fredag den 16. maj 2014
Min OCD er blusset op
Jeg har det stadigvæk ikke psykisk godt for tiden.
Jeg føler mig meget stresset, og når jeg er stresset, så har jeg svært ved at kontroller min OCD.
Jeg har svært ved at lade hver med at tænke på, at jeg skal lave tvangshandlinger.
Jeg ville ønske, at jeg bare kunne trykke på en knap, og så gik tankerne om tvangshandlingerne væk.
Jeg kan gå i flere dage og tænke på, at jeg den og den dag skal lave ekstra tvangshandlinger.
Det ville jeg ønske, at jeg kunne lade hver med at tænke på, fordi nogen gange bliver jeg meget trist, fordi jeg tænker så meget på det.
Jeg har svært ved at overskue ting for tiden.
Jeg føler, der er så meget om ørerne på mig.
Jeg er i gang med at lave min sidste aflevering i religion, og derefter skal jeg forberede mig til eksamen i religion. Jeg skal til eksamen den 3 juni.
Jeg er glad for, det er den 3, og ikke midt i juni.
Men det betyder også mindre tid til at forberede mig på eksamen.
Samtidig skal jeg stadigvæk lave engelsk afleveringer.
Det fylder en del det med skolen, da jeg tænker meget på, at jeg skal forberede mig en del til eksamen, da jeg gerne vil have, at jeg skal klare det godt, og jeg mener, at der er nogen af emnerne, jeg har haft om, som der gerne må sætte sig lidt mere fast oppe i øverste etage.
Samtidig så skal vi til fødselsdage, jeg skal til lægen, til psykiater, og jeg skal også have ringet til dyrelægen, da det snart er tid til Fox' årlige vaccination.
Jeg bryder mig generelt ikke om at ringe til dyrelæger, læger, kommunen osv.
Onsdag i næste uge skal jeg tale med en vejleder i telefonen omkring, at jeg skal have et nyt fag til efter sommerferien.
Torsdag skal jeg nok afleverer en mundtlig aflevering i engelsk.
For nogen virker det nok ikke af meget, men når der sker flere ting på en uge for mig,
samtidig alt det med skolen, og så mine tvangstanker og tvangshandlinger, så bliver jeg stresset, og så blusser min OCD op.
Jeg er rigtig ked af, at jeg har fået det værre for tiden:(
Jeg prøver sådan at kæmpe imod mine tvangstanker og tvangshandlinger, men det er svært.
Meget svært. Det kræver en del energi.
Jeg er så glad og taknemmelig for, at jeg har Casper og vores 3 dejlige babyer, fordi jeg aner virkelig ikke, hvad jeg skal gøre uden dem.
De er en kæmpe støtte for mig, og det betyder alt for mig<3
Kram Heidi(:
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar