søndag den 17. november 2013

Mine dyr hjælper mig psykisk


Her er endnu et af de indlæg, der handler om at have OCD.

I dette indlæg vil jeg fortælle om, hvordan vores 3 dejlige dyr hjælper mig i min hverdag med min kamp mod min OCD.

Simba, Nala og Fox gør en stor forskel for mig omkring min OCD.
At jeg har dem, det betyder alt.



Jeg er sikker på, at jeg nok var blevet skør, hvis jeg ikke havde dem.
Hvis jeg var alene, når Casper var på arbejde, til træning osv.
Så er jeg sikker på, jeg var blevet skør af mine egne tanker.

Jeg føler ikke, at jeg er alene. Jeg har dem at snakke med, og det betyder altså noget.
Jeg ved ikke, hvordan jeg ville have klaret at være helt alene. Helt alene kun med mine tanker.



De får mig til at tænke på noget andet.
Som når Fox gerne vil lege, så bliver jeg beskæftiget med noget.
Eller når jeg børster hans pels og sådan.
Jeg har noget at give mig til, når jeg har disse 3 dejlige babyer.

En anden ting de gør for mig, det er, når en af dem laver et eller andet underligt/sjovt, så får det mig til at smile. Til at blive glad. Hvis jeg har det psykisk skidt, så når en af dem gør noget sjovt, så glemmer jeg kort, at jeg har det dårligt.

Det at de får mig til at glemme en kort stund, at jeg har det psykisk dårligt.
Det betyder altså alt for mig.

De får mig til at smile hver dag, uanset om det er en dag, hvor jeg har det godt eller dårligt.



Endnu en ting der også betyder meget for mig, det er, at jeg i deres øjne ikke er syg.
De ser ikke den syge del af mig. Det vælger jeg i hvert fald at tro.
De går ikke op i, om jeg skifter viskestykker flere gange, om jeg smører mig ind i creme flere gange osv.
Fordi de ser kun de gode sider af mig. Sådan føler jeg det i hvert fald.
De har brug for mig, uanset om jeg er syg eller ej.
Jeg tror ikke, at de ligger mærke til, at jeg er syg.
Og det gør meget. Det lyder måske underligt, men i deres øjne er jeg rask.
Nogen vil mene, det er noget, jeg bilder mig ind, men dyr for mig er mere end bare dyr.

Hverdagen alene uden Casper ville klart have været svære, hvis jeg ikke havde disse 3 fantastiske dyr at tage mig af.

De gør en kæmpe forskel, selvom de nok ikke selv er klar over det.

Kram Heidi(:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar