søndag den 28. februar 2016

Filterknuser fra Buster


Fox og Simba får let knuder i deres pels. De har begge en tyk pels, og Fox er samtidig lidt langhåret.
Vi har prøvet flere forskellige slags børster og kamme. Fox kan godt lide, når jeg børster ham. Men det kan Simba bestemt ikke lide. Ofte så når vi kun den ene side af Simba, og så gider han ikke mere, og så går han. Det tager specielt lang tid at få alle Simbas knuder ud. Med Fox er det lidt forskelligt, men der hvor hans små knuder sidder, det er der, at han mindst vil børstes.

Vi har været så heldige at modtage en Buster filterknuser
Det er en kam, som skærer knuderne over. Vi har været så heldige at få den fra Smartdog.dk



Buster filterknuser



Så er Casper gået i gang med at bruge filterknuseren på Fox



Som I kan se, så virker den



Det var det hår, som Casper fik af på Fox



Fox ville lige snuse til hans hår

Fox tog det så pænt. Man kunne slet ikke mærke forskel på ham, om man brugte denne filterknuser eller børsten, som vi plejer. Men vi kunne se en kæmpe forskel på, hvad vi fik af.
Samtidig så brugte vi ikke nær så lang tid på at børste ham nu her, som vi plejer med den anden børste.

Så kom den store prøve. Ville den virke på Simba og hans knuder? Og hvad ville Simba sige til det?



Efter Casper havde kørt filterknuseren igennem hans pels få gange

Ja, den tog Simbas knuder. Og Simba lå nærmest og nødt det.
Først tænkte jeg, om det overhovedet var den samme kat, vi havde med at gøre, men jo, den var god nok. Simba lå og nødt at blive børstet. Han lå og strakte sig og ville om på ryggen ligesom, når vi nusser ham.
Vi fik taget begge sider af Simba. Og så tog det ca. 5 minutter, så var hans pels klaret.
Både jeg og Casper var nærmest helt chokeret. Altså på den gode måde.

Nu havde vi prøvet mange forskellige kamme og børster. Vi har brugt flere hundrede kroner på en børste, hvor både Fox og Simba ikke ville blive liggende.
Denne filterknuser koster 79kr. Det er altså billigt for noget, som virker så godt.

Efter man har brugt filterknuseren, så kan man tage en almindelig børste og lige hurtig børste pelsen igennem, så man lige får det resterende med.
Det gjorde vi ikke, da vi ikke synes, at det var nødvendigt.

Denne filterknuser kan altså både bruges til hunde og katte med tyk pels eller lidt længere pels.

I kan også se hele Smartdogs udvalg af plejeprodukter lige Her

De har både tandbørster, neglesakse, shampooer og håndklæder osv. Vi har haft købt denne lækre økologiske B&B shampoo, som dufter godt, og som samtidig forebygger mod lopper. I kan finde shampooen lige Her

Nå, tilbage til filterknuseren. Normalt er det Fox, der anmelder ting fra Smartdog, men denne gang har Simba også været med til det, da filterknuseren både kan bruges til hunde og katte.
Men vi kan helt klart anbefale denne filterknuser fra Smartdog.

Vi er i hvert fald meget tilfredse, og det har gjort det meget nemmere og hurtigere at børste babyerne nu.

Så vi er fuldt ud tilfredse med den(:

Kram Heidi(:

Dette indlæg er sponsoreret 

lørdag den 27. februar 2016

Billeder af blomster


Jeg glæder mig til, at foråret kommer. Jeg elsker, når blomsterne begynder at springe ud.
Det ser så smukt ud. Men heldigvis kan man jo købe blomster, som man kan have indenfor, så man kan nyde synet af blomster på trods af, at de ikke er sprunget ud i haverne endnu.

Jeg elsker at tage billeder af smukke blomster
Jeg ved ikke hvorfor, men det gør jeg bare. Og det er både blomster som er ude i naturen men også blomster, som man kan have indenfor.

Generelt elsker jeg bare at tage billeder af naturen.

Men her kommer der nogen af de billeder, som jeg har taget af blomster.









De to sidste billeder har jeg vist haft vist her på bloggen før. Men de to billeder er nogen af de første billeder, som jeg tog af blomster, dengang hvor jeg begyndte at tage billeder af blomster.

Hvilket et af disse billeder kan I bedst lide(:?

Kram Heidi(: 

Det der med slankekure


Der findes et hav af slankekure
Der er fx suppekuren eller Dukan kuren.

Uanset hvad så er jeg ikke så meget til slankekure, fordi jeg mener, at en slankekur er en kur, som kun er midlertidig. Fx suppekuren. Den vil man vel ikke leve af for evigt. Så det er kun en midlertidig kur. Og hvad så efter kuren? Så vender man tilbage til sine gamle vaner? Fordi så tager man jo på igen.

Jeg er mere for, at hvis man vil tabe sig, så er det en ændring i livsstilen som fx ændring af ens madvaner. Og ikke kun for de næste 2 måneder, men hvor det er, at man kan leve med det.

Hvis man vælger at gå på en af de mange slankekure, der findes, så skal man også være forberedt på, at når man er færdig med den kur, at man skal ændre noget i fx ens madvaner. Bare så man ikke tager det hele på igen.

En af de kure der også har været meget populær førhen (jeg ved ikke, om den stadigvæk er populær) er den kur, hvor man tæller point. Hvor fx salat må man spise så meget af, som man vil, da det ikke giver nogen point.

Man kan så sige, at når man går på en slankekur, så får man forhåbentligt nogen gode ideer og opskrifter, som man vil blive ved med at bruge bagefter. Måske ikke med suppekuren. Kan forstille mig, at man måske er lidt træt af suppe efter sådan en suppekur.

Dette indlæg er ikke for at kritisere slankekure. Det er bare min mening om slankekure. Jeg synes, at der hele tiden kommer nye kure osv. Men jeg tænker mere på, hvad man gør efter kuren.
Da jeg vil mene, at man skal ændre nogen ting efter kuren for ikke at falde tilbage til det gamle igen.

Jeg vil meget gerne høre, om I har prøvet nogen af de mange kure(:?

Kram Heidi(: 

fredag den 26. februar 2016

Sandaler fra Vagabond


En af de hjemmesider som jeg ofte sidder og kigger på ting på, det er Zalando
Jeg er virkelig vild med den hjemmeside. Jeg elsker, at de har et så stort udvalg af mærker.
Jeg elsker specielt at kigge på tasker og på sko. Heldigvis er der flere steder på nettet, hvor man kan få en lækker rabatkode til Zalando

Samtidig har de altid fri fragt. Og det kan jeg godt lide, fordi så skal jeg ikke til at lægge endnu et beløb oveni det, som man køber for.

Der er et par sko, som jeg længe (okay meget længe. Ca 2 år) haft udkig på derinde fra.



Det er disse lækre sandaler fra Vagabond
Grunden til at jeg ikke har haft købt dem.. Endnu.. Er, at jeg ikke er så glad og tryg ved at købe sko på nettet, fordi hvad nu hvis de sidder dårligt? Eller at de er for små? Så skal jeg til at sende dem retur osv. Og det gider jeg ikke at arbejde i. Jeg kan bedre lide at prøve skoene før, at jeg køber dem.
Men kan godt ske, at jeg ender med at købe dem på et tidspunkt. Fordi de er altså virkelig fine.

Hvis du står og skal købe noget inde fra hjemmesiden, så kan du lige tjekke, om der er en lækker rabatkode dertil
Det plejer jeg at gøre. Det er altid lækkert at spare lidt.

Er der nogen af jer, der ved, om disse sandaler kan købes i en fysisk butik(:?

Kram Heidi(:

tirsdag den 23. februar 2016

Smarte solbriller


Solen er begyndt at skinne frem, og nogen gange når jeg kører bil, så er det nødvendigt at have solbriller på, fordi solen skinner så meget.

Mange begynder nok snart at kigge på solbriller, så derfor tipper jeg om nogen lækre solbriller samt nogen skønne rabatkoder.

ASOS har mange fede solbriller, og de har mange kendte mærker indenfor solbriller som fx Michael Kors og Ray-Ban.



Jeg kan rigtig godt lide disse solbriller fra Ray-Ban

Hvis man er studerende, så kan man få en lækker rabat derinde
Hvis man tilmelder sig, så kan man få 10 % hver gang i rabat som studerende.

Her er endnu en ASOS rabatkode

Jeg kunne godt finde på at gøre brug af den rabat til studerende. Specielt hvis jeg skal købe et par nye solbriller. Så er det alligevel en god sjat penge, man kan spare. Det kommer selvfølgelig også an på hvor meget man køber for. Men hvis man køber disse solbriller, jeg har linket til i dette indlæg, så er det alligevel omkring 150kr. at spare. Og det er da nogen gode penge at spare som studerende.

Nå, men dette indlæg skulle egentlig handle om solbriller.
Jeg kunne godt trænge til et par nye solbriller. Dem jeg har, de sidder knapt så godt mere.
Jeg overvejer at investere i et par ordentlige solbriller fra et godt mærke.
ASOS er i hvert fald et af de steder, som jeg vil kigge efter solbriller, da de har mange lækre solbriller.
Jeg så også, at de blandt andet havde mærker som Dolce & Gabanna og Versace.

De solbriller jeg har nu, de er ikke fra noget kendt mærke, men de minder lidt om dem fra dette indlæg.

Har I solbriller fra et kendt mærke(:?

Kram Heidi(: 

lørdag den 20. februar 2016

Vores Valentinsdag


Selvom det er ved at være en uge siden, at det var Valentinsdag, så skal I ikke snydes for at høre om min og Caspers Valentinsdag.
Der skete ikke det vilde. Altså vi var ikke ude at spise eller noget.
Vi har engang været ude at spise på Valentinsdag og bagefter var vi inde og se stand-up.
Men ofte er der så mange på restauranterne den dag, og det kan jeg ikke overskue psykisk med at skulle sidde så tæt op af andre.

Men selvom vi var herhjemme, så var det en skøn Valentinsdag
Casper havde købt morgenmad ved bageren, og så gav han mig den smukkeste buket blomster, som virkelig duftede så skønt.



De smukke blomster jeg fik

Jeg havde bestilt en kurv på nettet med nogen forskellige ting i som fx chokolade.
Men der manglede dog to af tingene, som jeg havde bestilt. Det irriterede mig grænseløst.
Nå, men jeg har fået pengene tilbage for de ting, der manglede, samt at jeg fik pengene tilbage for leveringen som et plaster på såret. Så det var sødt af dem.
Men jeg havde så lavet et personligt kort inde på hjemmesiden, som kom sammen med kurven.



Jeg synes selv, at det er en fin lille kurv, som jeg gav ham.
Og Casper blev også rigtig glad for den.

Vi havde i hvert fald en rigtig hyggelig og afslappende dag(:

Kram Heidi(: 

tirsdag den 16. februar 2016

En god skuespiller


En gang i sidste år mener jeg, at det var, der begyndte jeg og Casper at se serien Borgen.
Caspers mor havde alle sæsonerne. Det er en serie, som jeg ikke havde troet, at der var noget for mig.
Jeg finder politik kedelig, og det interesser mig ikke rigtig.
Så jeg troede ikke, at Borgen var noget for mig.
Men jeg blev vild med den serie.

Jeg kan godt lide skuespilleren Birgitte Hjort Sørensen
Jeg synes, at hun til tider kunne være irriterende som rollen hun havde i Borgen, men jeg synes, at hun er en god skuespiller.

Generelt er der bare rigtig mange gode skuespiller med i Borgen.
Jeg synes, at hun spillede rigtig godt i Borgen, altså Birgitte Hjort Sørensen, men jeg indrømmer, at det også er det eneste, at jeg kan bedømme hende ud fra, da jeg ikke har set nogen af de andre film, som hun har været med i.
Men jeg ser generelt heller ikke film så meget. Jeg ser mest serier.

Nu når jeg tænker mig om, så kan det da godt være, at det var i 2014, at vi så serien. Nå, men det er jo også lige meget.

Er der nogen film, som I godt kan lide hende i(:?

Kram Heidi(:

fredag den 12. februar 2016

Snart konfirmationstid


Hvert år når konfirmationstiden nærmer sig, så tænker jeg tilbage på min konfirmation
Det er i år 10 år siden, at jeg blev konfirmeret. Tænk, at det allerede er 10 år siden.



Jeg og Kamilla på vores konfirmationsdag



Mine gaver. Jeg fik en MP3 afspiller, en Scott hættetrøje, en deodorant, smykker og penge.



Desserten kom ind på sådan nogen fade, hvor de satte ild til den der ting, som der står ild op ad.
Der var to fade, men det kan man ikke se på billedet.



Bordpyntningen. På bordet lå der små tændstikæsker, hvor der på nogen af dem var sat billeder på af mig og Kamilla fra, da vi var barn. Ikke de kønneste billeder. Jeg kan huske, at jeg gerne villa have, at det skulle være nogen nyere billeder af os, hvor vi så godt ud, men vores mor synes, at det var sjovt, at det var barndomsbilleder. Kamilla havde også broderet nogen mønstre i samarbejde med vores oldemor, som også blev sat på nogen af tændstikæskerne.

Jeg og Kamilla var også i fjernsynet i forbindelse med vores konfirmation. Det var i aftennyhederne.
Man så os planlægge, hvad vi skulle have at spise til konfirmationen, og at jeg og Kamilla prøvede vores kjoler og sko. Der var også en dreng med. Altså ikke hjemme ved os. Men de havde også været ude at optage ham. Det var sjovt at være med i fjernsynet.

Hvordan var jeres konfirmation(:?

Kram Heidi(: