Farvel til Afdeling S på hospitalet

I dag har jeg været på hospitalet for at tale omkring mine smerter i maven.
Denne gang var det en helt tredje, jeg kom ind og snakke med.

Der var rent ud sagt ikke så mange test mere, de kunne tage omkring maven.
Der var en, og det var en for at se, om jeg kunne tåle mælk, selvom jeg ikke har mælkeallergi.

Så jeg skal kontakte min egen læge, da vi jo stadig skal finde ud af, hvorfor jeg har ondt.

Så begyndte hun på det snak med, at hun troede, jeg havde smerter pga. de piller, jeg tager i mod OCD.
Men mange af mine symptomer havde jeg allerede før, jeg begyndte på de piller.
Og så begyndte hun med at sige, at man godt kunne have ondt i maven, og så når man havde det hårdt i forvejen, så kunne man have svært ved at finde ud af at håndtere mavesmerterne.

Altså rent ud sagt fordi jeg er psykisk syg, så ville jeg måske have svært ved at overskue at håndtere mavesmerterne.

Jeg sagde også til hende, at jeg troede, hun sagde sådan, fordi hun ikke rigtig vidste, hvad hun skulle gøre. Det var så rigtigt, sagde hun.

Men jeg sagde også, at det ikke havde noget at gøre med, at jeg er psykisk syg, eftersom nogen af mine smerter begyndte for 2 år siden. Og der var jeg ikke på disse piller.

Fordi jeg er psykisk syg, så kan jeg altså godt finde ud af at håndtere andre ting.
Der føler jeg, at de dømmer mig.

Og at mange læger har sagt, at de tror, det er pga. det medicin, jeg tager.
Selvfølgelig siger de det, det er jo den letteste forklaring.

Hun begyndte også at tale om den dosering af medicin, jeg fik.
Så sagde jeg også, at jeg skulle ikke ned i medicin, fordi jeg har fået det langt bedre efter, jeg kom op på den højeste dosis.

Jeg gider rent ud sagt ikke have taget den der test om mælke noget, fordi jeg sagde til hende, at jeg ikke regnede med, at den ville vise noget, og så sagde hun, at det troede hun heller ikke.

Mandag ringer jeg til min egen læge, så må hun sende mig videre til nogen andre.

Jeg var grædefærdig, da jeg gik der fra.
Min mor sagde, at det godt kunne være en hård kamp, inden man fandt ud af, hvad jeg fejlede,
men jeg skulle ikke give op men kæmpe videre.

Det vil jeg prøve at tænke på(:

Så jeg har været en del ked af det i dag.

Kram Heidi(: