fredag den 15. november 2013
Skæv skillevæg
I dag havde jeg en tid ved min næselæge ( Øre, næse og hals læge.)
Rigtig havde jeg først en tid midt i december til kontrol med, hvordan det går med den næsespray, jeg fik af dem.
Men jeg opdagede, at oppe i min næse, i det ene næsebor, der var min skillevæg meget ude i den ene side. Så er der nok nogen, der tænker " Hvem kigger sig selv oppe i næsen?"
Ja, det gør jeg åbenbart. Men det er, fordi jeg har et sår i det samme næsebor, og så ville jeg se, hvordan det stod til det med.
Men så opdagede jeg, at der ikke var meget luftplads deroppe.
Jeg har længe synes, at det næsebor var stoppet. Men det var først der, det gik op for mig,
at sådan skulle det da ikke se ud. Og det andet næsebor var helt normalt.
Udefra kan man ikke se, at min næseskillevæg er skæv, men det kan man, hvis man kigger derop.
Jeg aftalte med lægen, at jeg skal på nogen piller igen i 7 dage for at få såret væk.
Så skal jeg hver morgen og aften have noget saltvand oppe i næsen, efter 5-10 minutter skal jeg tage næsesprayen, og igen efter 5-10 minutter skal jeg smøre vaseline forsigtigt på lige oppe i næsegangen.
Den næsespray de har givet mig, den kan godt gøre det lidt tørt.
Om 2 måneder skal jeg til kontrol, og så skal vi se, om jeg stadigvæk har svært ved at trække vejret i det næsebor, og hvis jeg har, så skal jeg nok have opereret noget af skillevægen væk.
Men det kan også sagtens være, at efter såret forsvinder, at det bliver lettere at trække vejret, selvom skillevæggen er skæv, så skal jeg ikke opereres.
Jeg forstår bare ikke, hvorfor den er skæv. Enten er det som regel medfødt, eller er det pga. en skade.
Men jeg synes altså ikke, det har set sådan ud før.
Men jeg tænkte nok, det var skillevæggen, der var skæv, fordi ellers ville jeg ikke ane, hvad det så kunne være.
Men det er godt, der bliver gjort noget(:
Kram Heidi(:
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar