Lidt ligesom at være fuld

Det var rart at få sovet til middag, da jeg var kommet hjem fra hospitalet.
Jeg er blevet lidt mere øm i halsen.
Det gør ondt, når jeg synker.
Ligesom når man er ved at blive syg.

Når jeg tænker tilbage på kikkertundersøgelsen, så er det underligt, det nu er over.
At nu har jeg prøvet at få sådan en. Jeg var ikke så nervøs, men det blev jeg, da jeg var på hospitalet.

Jeg er glad for, at jeg fik så meget beroligende, fordi jeg tror ikke jeg ville kunne have slappet af i halsen.

Det var lidt en "sjov" oplevelse det, at man kun kan huske noget af det, der skete.
Det minder mig lidt om, da jeg engang var fuld, hvor jeg også kun kunne huske små brudstykker,
men det er så også kun sket den ene gang.
Men generelt mindede det lidt om at være fuld.
Man vågner op, man vil gerne sige noget, men man får mumlet noget frem, der ikke har nogen sammenhængende, så er man lidt væk igen, så er man vågen igen.

Jeg tror, jeg grad, efter undersøgelse fordi jeg fik at vide, at alting så fint ud.
Det er jo godt, jeg ikke fejler noget alvorligt. Jeg havde bare håbet, at de kunne se et eller andet.
Nu er jeg på bar bund igen. Og jeg orker det ikke. Jeg er træt af at have ondt i maven konstant.
Jeg er træt af, at jeg ikke ved, hvad det er, at jeg fejler.

Den 5 december skal jeg på hospitalet til samtale, så må vi se, hvad vi så finder ud af, der skal ske.

Jeg er rigtig glad for Caspers støtte i dag. At han har været herhjemme ved mig. Det betyder alt<3

Kram Heidi(: