onsdag den 16. juli 2014

Maria gæsteblogger om sin kunst




Jeg hedder Maria Hoffbeck er 24 år og er studerende. Jeg har bloggen ”En verden af kunst” på http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

Tak til dig Heidi for at du vil have mig som gæsteblogger, det er altid en ære  at være på din personlige og rigtig gode blog.


Jeg fik leukæmi i foråret 2012 og var igennem et langt sejt træk med intensiv kemo, behandling, indlæggelse, tabte håret, var tynd som en koncentrationsfange, kastede op flere gange dagligt og havde det så skidt i ca. 14 måneder før der kom bedring. I dag får jeg dagligt kemopiller som vedligeholdelses  behandling og mit leukæmi er bragt ned, dog har jeg en del bivirkninger at slås med, som nerveskader, væv, knogler og led som forgår, har fået en ny hofte pga. dette og skal have den anden skiftet også her i sommeren. Hvis det har interesse kan I læse om min leukæmi på min blog Her


Jeg oprettede min blog pga. at jeg blev syg med leukæmi og var meget indlagt eller sengeliggende hjemme hos min mor på vores slægtsgård. Jeg har bygget min blog op ligeså langsomt og jeg bruger til dels min blog som et frirum, en slags healing for mit sygdomsforløb og ellers elsker jeg at dele mit liv, min kunst og kreative sider og mine oplevelser med mine søde læsere. Det betyder rigtig meget med søde læsere, kommentarer, opbakning og alt dette. Har noget lyst til at blive følger af min blog, så vil jeg selvfølgelig blive rigtig glad, det kan gøres ude i højre side af min blog.

Jeg er ud af en kreativ familie og jeg har altid fra lille bitte været kreativ, jeg tegner, maler, laver smykker, neglekunst, favepaint art, fotografere, laver mad, bager, laver DIY til haven, hjemmet, julen osv.
Når jeg tegner er det mest portrætter med blyant, kul, jeg gør meget ud af skygger og at få det personlige frem i mine tegninger, du kan se nærmere Her





Når jeg maler akryl eller akvarel er det meget noget fra ferier, oplevelser, naturen, dyr især ugler er et af mine yndlingsmotiver, de siger mig et eller andet dybere de ugler og det facinere mig Du kan se mere Her og Her






Jeg begyndte at blive mere alvorlig med min kunst omkring da jeg var 16-17 år og jeg fik mere og mere lyst til at gå hele vejen som en aktiv kunstner. Så jeg har udviklet på mine teknikker og er altid igang med at blive bedre. Jeg håber til dels at kunne leve af min kunst på længere sigt.

Blev forøvrigt spottet af folk fra Lauritz.com, som især siger, at min kunst kan sælges på det tyske marked. Nu får jeg se hvilken vej jeg ender ud i.......
Jeg blev i forbindelse med min leukæmi i 2012 inviteret til en stor udstilling i ”Det Hvide Fyr” i Skagen her i sommeren 2014. Ellers har jeg udstillet i Sparekassen og på Holbæk Sygehus, det kan I læse og se mere om Her



Der er flere, som har kontakter mig og spurgt om jeg vil udstille, lige nu har jeg dog ikke energi, da jeg har mange smerter i den hofte som er i stykker og skal skiftes ud med en ny. Så jeg venter med flere udstillinger til efteråret 2014.

Jeg blev meget glad da Holbæk sygehus købte to malerier af mig, det betyder at min kunst bliver anerkendt. Det betyder også meget for mig, at jeg kan få lov at udstille, det betyder jo også, at andre anerkender mig som ung kunstner.



På vores gård er vi ved at få indrettet flere rum i den ene staldlænge til mit kommende galleri, vi forventer at åbne i sommeren 2015, jeg glæder mig til at have et fast sted til min kunst og til at andre kan komme forbi og opleve det. Lige nu har jeg nogle rum oppe på 1.sal i stuehuset, hvor jeg maler, tegner, er kreativ og hvor min kunst kan stå og eller hænge. 



I flere år har jeg også givet væk af min kunst og mine kreative sager til venner og familie i gaver. Hvis nogen er blevet inspireret , har fået lyst til at købe noget, eller andet,  så kan jeg kontaktes på:
mariahoffbeck@gmail.com

Jeg takker for mit besøg her hos Heidi.


Maria Hoffbeck

4 kommentarer:

  1. God morgen Heidi,

    det er da blevet et rigtig fint gæste indlæg:-)

    Hilsner fra Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. God formiddag(:
      Mange tak(:
      Det er jeg glad for, at du synes.

      Slet
  2. Super godt indlæg, meget inspirerende at læse om :) hilsen en amatør kunstner

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det dejligt at høre, at du kunne lide Marias indlæg(:

      Slet