søndag den 30. august 2015

Smarte isterninger


Det er lækkert at kunne putte isterninger i sit glas cola eller i sit glas vand. Specielt her om sommeren.

Men bare fordi isterningerne hurtigt smelter, så behøver de ikke at være de almindelige firkantede isterninger, som man normalt køber.

Jeg har fået en mega sej form til isterninger med kranier og knogler.
Den er fra GadgetCity
De har utrolig mange fede ting til billige penge. Mange af tingene er fx gode som gave til en, der har alt.

Jeg blev meget positiv overrasket over, at man kunne se detaljerne så meget på isterningerne, da jeg tog dem ud af bakken. Jeg har prøvet at fange det på billederne, men det har været lidt svært.





Siden at vi fik formen, så har vi fået brugt den meget.

Jeg synes, at det ser godt ud med nogle formede isterninger fremfor de almindelige firkantede.
Det pifter et helt almindeligt glasvand lidt op.

Jeg tænker, at de også kunne være fede at bruge til fx børnefødselsdag, hvor hver barn kunne få en isterning i deres glas. Specielt hvis temaet var med pirater.

I finder formen lige Her

De har forresten gratis derinde.

Forresten en anden god ting ved bakken eller formen, det er, at den kan tåle at komme i opvaskeren.

Og det er altså en god ting, når man som mig hader at vaske op(:

Kram Heidi(:

Dette indlæg er sponsoreret 

Svære opskrifter


Jeg har førhen set en del af Mette Blomsterbergs udsendelser i fjernsynet, hvor hun har lavet mad.
Det er helt utroligt, hvor dygtig nogen bare er til det der med at bage.

Jeg er dog ikke så vild med Mette Blomsterberg
Jeg ved ikke helt hvorfor. Jeg tror, at jeg synes, at hun er lidt for fin på den.

Jeg synes at ofte de opskrifter, som hun bruger, at det er nogen svære nogen. Jo, hun har også opskrifter med småkager osv. Men ofte synes jeg, at det hun laver i fjernsynet, at det er noget, der ser svært ud. Det ser ufatteligt lækkert ud, men ikke noget som jeg ville turde kaste mig ud i.
Så skal det stå i nogen timer, senere skal det igen stå i nogen timer, og så synes jeg, at selve pyntningen ser svær ud.

Samtidig synes jeg, at det virker så opstillet det hele. Altså ikke med at tingene er stillet op, men det hele virker opstillet. Sådan lidt fake.

Samtidig så heppede jeg lidt på Mette Blomsterberg, da hun var med i Vild Med Dans.
Der synes jeg, at hun virkede mindre fin på den.

Så mit indtryk af hende er nok sådan lidt blandet. At på en måde virker hun sådan en lidt på den, og hvor det hele virker for opstillet eller for fake, når hun laver mad på fjernsynet, men samtidig synes jeg, at hun var god i Vild Med Dans.

Har nogen af jer prøvet at lave noget efter Mette Blomsterbergs opskrifter(:?

Kram Heidi(: 

lørdag den 29. august 2015

En sjov lille ting


Jeg kom til at tænke på noget, da min mor sagde forleden, at de skulle have Flæskesteg
Kan man egentlig få salat til flæskesteg?
Er nok lidt underligt at spørge om og nok et underligt spørgsmål.

Ved os får vi flæskesteg juleaften med brunkartofler osv til. Når vi får flæskesteg, hvor det ikke er jul, så får vi almindelige hvide kartofler, brun sovs og chips til.

Men kan man egentlig få salat til flæskesteg? Altså hvor man får flæskesteg, kartofler og en salat. Og så ikke brun sovs til fx.

Jeg kom til at tænke på det, fordi jeg er vant til, at når vi får forloren hare, så får vi brun sovs til, hvor de i Caspers familie får grøntsager til som fx kogte gulerødder.
Og det vidste jeg slet ikke, at man også spiste til forloren hare.
Så kom jeg til at tænke på, at det kunne være, at man også spiste flæskesteg uden brun sovs men med salat til.

Det er ikke et svar, som jeg skal bruge til noget udover, at jeg er vildt nysgerrig og godt kunne tænke mig at finde ud af, om folk spiser salat til flæskesteg, hvor der ikke er brun sovs til.

I må meget gerne fortælle mig, hvad I mener(:

Kram Heidi(:

fredag den 28. august 2015

Gode tilbud ved Sportmaster


Jeg vil bare lige tippe jer om en Sportmaster rabatkode
Eller det er mere et tip omkring lækre tilbud ved Sportmaster.

Der er tilbud både til mænd, kvinder og børn.
Så der er en masse forskellige tilbud til hele familien.

Jeg skal selv lige tippe Casper om det, da han tit kigger efter sportstøj osv.
Han kan godt lide at kigge på sko, shorts og t-shirts, og jeg kan godt lide at kigge på tasker derinde.

Men jeg ville også bare lige give tippet videre til jer andre(:

Kram Heidi(:

Lækker mørbradgryde


Der er mange måder at lave mørbradgryde på.
Jeg har fundet nogen opskrifter på Mørbradgryde
Jeg har fundet opskrifterne inde på Familie Journal.

Jeg kan godt selv lide at få inspiration til nye opskrifter. Jeg har flere gange fundet en opskrift på en blog, som jeg så har prøvet. Det er rart, at man kan give inspiration til andre.

I den mørbradgryde som Casper plejer at lave, det er sådan en form for en brun sovs med kødstykker i, og så putter vi gulerødder i. Det smager rigtig godt med gulerødder i. Vi skærer dem i skiver og putter i.

Til mørbradgryde plejer vi at få kartoffelmos til. Det smager rigtig godt.

Nu får jeg helt lyst til snart at få mørbradgryde igen. Det er også ved at være lang tid siden, at vi sidst har fået det.

Hvad putter I i jeres mørbradgryde(:?

Kram Heidi(:

Gratis strikkeopskrifter til de kreative


Jeg ved, at nogen af mine læsere er ret kreative, så jeg tænkte, at jeg lige ville dele et tip med jer.
Det kan også være, at I kender nogen, der er kreative, som kan bruge dette tip.

På internettet findes der en masse gratis Strikkeopskrifter
Så hvis man mangler noget nyt at strikke, så kan man bare søge på nettet.

Jeg ved, at Søndag og Hjemmet har gratis strikkeopskrifter.
Og det kan også godt være, at Familie Journal har.

Der findes også mange strikkeopskrifter i bladene, men hvis man ikke gider købe et blad for at få en opskrift, så kan man sagtens finde nogen gode og fine opskrifter på nettet helt gratis.

Jeg tænkte, at jeg bare lige ville give tippet videre til jer(:

Kram Heidi(:

Vild med L.O.C.


Da jeg var omkring de 14 år, der var jeg helt vild med L.O.C.
Jeg havde en kæmpe plakat med ham hængende på væggen, hvor jeg havde skrevet "I love ya"
"I freacking fucking love ya." Som I kan høre, så var Nik og Jays sang "I love ya" populær på det tidspunkt.

I dag er jeg ikke vild med L.O.C. Jeg synes ikke, at han er lækker mere. Jeg synes dengang, at han var så pæn. Kan også være, det bare er mig, der har ændret smag.
Jeg er stadigvæk vild med mange af hans sange.
En af mine favoritter er "Undskyld so." Den har jeg altid været helt vild med.
Men jeg er ikke fan af L.O.C. som jeg var dengang.

Men nu er der heller ikke rigtig nogen sangere, som jeg er sådan helt vildt fan af. Der er mange, som jeg synes, der er gode, men ikke hvor jeg er fan af.

Er der en sanger, som I er stor fan af(:?

Kram Heidi(:

tirsdag den 25. august 2015

Jeg elsker salater


Jeg elsker virkelig Salater
Jeg synes, at det kan pifte en ret op, og samtidig kan man lave en masse forskellige salater.

I Rosengårdscentret er der et spisested, der hedder Det Grønne Køkken, hvor man kan blande sin egen salat.
Jeg er helt vild med det spisested.
Jeg elsker deres udvalg af ting, man kan putte i sin salat.

Ofte så blander jeg og Casper en bøtte med salat hver, og så tager vi dem med hjem, hvor vi spiser det herhjemme.

Ligesom jeg kan have lyst til McDonald's, så kan jeg også have lyst til sådan en bland selv salat.
Og det sker ret tit, at jeg får lyst til sådan en. Ikke fordi jeg køber en hver gang, at jeg får lyst til en.

Det mætter utrolig godt, og så er det ret billigt. Det synes jeg i hvert fald.

Kan I også godt lide sådan noget bland selv salat(:?

Kram Heidi(: 

fredag den 21. august 2015

En lækker rabatkode


Jeg vil bare lige tippe jer om en lækker rabatkode.
Jeg elsker selv, når folk tipper om lækre rabatkoder.

Det er en Magasin rabatkode

Eller der er faktisk to rabatkoder derinde.
Den ene er til til nogle forskellige tilbud, og den anden er rabat på deres boligudstyr.

Vi har en Magasin her i Odense. Jeg var inde og købe julegaver derinde sidste år.
De har rigtig mange lækre ting.

Jeg ville bare lige give tippet videre til jer andre med de to rabatkoder til Magasin.

Det kunne være, at nogle af jer kunne bruge dem(:

Kram Heidi(:

lørdag den 15. august 2015

Et mareridt


Nogle gange har jeg mareridt, hvor jeg så vågner, og hvor jeg virkelig er i tvivl om, om det er noget, der er sket.

I nat havde jeg altså et virkelig underligt mareridt. Okay, mange af mine mareridt er underlige, men da jeg vågnede i morges, så var jeg virkelig i tvivl om, om det var noget, der var sket.

Jeg drømte, at det var om morgnen, og Casper skulle på arbejde. Han fortæller mig, at der ligger en kvinde ude på vores terrasse og sover. Og at han har set i alt tre forskellige personer sove på vores terrasse i løbet af flere nætter.
Og at de så har haft skidt i vores kasse, hvor jeg har tomater, og hvor jeg har haft ærter osv.
Jeg drømmer så, at jeg diskuterer med Casper, om vi skal hente en af vores venner, så han kan få hende væk. Det synes Casper ikke, men det synes jeg, men så ser jeg vores ven på parkeringspladsen, og pludselig er det ikke kun en kvinde der er der, så er der en mand med hende.
Imellem tiden var hun gået væk fra vores terrasse, fordi hun har opdaget, at jeg har opdaget hende, fordi jeg har gået lidt frem og tilbage fra køkkenet og til stuen for at holde øje med hende.

Jeg vågner så i drømmen, men det er stadigvæk noget, som at jeg drømmer. Det er morgen, og Casper skal til at på arbejde. Jeg spørger ham så om, det var et mareridt, eller om der virkelig var en, der lå og sov på vores terrasse. Han fortæller, at det er rigtigt, at der ligger en og sover derude.

Og så bliver drømmen endnu mere underlig, som om den ikke var det i forvejen.
Så er det to hjemløse, som var ude på terrassen. Hende der sov der og så hendes ven.
Og dem vil jeg så hjælpe. Og jeg forslår dem flere steder, som de kan prøve at tage hen som herberger osv.
Men så er der en ældre kvinde, som jeg vist er i familie med i drømmen, som har arvet et hus til mange millioner, og det ved hun ikke rigtig, hvad hun skal med, så hun giver det til de to hjemløse. Og så skal jeg og Casper pludselig hjælpe dem med at flytte derhen. Og vi har givet dem nogle af vores ting, som vi alligevel ikke skal bruge.
Og da vi skal til at køre hen til deres nye hus, så er vi i et center.
Totalt underligt.

Men så vågner jeg så rigtigt fra drømmen, og det er morgen, og Casper skal til at på arbejde.
Jeg var virkelig i tvivl om, om der sov en ude på vores terrasse.
Så da jeg sagde farvel til Casper, så blev jeg nødt til at spørge, om der sov en ude på terrassen. Jeg ville egentlig også spørge ham, om personen havde skidt i vores kasse med tomater osv. Men jeg var træt og vrøvlede lidt i forvejen, så det undlod jeg, fordi så ville han da tro, at jeg stadigvæk sov, hvis jeg spurgte, om der lå en ude på terrassen og sov, og som havde skidt i vores kasse med tomater.
Men der lå selvfølgelig ikke nogen at sov på terrassen.

Men det var sådan en drøm, hvor jeg virkelig var i tvivl. Jeg vidste jo godt, at det ikke var to hjemløse, som ville arve et hus fra en eller anden ældre dame, som jeg nok var i familie med.
Men jeg var virkelig i tvivl, om der lå en ude på terrassen og sov.
Det havde virket så virkeligt, da Casper sagde ja, at der lå en derude og sov.

Men nogle gange har jeg sådan nogle mareridt, hvor jeg virkelig er i tvivl om, om det er noget, som jeg har drømt, eller om det virkeligt er sket.

Er der nogen af jer, der også har det sådan(:?

Kram Heidi(:

torsdag den 13. august 2015

Er det sundt eller?


Mange steder på nettet kan man læse om tips og metoder til et Hurtigt vægttab
Men er det egentlig sundt?
Altså at tabe en masse kilo hurtigt.

Fx med nogle af de kure eller piller, man kan købe.Så taber man sig hurtigt, men man ændrer ikke rigtig på ens madvaner eller på, om man får mere motion.
Men når man så stopper på de piller eller den kur, så vil jeg da mene, at man bare tager det hele på igen, fordi man netop ikke har ændret noget.

Jeg har selv været fristet til at prøve sådan nogle kure eller piller, men så har jeg også bare tænkt på, om jeg så ikke bare vil tage det på igen bagefter, når jeg ikke ændrer mine vaner.

Og samtidig er jeg ikke tryg ved at tage sådan nogle piller. Jeg er en del skeptisk ang. piller. Man ved aldrig, hvad der er i dem. Og jeg tænker også på, hvad der mon er i de piller, som kan gøre, at man taber sig.

Jeg er overbevist om, at det ikke er sundt at tabe sig på den måde, når man ikke ændrer sine nuværende vaner.

Nogle gange er det bare små ændringer, der skal til, før man kan se lidt forbedringer på vægten.
Og det mener jeg er sundere end at tage nogle piller, hvor man ikke skal ændre noget, men hvor man så taber 10 kg. Men man kan jo ikke tage de piller for altid.

Dette er bare min mening, og det er ikke for at kritisere nogen overhoved.

Hvad mener I omkring det med at tage piller for at tabe sig(:?

Kram Heidi(: 

onsdag den 12. august 2015

Skolestart, myggestik og kvalme


Så er skolen begyndt for mange. Og det er den også for mig.
Jeg har ellers nydt at have sommerferie, hvor jeg ikke skulle gå og tænke på, at jeg havde afleveringer, der skulle laves og afleveres.

Jeg har i år fået mange myggestik. Sidste år fik jeg ikke så mange, men det har jeg så fået i år. Jeg synes, at jeg opdager nye myggestik hver dag.

Udover jeg er plaget af myggestik, så har jeg det ikke så godt fysisk i dag. I går aftes kastede jeg pludselig op. Jeg troede, at det var, fordi jeg havde drukket væske lige efter hinanden, fordi jeg havde taget mine piller. Og så plejer jeg at drikke meget, fordi ellers føler jeg, at jeg kan mærke pillerne i halsen.

Jeg fik lidt kvalme bagefter, og pludselig kastede jeg så op. Jeg har heldigvis ikke kastet op siden, men jeg har lidt kvalme i dag, og så har jeg ondt i maven, så ved ikke, om det er, fordi jeg er ved at blive syg.
Det håber jeg i hvert fald ikke, at jeg er.

Jeg må heller komme i gang med min aflevering(:

Kram Heidi(:

lørdag den 8. august 2015

Vores ferie på Lolland


Jeg har ikke rigtig fået vist jer så mange billeder af vores ferie på Lolland.
Jeg viste jer lige lidt fra, da vi besøgte Lalandia, men ellers ikke.

Så her kommer lidt flere billeder.









De to første billeder er taget ved en strand tæt på Lalandia.
De to sidste billeder er taget ved Middelaldercentret, hvor vi kunne se, hvordan de levede i Middelalderen. Det var virkelig spændende.
Der gik folk rundt, der var klædt ud som dengang, og som gik og lavede ting som dengang.

Vi var også i Knuthenborg Safaripark, men de billeder viser jeg en anden gang. Jeg mangler nemlig stadigvæk at få lagt billederne fra Caspers mobil over på computeren.

Har nogle af jer været i Middelaldercentret på Lolland(:?

Kram Heidi(: 

fredag den 7. august 2015

Plaget af tvangstanker


Bloggen har stået stille i noget tid, og det har den, fordi jeg er meget plaget af tvangstanker for tiden. Nogle af dagene er gået med at ligge i sengen og hvile mig og sove og så lave tvangshandlinger.

Den ene dag spiste jeg først morgenmad ved lidt over to om eftermiddagen, fordi jeg havde brugt det meste af dagen i sengen.

Det er rigtig hårdt for mig at være alene, fordi så har jeg svært ved at kontrollere mine tanker.

Lige nu prøver jeg bare at tage en dag af gangen, selvom det er svært. Jeg har det med at tænke langt fremad, da jeg gerne vil vide, hvad der sker, men det gør mig bare mere forvirret og mere trist, hvis jeg tænker længere frem omkring mine tvangstanker.

Mit humør har været meget svingende. Jeg har haft svært ved at føle mig glad, fordi jeg føler, at tvangstankerne styrer så meget af mit liv.

Hvorfor fanden kan jeg ikke bare få lov til at bestemme selv over mit liv?
Jeg er virkelig styret af mine tanker, men jeg kæmper virkelig imod tankerne, men det er hårdt, men det er den bedste løsning. Det hjælper ikke at give op og give efter, fordi når man først har givet efter flere gange, så får man svære og svære ved at løsrive sig fra tvangstankerne igen.
Så har de allerede sat klørerne i dig, og så er det bare endnu svære at slippe fri fra dem.

Jeg prøver virkelig at sige til mig selv, at tankerne ikke skal styre mit liv. At de ikke skal bestemme, hvad jeg må, og hvad jeg ikke må.
De skal ikke bestemme, om jeg kan være glad eller ej.

Men det er hårdt. Det er rigtig hårdt at kæmpe imod, men jeg kæmper imod tankerne.

Jeg er glad for, at jeg har Casper og babyerne<3

Kram Heidi(: