox og Thea en tur på Himmelbjerget.
Det var første gang, at jeg så Himmelbjerget. Det er noget, som jeg længe gerne har ville se. Og nu fik jeg endelig set det.

Men et bjerg er måske så meget sagt. Synes ikke, at det var en lang gåtur derop. Men der var en rigtig smuk udsigt. Der var også et tårn, som man kunne komme op i for 10kr.



Det var tårnet, der stod på Himmelbjerget.





Bagefter tog vi et smut til Silkeborg Søerne. Der kan man nemlig sætte ens båd i og sejle på søerne og fiske. Og det har jeg og Brian overvejet. Så vi ville lige tjekke, hvordan det så ud med slæbested osv. Der var rigtig hyggelig. Der var både minigolf, kiosk og legeplads.

I går var vi i svømmehallen. Eller jeg svømmede ikke. Jeg sad bare og kiggede på. Senere havde vi besøg af min veninde, Camilla og hendes kæreste og deres to drenge.

Så det var en rigtig god og hyggelig weekend(:

Kram Heidi(: