Min hverdag med angst

Udover at jeg lider af OCD, så lider jeg også af angst.
OCD er en angstlidelse, og det er meget angsten, der styrer det hele omkring ens tvangstanker og tvangshandlinger.
Men jeg lider også af angst, som ikke har noget at gøre med min OCD.

Ligesom OCD påvirker min hverdag meget, så påvirker min angst også min hverdag meget.

Jeg vil fortælle lidt om nogen af de ting, hvor jeg får angst.

Jeg har før fortalt om, at jeg er bange for bakterier med bla. kød og æg, hvor jeg skifter viskestykker hele tiden osv. Det er min OCD, da det ender i tvangstanker.
Men jeg tænker også over bakterier generelt.

Hvis jeg er på et offentligt toilet, og det er lige meget, om det er et pænt toilet eller ej, så når jeg skal trække ud, så tager jeg min hånd ind i mit ærme, og sådan gør jeg det også, når jeg skal ud derfra.
Det er kun nogen gange. Det kommer an på, om jeg er i en god eller dårlig periode.
Og jeg har også andre ting, hvor jeg tænker en del på bakterier.

En ting jeg virkelig er bange for, det er at miste Casper eller dyrene.
Jeg tænker på det hver dag. Jeg er bange for, at der sker dem noget.
At de bliver alvorligt syge.
Nogen gange får jeg sådan et øjeblik, hvor jeg nærmeste er ved at gå helt i panik, fordi jeg er så bange for, der sker en af dem noget.

En anden ting jeg også er bange for, det er, at jeg fejler noget.
Jeg har altid været bange for at få kræft, men de sidste par år, der har jeg fået meget mere angst omkring det.
Der er nærmest ikke et sted, hvor jeg ikke har troet, jeg har kræft.
Her er de steder, jeg har været bange for, jeg havde kræft:

Næsen.
Hudkræft. ( Det viste sig at være en ringorm.)
Svulst i hjernen.
Livmoderhalskræft.
Kræft i maven.
Kræft i de forskellige organer.
Kræft i øjet.

Fx det med næsen, der var bange for, at jeg havde kræft der, fordi min næse altid var stoppet, selvom jeg godt vidste, at den var stoppet, fordi jeg altid brugte næsespray.

Det er ikke alle ting på en gang, jeg er bange for.
Så er det kræft i næsen i en periode, så er det kræft i øjet i en periode osv.
Så søger jeg løs på nettet, og der er ikke nogen symptomer, som passer på mig.

Tanken om kræft kan virkelig få min angst i gang.
Og jeg er også bange for, at Casper eller dyrene skal få kræft.

Men jeg har også troet, jeg har fejlet alt muligt andet.
Fx er jeg ofte bange for, jeg er gravid, selvom jeg beskytter mig.
Men jeg vil nemlig ikke have et barn nu.
En gang tog jeg 6 graviditet test på 1 måned. Alle var negative, men stadigvæk var jeg bange. Fordi hvad nu hvis testene viste forkert? Jeg kan godt se, at det virker tåbeligt nu.
Min mor plejer altid at sige " Med alle de gange du har troet, du har været gravid, så burde du have haft født nu."

Der er nok noget hypokonder over mig.
Men jeg render til gengæld ikke til lægen hele tiden.

Jeg tror også, at jeg nogen gange ser for mange krimier, fordi når vi fx går en tur i skoven, så spørger jeg altid Casper, om han har sin mobil med, fordi hvis vi skulle finde et lig i skoven.
En dag da vi var i skoven, troede jeg, jeg fandt en knogle. Jeg satte mig ned på hug, og bad Casper se på den. Jeg troede, det var en knogle fra en finger. Da Casper kommer hen, så fortæller han mig, at det er en pind. Og da jeg så kiggede nærmere efter, så kunne jeg godt se, det var en pind.

Her nævner jeg lige hurtigt, nogen andre ting jeg har angst over, og som påvirker mig hver dag.

At der om aftnen står nogen ude foran vores terasse.
At der står nogen ude foran køkkenvinduet.
At der kommer tyve om natten.
Det har jeg selv mareridt om nogen gange.
At der står en, udenfor foran soveværelses, når jeg skal lukke en af kattene ind.

Og jeg kunne blive ved.

Det der påvirker mig mest, det er det med sygdom, og om der skal ske Casper og dyrene noget.
Det er der, min angst er allerstørst.
Men de andre ting påvirker mig også meget som fx det med bakterier.

Jeg mærker til min angst hver dag, og ligesom med min OCD, så er der ingen dage, der er undtagelser.
Jeg har angst hver dag. Hver dag er der noget, der gør, at min angst kommer frem.

Igen er det et meget åbent indlæg og meget personligt.
Jeg håber, I vil tage godt imod det.
Det kræver en del af mig at få lavet disse indlæg, fordi tør jeg nu fortælle jer det?
Men jeg kan også godt lide at lave disse indlæg, fordi jeg vil gerne være åben om, at jeg er syg.
Jeg vil gerne vise andre, hvordan det er at være syg.
Hvordan det er at gå derhjemme med OCD og angst. Og hvordan det påvirker mit liv.

Jeg er rigtig glade for, I har taget så godt imod mine andre indlæg.
Og I skal altid være velkommen til at stille spørgsmål(:

Kram Heidi(: