En tur til lægen

I morges var jeg ved lægen, fordi jeg skulle have taget en prøve for at se, om der er stamcelle forandringer.

Jeg var ikke bekymret for, om det ville gøre ondt, fordi min søster som plejer at være pivet med smerter, ligesom jeg, hun synes ikke, det var så slemt, så det regnede jeg heller ikke med, at det var.
Jeg var mere nervøs for at skulle have mine bukser af overfor lægen.
Men tro mig, det glemte jeg meget hurtig, fordi det gjorde altså ondt, synes jeg.

Jeg prøvede at snakke imens, men til tider kunne jeg ikke koncentrer mig om at snakke, fordi det gjorde ondt.

Jeg var ikke nervøs for, at det var en mand, jeg skulle have lavet den undersøgelse af. Det har jeg faktisk altid været ligeglad med. Nogen har det sådan, at de helst vil have en kvinde til det, men jeg er ligeglad. Jeg ville have været lige så nervøs for at skulle have mine bukser af, hvis det havde været en kvinde. 

Men han fik også kigget på mine knopper, som ikke var så tydelige mere, men som stadig klør.
Han sagde, at det lignede tør hud, og det kunne klø rigtig meget.
Det kunne skyldes, hvis man går ofte i bad, eller hvis man bruger meget sæbe, når man er i bad.
Jeg bruger netop meget sæbe, fordi det har jeg en tvangshandling med.

Jeg fik også talt med ham om, at jeg er så træt, og at jeg har været det i snart 4 år.
Han tog sig virkelig tid til at lytte. Det er jeg faktisk ikke vant til ved læger.
Der har jeg ofte følt, at jeg skulle skynde mig ind og nå og fortælle det hele, men sådan var det ikke her.
Når jeg skal have svar på prøven, så har jeg en tid ved ham, fordi han gerne vil tale mere med mig omkring min træthed.
Det virker til, at jeg har fundet en god læge. Ved min læge er der forskellige læger, så der kan man selv bestemme, hvilke man vil ind til(:

Det er godt, at den test er overstået(:

Kram Heidi(: