Sådan har jeg det

Jeg vil sige, det går rigtig dårligt for tiden, altså psykisk.
Jeg får det værre og værre.
Jeg har ikke haft en god dag i flere dage, og med god dag mener jeg, hvor mit hoved ikke har prøvet at overtale mig til at gøre tvangstanker.

Jeg føler mine dage går med: at sove, lave tvangstanker, tænke på tvangstanker og snakke om tvangstanker, og så nogle gange drømme om tvangstanker.
Det er bare så forfærdeligt, og jeg kan snart ikke holde til det mere.
Mit hoved/mine tanker er min værste fjende for tiden.
Det vil have mig til at gøre ting, som jeg ikke vil.

Jeg ved, det for nogen lyder sygt, og det er det jo også.
Men det er sådan, jeg har det.
Nu skal jeg have skiftet læge i november, op til den nye læge, og håber, han kan give mig noget medicin, indtil jeg skal til psykiateren.
Men det er først i juni jeg skal til psykiater. Så der er bare lang tid til.
Og føler, det er det, jeg går og venter på. Jeg vil så gerne have det bedre.

Jeg får svære og svære ved at gøre ting. Altså normale ting.
Nogle dage orker jeg ikke at være sammen med nogen, udover Casper og dyrene.
Jeg vil helst ikke handle i Rema mere, fordi jeg får det så psykisk dårligt.

Der er ikke rigtig nogen, der ved jeg har så mange tvangstanker, udover min mor.
Det fortalte jeg i sidste uge, og i forgårs hvor jeg havde det rigtig dårligt, talte jeg også med hende om det, hvor hun sagde, jeg skal tage til lægen.
Jeg har bare ikke ville fortælle folk om det. Jeg ved ikke hvorfor.
Jeg skammer mig ikke over det, men ja jeg har bare haft det bedst med at holde det for mig selv, udover Casper selvfølgelig.

Jeg har tænkt over i noget tid, om jeg skulle skrive dette indlæg, fordi det er meget personligt, men jeg har jo før skrevet om, hvordan jeg har det. Men her er lidt mere om hvordan jeg har det.

Kram Heidi:/