onsdag den 6. marts 2013

Frygten


Jeg har altid været bange for, der skulle ske mine dyr noget.
Men jeg havde ikke troet, vi skulle miste en af vores dyr, pga det blev kørt ned.
Men Freja blev kørt ned sidste år.
Og lige fra den dag af er min frygt vokset.
Jeg er så bange for, der sker vores dyr noget.



Hver aften jeg lukker kattene ude, er jeg bange for, det er sidste gang, jeg kommer til at se dem.
Om sommeren er de meget udenfor og kan være det i mange timer.
Men her da det var vinter, var de ikke ude længe af gangen. Simba var faktisk ikke ude længere end 10 min af gangen, mens Nala godt kunne være ude i en time.



Men nu er vejret ved at blive bedre, så er det klart, de begynder at være mere ude.
Men det har min hjerne ikke indstillet sig på endnu, så da jeg vågnede i nat, og Nala havde været ude i 4 timer, var jeg sikker på, der var sket hende noget. Jeg nåede at forstille mig alt muligt.
Jeg vækkede også Casper for at han skulle berolige mig med, der ikke var sket hende noget.
Jeg falder i søvn, og så vågner jeg af en velkendt lyd. Lyden af at en kat står og vil ind udefra.
Jeg blev så lettet, da Nala kom ind.

Det skete os for noget tid siden med Simba, hvor han havde været ude 3 timer om natten.
Jeg tænker ikke sådan over, hvor længe de er ude om dagen, men om natten holder jeg nærmest regnskab med det. Freja blev kørt ned om natten/ tidlig morgen.



Jeg ved, jeg kunne fjerne min frygt ved at gøre dem indekatte, men det vil jeg ikke kunne finde på, da de er vokset op med at være udekatte. Det skal ikke gå udover dem, at jeg er bange.
De vil ikke fungere som indekatte, så det skal de heller ikke blive.
Nala elsker at fange mus og være med ude og gå tur med os og Fox, og Simba elsker at ligge og sole sig på terassen, og det skal de have lov til.

Men denne frygt for at miste dem, forsvinder ikke.
Jeg er også bange for at miste Fox. Jeg er bange for at miste alle vores 3 dyr, og det vil jeg altid være.

Kram Heidi:/

4 kommentarer:

  1. Hej Heidi.
    Jeg forstår godt din frygt, derfor er mine to katte også indekatte. For jeg ville ikke kunne klare, hvis jeg mister dem, og når de løber ud ved en fejl, så er jeg også bare nervøs for at de aldrig kommer hjem igen, men de har heldigvis vendt sig til at være indekatte at de ikke tør at være ude ret længe af gangen. Ellers går jeg ture med dem en gang i mellem :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det forstår jeg godt, du ikke ville kunne klare.
      Jeg havde engang 2 hvide hundkatte der var indekatte og dem gik jeg også tur med i snor. Eller hende den ene ville ofte bare sidde et sted og kigge mens hende den anden var ligesom en hund, der løb rundt over det hele i snoren, fordi hun var så nysgerrig(:

      Slet
  2. Hvor er det sidste billede - med dig og Simba skønt! :)

    Heino har også denne frygt - i endnu højere grad end jeg. Han er meget påpasselig med, hvornår kattene må komme ud. Når der f.eks. bliver høstet, er døren lukket. Jeg syntes det var ren pyller (en kat flytter sig vel, hvis der kommer en mejetærsker flyvende!), indtil vores dyrlæge fortalte, de i høstsæsonen får mange kvæstede katte ind, fordi kattene IKKE flytter sig. Så blev Sipzap i den grad nægtet udgangsforbud!

    Han har også været meget imod at Myrledyret skulle ud, fordi hun er døv. Jeg er sådan set enig med ham i, at det ikke er optimalt - hun kan jo ikke høre biler og lign. Men hun er bare for meget udekat i sin sjæl. Hun har været ude i sele og elsker det og sidder i vinduerne og hyler af fryd ved det skønne skue af verden udenfor. Så nu kommer hun ud, når hun vil. Som regel når man dog kun at lukke dør eller vindue, før hun kradser og vil ind. Hun har jo kun haft sidste sommer i snor at træne, så hun skal nok ud på terrassen med os her til sommer og finde ud af, vi stadig er der, og hvordan hun kommer ind. Selvom hun ved, hvad kattelemmen er til, går hun ikke ind ad den (skøre dyr!). Heldigvis er vejen blind, så der kommer stort set kun vores bil herned og vejens beboere er informeret om, at den lille hvide kat med blåt og grønt øje er døv. Så hvis hun af vanvare skulle gå længere op ad vejen (i stedet for ind i skoven eller til åen), ved folk gå, de skal passe på hende.

    Mens vi boede i Allinge, brød jeg mig ikke om det, når kattene var ude. Selvom vi boede stille og op til en cykelsti og kirkegård, kunne jeg ikke lide det. Det skete da også, at Sipzap en aften ikke kom hjem. Det var mens vi boede til leje og ikke kunne have kattelem, så de var vant til at blive lukket ind om natten og vidste, de skulle komme hjem. Da vi gik ud for at kalde (klokken to om natten), kunne vi høre, hun var lukket inde i et haveskur. Jeg var ved at bide knoerne af og ville bare vække husets beboere eller brække døren til skuret op, men Heino sagde, vi måtte vente til mindst ved 7-tiden. Kunne næsten ikke sove, selvom jeg jo vidste, hvor hun var. Tidligt om morgenen, før vi nåede at gå hen og banke på, kom Zappen så selv. Familiens beboere har åbenbart hørt hende. Senere fandt vi ud af, familien havde fået kanin, der boede i skuret - derfra Zappens interesse. Hun søgte dog ikke senere kontakt med ninus. ;)

    Da vi flyttede her til Rø, var det i høj grad, fordi det var et godt sted for dyrene. Kattene er ikke rigtig i fare for trafik, der er langt mellem husene og vi har en kæmpe have, der især kommer hundene til gode. Og så er der mange gode ture i skov og ved mark, hvor man kan gå tur med hundene ... Sipzap følger også gerne med, når hun får lov (hvilket hun ikke gør om aftenen pga. den ringe belysning herude).

    Nå, det blev en meget lang egocentreret kommentar. Dit indlæg her satte virkelig tanker i gang. :)

    http://line-walking-on-a-thin-line.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak(:

      Jeg ville også være bange for høstsæsonen, hvis vi boede ved en mark.
      Vi bor ud til en vej, hvor der kører okay med biler, men ikke til en voldsom vej som op for enden. ( Men der kommer vores katte heldigvis ikke.)
      Men når vi engang skal flytte, fordi det skal vi på et tidspunkt, skal det være ved en roligere vej end denne, fordi efter Freja døde, er jeg bare så bange for den vej ang. kattene.

      Elsker, når du fortæller dine historier. De er altid så spændende(: Så jeg læser glæde med(:

      Slet