lørdag den 14. juli 2012

Hjertet oppe i halsen

Igår oplevede jeg og Casper noget forfærdeligt.
Når vi går tur om aftnen med Fox. Bare rundt om vores bygning. Der plejer Nala altid at følge med om aftnen. Hun går med hele vejen rundt om.

Igår gik Nala også med. Og pludselig løber hun ud midt på vejen og sætter sig, og hun har bestemt ikke tænkt sig at flytte sig. Det er meget mørkt. Og pludselig kan vi se, der kommer en bil for enden af vejen. Den kommer tættere og tættere på, og Nala flytter sig ikk.

Jeg er ved at løbe ud på vejen, men bedømmer, jeg ikke kan nå det, inden bilen er derhenne.
Casper begynder at gå ud til vejen og blafrer med hænderne, for at føren af bilen skal opdage Nala.
Lige inden bilen er ved Nala, løber hun sin vej. Og det var virkelig tæt på, hun blev kørt ned.

Det hele gik så hurtigt, men alligevel gik det hele i slowmotion på en måde.
Alle de tanker jeg nåede at tænke. Jeg havde slet ikke kunne klare at skulle miste en af mine babyer igen. Og jeg ville slet ikke kunne klare at have været til stede, mens det skete.

Da vi kom ind igår, sad hjertet virkelig bare oppe i halsen. Jeg havde virkelig ondt i brystet, og jeg var helt ved at græde.

For dem der ikke var der, lyder det måske ikke så alvorligt, men det var mig, der så hvor tæt på den bil var på Nala.

Jeg aner virkelig ikke, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg mistede en af mine babyer igen.
Det gør jeg virkelig ikke.

Heldigvis er Nala i god behold. Har lige siddet og nusset hende(:

Kram Heidi(:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar