lørdag den 15. juni 2013
Kampen inde i mit hoved
Skal jeg lave tvangstanken eller ikke?
Der begynder kampen inde i mit hoved.
Min hjerne siger, jeg skal lave den, men jeg har ikke lyst.
Jeg prøver at finde "undskyldninger" eller forklaringer, så jeg overbeviser mig selv om, at jeg ikke skal lave tvangstanken.
Men min hjerne prøver at få mig til at tænke på den tvangstanke, og så kommer jeg i tvivl.
Skal jeg eller skal jeg ikke?
Igen jeg gider ikke. Jeg har virkelig ikke lyst.
Når der først er starten sådan en kamp i mit hoved, så kan jeg let tænke på den tvangstanke hele dagen, og kampen i mit hoved fortsætter i lang tid.
Når jeg prøver at koncentrer mig om noget andet fx at se film, så dukker den tanke bare op igen med
skal jeg eller skal jeg ikke lave den tvangstanke?
Nogen gange har jeg tæt, det er lettere at lave den tvangstanke, så slipper jeg for den kamp i mit hoved, men hvis jeg først har givet "op" en gang, så får jeg svære ved at klare kampen i hoved næste gang. Så ender det bare med, jeg laver tvangstanker hele tiden, fordi jeg hele tiden har givet op.
Jeg er blevet bedre til ikke at give op. Det er nu mig, der ofte vinder over min hjerne.
Jeg laver stadig tvangstanker, men nu laver jeg dem, de dage jeg har planlagt dem i, så der ikke sker pludselige tvangstanker.
Det er kun nogen tvangstanker, jeg planlægger. Og nogen sker, når jeg laver ting som at bage, så skal jeg skifte viskestykkerne, men så bestemmer jeg jo selv, om jeg orker at bage den dag eller ej, fordi om jeg orker det med tvangstankerne omkring vistestykkerne.
Det handler om ikke at give efter for stemmen i hoved.
Nogen gange synes det at være lettere at bare give efter, men det gør det hele værre,
fordi næste gang når kampen i hoved begynder, så får jeg svære ved ikke at give op, fordi jeg gav op sidste gang. Så det er med at holde ud, men det kan være svært. Jeg er også sikker på, det er pillerne, jeg får, som har gjort det lettere for mig ikke at give op(:
Jeg har ikke disse tanker lige nu, men det er sådan, jeg har det, når jeg får det dårligt.
Kram Heidi(:
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det må være hårdt at kæmpe den kamp i dit hoved. Flot, at du nu ofte vinder kampen :-)
SvarSletEr det, når din stresstærskel rammes, at du får de tvangstanker? Og er din stresstærskel meget lavere end raske menneskers? Det er min nemlig - der skal ikke ret meget til, at jeg får symptomer på stress.
Mange tak(:
SvarSletDet er ikke kun, når jeg bliver stresset, at mine tvangstanker kommer, men jeg bliver meget hurtigt stresset, og så får jeg det rigtig dårligt psykisk, og specielt hvis ting aflyses, så kan jeg godt begynde at få tvangstanker, fordi jeg så skal planlægge mine tvangstanker om med, hvornår de så skal laves i stedet for.