lørdag den 23. marts 2013

Hvordan fik vi Fox?


Hvad så vi efter, da vi ledte efter en hund?
Jeg havde været inde og læse om nogle forskellige racer bla. pomeranian og pekingeser.
Vi ville gerne have en pomeranian, men vi synes, de var ret dyre, når de var ren pomeranian. Så vi kiggede efter en anden race, som samtidig passede til os.
Jeg ville gerne have en pekingeser. Jeg kiggede på en del på nettet, og jeg faldt også for nogle.
Men Casper ville ikke have en pekingeser, da han mente, det var en "pige"hund. Altså en hund der mest passede til en pige.

Jeg ville gerne have en hund hurtigt, så jeg gad ikke vente i 100 år for at få en, da jeg synes, jeg havde ventet "længe" nok. Men det skulle være den rigtige. Jeg ville ikke tage en hund, jeg ikke følte for. Jeg synes alle hundehvalpe er søde, men der skal være en "kontakt" mellem hund og ejer, mener jeg.

 
Første dag vi havde Fox ved os.


Vi sad og kiggede sammen på gul og gratis, og der fandt vi et kuld.
Et kuld vi begge faldt for. Nemlig Fox' kuld. De var en blanding af en pomeranian og en yorkshire terrie. ( Mest pomeranian, da moren var hel pomeranian, hvor faren var halv af hver.)
En af dem faldt Casper for på billede, og den skulle vi ud og se på.

Det var en meget lille og sød hund, og med lille mener jeg lille. Den var knap halv størrelse af de andre. Men den var ikke bange for at lege med sine søskende eller noget.
Men den trak sig lidt tilbage, da jeg forsigtigt strakte min hånd hen til den.
Det var et tegn, jeg ikke var så glad for.


Første dag vi havde Fox ved os.
 
Det var ren underholdning at se på de smukke hvalpe, som alle farede rundt efter den samme bamse. Vi så både moren, faren og mormoren til hvalpene.
Jeg kunne så slet ikke se, der var yorkshire terrie i faren. For mig lignede moren og faren så meget hinanden, at jeg ikke kunne se forskel på, hvem der var hvem.

Men da vi står udenfor og snakker, er der en lille fyr, der står ved mit ben og kradser for at komme op. Jeg tager ham op, og kigger ind i hans smukke øjne. Jeg sætter ham ned for at snakke videre, men med det samme vil den lille fyr op igen. Endnu en gang kigger jeg ham i øjenene og siger " Skal vi ikke tage ham her?"
Det var Fox. Og jeg siger altid " Det var ikke mig, der valgte Fox, men ham der valgte mig."
Det at han ville op til mig flere gange, gjorde, jeg følte, han valgte mig, og at han var den rigtige hvalp for os.

Nala var kun inde, da vi kom hjem med Fox. Hun var faktisk ligeglad. Hun var mere interesseret i, hvad hundemaden var for noget. Og så at der pludselig stod en hundekurv på gulvet. Den lagde hun sig i, og der sov hun den nat, hvor Fox lå i sengen ved os.

Jeg har ikke været i tvivl et eneste sekund om, at Fox var den rigtige hvalp for os<3

Kram Heidi(:

2 kommentarer:

  1. Hvor ser den dog alt for dejlig ud! :-)

    www.whenwonderscollide.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh 1000 tak(:
      Han er virkelig også bare dejlig(:

      Slet