Der er noget, jeg ikke har fortalt jer, men som jeg vælger at fortælle nu.
Det har været rigtig svært for mig ikke at fortælle jer det, da jeg flere gange har haft lyst og brug for at skrive om det, men jeg ville gerne vide, hvad det var, før jeg fortalte jer det, men jeg ved endnu ikke, hvad det er, men jeg vælger at fortælle det alligevel.
Indlægget er ret langt.
For nogle måneder siden fik jeg taget blodprøver, og der var mine levertal for høje.
Jeg fik taget blodprøver igen for bare lige at tjekke det, da ens levertal nogen gange godt kan blive påvirket af noget. Denne gang var nogle af mine andre levertal for høje, men jeg fik så igen en ny tid til at få taget blodprøver. Denne gang var de lavere end sidst, men de var stadigvæk for høje.
Hun troede ikke, det var noget, men så spurgte jeg hende, hvordan mine levertal så ud sidste år.
Der var de meget for høje, sagde hun. ( Og det er så der, jeg tænker, hvorfor min gamle læge ikke havde givet mig en tid til nye blodprøver bare for at være sikker.)
Hun valgte så at give mig en ny tid til blodprøver, og hvis de igen var for høje, så skulle en anden kigge på det.
Jeg begyndte pludselig at få smerter ved højre side under ribbene, hvor leveren sidder.
Men jeg ville ikke ringe til lægen, da jeg ville vente, til jeg skulle derop med blodprøverne igen.
Men jeg havde smerter konstant. Jeg havde ofte svært ved at sove, pga. jeg havde smerter.
En aften får jeg mange smerter. Smerter jeg havde svært ved at holde ud. Men så forsvandt den store smerte, men jeg havde stadigvæk ondt. Ligesom jeg havde haft i 1,5 uge. Senere samme aften fik jeg igen meget ondt.
Min mor havde haft fortalt mig de sidste par dage, hun synes, jeg skulle ringe til lægen, men jeg ville vente. Men dagen efter jeg havde haft de store smerter, ringede jeg til lægen. Jeg talte med en akutlæge og fik en tid samme dag. Det var heldigvis ved min egen læge.
Hun troede, det var galdesten. Det troede akutlægen også. Jeg blev henvist til Nyborg sygehus.
Hun troede, jeg ville komme til ugen efter.
Men det gjorde jeg ikke. Jeg fik et brev med en dato til 5 juli. Et par dage efter fik jeg endnu et brev med, at den var blevet udsat til 16 juli, men da der var over en månede til, havde jeg ret til at komme på et privatsygehus. Så jeg ringede til dem, jeg skulle ringe til. Aner ikke, hvad man kalder det sted, jeg ringede til.
Jeg kunne få en tid i Haderslev omkring starten af juli. Jeg ville modtage et brev inden for en uge.
Idag var det så over en uge siden. Så jeg ringede igen. Og damen jeg talte med sidste uge, fortalte at, hun havde talt med Nyborg og Haderslev. Nyborg sagde, de havde sendt henvisningen til Haderslev.
Men Haderslev havde ikke modtaget nogle henvisning.
Men hende damen fik Haderslev til at tage mig, selvom de ikke havde henvisningen.
Så jeg har fået en tid til scanning den 2 juli.
Jeg har ikke konstante smerter, men jeg har smerter hver dag. Det kommer i sådan nogle smerte anfald. Ligesom man gør ved galdesten.
Jeg håber, det er galdesten. Jeg ved godt, man ikke skal håbe på sådan noget.
Men jeg håber, det er det, fremfor at det er min lever, der er dårlig.
Jeg er "spændt" på at finde ud af, hvad det er.
Men smerterne er ikke mine eneste symptomer. Jeg føler mig nogle gange svimmel, og jeg har ofte kvalme. ( Og jeg er ikke gravid. )
Det er rart at have fået fortalt jer det, da det er noget, der har gået mig meget på omkring alt det her.
Jeg har været ret ked af det, fordi jeg var bange for, det var min lever. Og så har jeg flere gange haft lyst til at skrive og fortælle, hvad jeg føler, eller når jeg har smerter.
Jeg har nogle gange haft skrevet i et indlæg, at jeg havde det dårligt fysisk, og det var så det her med højre side.
Men nu valgte jeg at fortælle jer det(:
Kram Heidi(: