Jeg er begyndt på noget nyt medicin. Og det virkede til at starte med ikke, men så steg jeg i dosis i det medicin samt i noget andet medicin, som jeg også tager, og der har jeg kunne mærke en forskel. Nu bruger jeg 5 min. mindre i badet. Det betyder noget for mig de 5 min. Jeg tager tid på hvor lang tid, at jeg bruger i badet, så det ikke tager overhånd.
Jeg har fået mere fred i hovedet. Før ville jeg gå i panik over nogle ting med støv, men det er, som om hovedet tager det mere roligt nu. Nu har jeg mere overskud og mere ro i hovedet. Det har gjort, at jeg har overskud til at kæmpe mere mod min OCD.
Hvor er det dog en rar følelse. At jeg endelig har fået det lidt bedre. Men jeg vil gerne have det endnu bedre, så håber lidt, at jeg skal stige mere i dosis, eller at pillerne kommer til at virke endnu bedre.
Jeg har intet imod at tage medicin. Jeg ved, at jeg skal tage medicin for at få det bedre. Nogle har det sådan, at de ikke vil spise piller, men det har jeg intet imod. Heller det end at have det psykisk skidt. Så jeg har accepteret, at jeg skal spise piller resten af mit liv. Og det har jeg intet problem med.
Men det går heldigvis bedre. Jeg skal til psykiater om en uges tid. Så må vi se, om jeg skal stige i dosis igen, eller om vi lige venter og ser tiden an(:
Kram Heidi(: