torsdag den 25. oktober 2012

Sådan har jeg det



Jeg vil sige, det går rigtig dårligt for tiden, altså psykisk.
Jeg får det værre og værre.
Jeg har ikke haft en god dag i flere dage, og med god dag mener jeg, hvor mit hoved ikke har prøvet at overtale mig til at gøre tvangstanker.

Jeg føler mine dage går med: at sove, lave tvangstanker, tænke på tvangstanker og snakke om tvangstanker, og så nogle gange drømme om tvangstanker.
Det er bare så forfærdeligt, og jeg kan snart ikke holde til det mere.
Mit hoved/mine tanker er min værste fjende for tiden.
Det vil have mig til at gøre ting, som jeg ikke vil.

Jeg ved, det for nogen lyder sygt, og det er det jo også.
Men det er sådan, jeg har det.
Nu skal jeg have skiftet læge i november, op til den nye læge, og håber, han kan give mig noget medicin, indtil jeg skal til psykiateren.
Men det er først i juni jeg skal til psykiater. Så der er bare lang tid til.
Og føler, det er det, jeg går og venter på. Jeg vil så gerne have det bedre.

Jeg får svære og svære ved at gøre ting. Altså normale ting.
Nogle dage orker jeg ikke at være sammen med nogen, udover Casper og dyrene.
Jeg vil helst ikke handle i Rema mere, fordi jeg får det så psykisk dårligt.

Der er ikke rigtig nogen, der ved jeg har så mange tvangstanker, udover min mor.
Det fortalte jeg i sidste uge, og i forgårs hvor jeg havde det rigtig dårligt, talte jeg også med hende om det, hvor hun sagde, jeg skal tage til lægen.
Jeg har bare ikke ville fortælle folk om det. Jeg ved ikke hvorfor.
Jeg skammer mig ikke over det, men ja jeg har bare haft det bedst med at holde det for mig selv, udover Casper selvfølgelig.

Jeg har tænkt over i noget tid, om jeg skulle skrive dette indlæg, fordi det er meget personligt, men jeg har jo før skrevet om, hvordan jeg har det. Men her er lidt mere om hvordan jeg har det.

Kram Heidi:/

1 kommentar:

  1. Jo, der er nogen, der ved, hvordan du har det! Og jeg er så ked af, du skal gennem det. :(

    Mine problemer har primært været depression og angst som følge af min sygdom, men under min spisevægring havde jeg mange problemer med tvangstanker og -handlinger. Min dag gik med at planlægge de næste mange uger frem: Hvad måtte jeg (ikke) spise. Hvordan kunne jeg undlade at få folk til at bemærke, jeg ikke spiste. Hvor meget motion skulle jeg dyrke. Hvilket tøj skulle jeg have på (for at kamuflere mine 'deller'). Hvordan kunne jeg isolere mig, uden at det virkede som om jeg isolerede mig. Hvad var den bedste undskyldning for at droppe aftale med veninde. Hvad var den bedste undskyldning for ikke at møde op til klassefest. Osv. Osv. Og min verden brød sammen, hvis nogen eller noget forstyrrede og ødelagde mine handlinger. Hvis min bedste 'camuflage-trøje' ikke var blevet vasket, kunne jeg få et sammenbrud af dimensioner, så jeg slet ikke kom ud af døren den dag. Hvis min lillebror havde spist det æble, jeg havde planlagt skulle være min dagsration af mad, kunne det samme ske.

    Jeg håber, du snarest kan komme i behandling og slippe ud af den onde cirkel. Og husk, du altid er velkommen til at skrive. :) Tak fordi, du deler dine tanker med os.

    http://line-walking-on-a-thin-line.blogspot.dk/

    SvarSlet