Sikke en nat. Ja det synes jeg ofte, jeg siger. Men de sidste par nætter har jeg haft svært ved at sove. Denne nat var ingen undtagelse:/
Men i morges havde jeg heldigvis let ved at falde i søvn igen.
Lige til noget andet.
Jeg er jo meget åben omkring, at jeg er syg på min blog.
Jeg har ikke rigtig haft skrevet så meget om det på det sidste.
Men her er en lille "opdatering."
Jeg startede jo på nogle piller, og der kunne jeg virkelig mærke en forskel på nogle af mine tvangstanker. Jeg fik mere kontrol over dem, og jeg begyndte at lade hver med at lave dem.
Så da jeg skulle stige i dosis, håbede jeg på, at det ville blive endnu bedre, da der allerede var sket noget ved den lave dosis, men jeg kan intet mærke. Og det er jeg ret ked af, da nogle gange prøver min hjerne at få mig til at blive overbevist om at skulle gøre nogle tvangstanker.
Men der er stadigvæk nogen af dem, jeg har bedre ved at kontrollere, men der er også en del, hvor jeg stadigvæk laver dem:(
Men i det mindste er der da sket noget, og det har jeg virkelig kunne mærke i min hverdag(:
Til tider har jeg stadigvæk svært ved at skulle overskue ting. Men jeg skal til psykiater i næste uge(:
Det var bare lige lidt om, hvordan det går med det psykiske(:
Kram Heidi(:
Årh et sødt billede af Fox. :)
SvarSletDet der med når man stiger i medicin, det kan godt tag 14 dage før du mærker en forandrig, også selvom du tog pillerne i forvejen.
Men ellers er det fordi du skal op i en højere dosis, hvis dine tvangstanker er rigtig slemme. :)
Mange tak(:
SvarSletNu er det snart en månede siden, jeg fik en højere dosis.
Men jeg tror, det er fordi, jeg skal højere op i dosis(:
Ja, det er nok det du skal, men husk at nævne for psykiateren, at du ikke kan mærke en forbedring og at det stadigvæk er slemt med tvangstanker.
SvarSletDet skal jeg nok(:
SletDet er svært, når man ikke kan sove. Godt, at du fik lidt søvn trods alt (:
SvarSlet- Kit
Ja, det var heldigvis godt, jeg fik noget søvn(:
SletDet er altid interessant at læse om, da det er svært at finde personlige beretninger om den slags ting. Jeg spekulerer på, om man stadig bruger Amitriptylin (også kaldet Saroten) mod OCD og lign. eller om det er håbløst forældet? Jeg får det mod smerter og forbedret søvn og det hjælper. Pga. ADD, ligger jeg ofte og vrider mig, fordi jeg ikke kan slå hjernen fra og det er SÅ belastende at miste sin nattesøvn. Jeg spørger bare fordi min farfar fik Amitriptylin bl.a. mod tvangstanker (dog i meget højere dosis end den lavdosis man bruger mod søvnforstyrrelser og smerter).
SvarSletJeg får også perioder med tvangshandlinger. Har faktisk aldrig nævnt det før ... for tiden er det været ret slemt. Jeg tror det er lidt en 'familiesvaghed'. Der er Tourettes, tics og OCD i familien. Det er SÅ belastende, for mit er i så mild en grad, at jeg ret beset KAN kontrollere det, hvis jeg er opmærksom på det. Men to sekunder, hvor jeg er uopmærksom går det galt. Det er noget lort, når ens hjerne 'lever sig eget liv'.
Jeg spekulerer på, om du ville skrive et indlæg om, hvordan tvangstankerne påvirker dig? Jeg ved godt, det er meget personligt og forstår, hvis du ikke vil, men jeg kan bare ikke lade være med at spekulerer på, hvordan det kommer til udtryk hos dig? Er det håndvask, talmani, udtrækning af hår ...? Tænk over det. Du har faktisk givet mig mod til at overveje selv at tage emnet op på bloggen. Tak for det! :)
- Line
Jeg ved faktisk ikke, om man bruger det medicin, du nævner. Jeg har ikke hørt om det før, men jeg er heller ikke inde i alt det med medicin. Men det er ihvertfald ikke, det jeg får.
SletEr ked af at høre, du har lidt en del af det for tiden. Det er virkelig ikke rart, når ens hjerne prøver at leve sit eget liv efter egne regler:/
Jo, det vil jeg gerne skrive et indlæg om(:
Jeg er normalt meget åben omkring mine tvangstanker eller, hvordan jeg har det.
Så det vil jeg gerne(:
Hvor er det flot & ikke mindst modig af dig at være så åben & fortælle om din sygdom . Jeg har selv en kronisk sygdom & ved hvor svært det kan være at fortælle om til andre.
SvarSletRikke // Sigaards.com
1000 tak(:
SletJa, det kan være hårdt at fortælle andre om det. Her på min blog er jeg meget åben, da jeg ofte får støtte fra jer, mine kære læsere.
Men i virkeligheden er jeg lidt mere tilbageholden, da jeg er bange for at blive dømt.
Men tak(: