Hvem er B.S.?

Jeg har før nævnt B.S. her på bloggen, og jeg har kort fortalt, hvem han er.
Men til jer der ikke ved det, er B.S. mig og Caspers første kat, vi fik sammen.
Vi har ham ikke mere, men han er i live.
Og her får I historien.

Mig og Casper fik en dejlig lille hankat, og han fik navnet B.S.
Da vi kom Simba kom de 2 så godt ud af det sammen.
Det at 2 hankatte ikke kan sammen, det passede ikke her.
De lå og sov ved siden af hinanden. De var bare bedste venner.
Da Nala kom ændrede forholdet mellem B.S. og Simba sig. De blev ofte uvenner.
Og jeg tror, det var, fordi de begge ikke var kastareret, og nu var der en hunkat.

B.S. var mere og mere udenfor.
På et tidspunkt var han ude i 14 dage, og så kom han hjem, og det var den 19 marts 2011, og samme dag kom han udenfor igen, og så så vi ham ikke igen.
Folk talte ofte om, om han var blevet kørt ned af toget, og det gjorde ondt indeni mig at høre folk sige det.
Fordi i mit moder hjerte, vidste jeg, at min lille søn var i live. Det var ihvertfald det, jeg valgte at tro på.
Casper kunne fx. finde på at sige " Han var en dejlig kat." Hvor jeg rettede ham og sagde " Han er en dejlig kat." Fordi jeg ville tro på, at B.S. havde fået en ny familie.

 

Næsten et år senere er vi over i føtex, og da vi er ved at køre, ser jeg en sort kat, og jeg beder Casper stoppe bilen, og jeg går hen til den sorte kat, og jeg kalder " Gucci Gucci Gucci" det er noget, vi kalder, når dyrene skal have godbider ( det en anden historie.) Og B.S. kendte også de ord, og den sorte kat kom hen til mig. Jeg kiggede den i øjnene, og der var jeg ikke i tvivl om, at det var min B.S. Jeg kiggede efter, og den kat havde de samme hvide små hår, som B.S. også havde på sit bryst, og der var ingen tvivl om, at det var ham. Nogen vil sige, at alle sorte katte ser ens ud, men det gør de ikke. En mor vil altid kunne kende sit barn, og sådan har jeg det med mine dyr.

Casper kommer ud, og han genkender også B.S. Jeg var tæt på at tage ham med ind i bilen, indtil jeg kigger ham i øret, og han var blevet øretatoveret. Han havde fået en ny familie.
Der begyndte jeg at græde. Jeg ville have ham med hjem, og det kunne jeg ikke, da han tilhørte en anden. Men samtidig vidste jeg, at B.S måske ville stikke af igen, da Simba og Nala stadigvæk var her, og der var Simba ikke kastereret, og vi havde Fox og Freja.

Jeg kunne ikke finde på at tage ham med hjem, da nogen ville savne ham, som jeg savnede ham.
Jeg var glad for at se, han havde det godt, og at han så ud, som han plejede, og at nogen havde brugt penge på at få ham øremærket.
Et halvt år efter ca. møder vi ham igen derover. Og han var lige så glad for at snakke med os denne gang. Og endnu en gang kunne jeg bare se, det var min lille B.S.

Jeg fik ret: B.S. havde fået en ny familie. Han var ikke død. Det var det, jeg vidste og havde valgt at tro på.
Det gør ondt indeni mig, men samtidig er jeg så glad for at have fået et bevis på, at han lever, og at han har det godt, og at en familie har taget sig godt af ham(:
Men B.S. vil altid være min dreng, og jeg vil altid elske ham lige så højt som hans andre søskende<3

Det var et langt indlæg, men det er en del af min historie.

Kram Heidi(: