søndag den 1. juni 2014

Boganmeldelse: De forbudte hunde - Hvad er konsekvenserne for ejerne?


Jeg blev i denne uge færdig med at læse bogen De forbudte hunde - Hvad er konsekvenserne for ejerne? Af Rikke Petersen.

Det er en bog omkring hundeloven, men denne gang handler det om ejerne og deres hunde af de forbudte hunderacer, men det handler også om de ejere hvis hunde ligner nogen af de forbudte hunderacer.

Det er en meget rørende bog, da man også får nogen historier at vide fra ejerne.



Jeg kan godt lide, at der kommer nogen sandheder på bordet.
Fx med at der er ingen beviser for, at der er en bestemt race, der bider oftere end andre.

Forfatteren havde fået nogen personer til at svare på nogen spørgeskemaer.
Det var både personer af en af listehundene og personer med hunde, der lignede en listehund.
Man kan til sidst i bogen læse, hvordan hun fik fat i personerne til undersøgelsen.

Men mange af de ejere der havde en af de forbudte hunde, de havde netop valgt den, fordi det var en god familiehund.
De havde ikke valgt racen på trods af, at de havde en familie.
De havde netop valgt den, fordi den var så god som familiehund.

Nogen af de historier, der gjorde ondt at læse, det var, hvordan folk og deres hunde var blevet behandlet af andre.
Når de gik på skaden, så blev nogen spyttet på, deres hunde blev spyttet på, der blev sparket ud efter deres hund, folk gik over på den anden side af gaden og sådan oplevelser.

Man hører, hvordan ejerne har ændret deres liv, efter at loven er kommet til.
Hvordan de pludselig ikke kan finde en lejlighed at bo i, hvordan de bliver udelukket af samfundet, hvordan nogen vælger at flytte til udlandet, hvor racen ikke er forbudt og sådan.

Forfatteren fortæller om disse oplevelser, som ejerne har haft, men hun fortæller også omkring, myter om de hunde, som er opstået. Hun fortæller også om, hvordan hundeloven egentlig blev til.

Det er en utrolig god bog, men den ramte mig også lige i mit dyrehjerte.
Det var hård læsning, da jeg synes, det er forfærdeligt, hvordan ejerne og deres hunde er blevet frosset ud af samfundet.

Jeg vil give denne bog 4 ud af 5 stjerner.
Jeg giver den 4 og ikke 5, fordi til sidst i bogen, der fortæller hun hurtigt igen, hvad hendes undersøgelser er nået frem til. Men det synes jeg var lidt kedeligt at læse, da jeg jo godt vidste de ting i forvejen, da jeg havde læst det tidligere i bogen.

Men det er en rigtig god bog, som jeg virkelig kan anbefale(:

Jeg vil sætte denne bog op i fanen under " Bøger jeg har læst i år."
Der kan I også se hvilke andre bøger, som jeg har læst i år samt finde et link til hver anmeldelse af bogen(:

Kram Heidi(:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar