7 måneder

Igår var det 7 måneder siden, Freja døde.
Jeg forstår ikke, at det "kun" er 7 måneder siden, hun døde.
For mig føltes det som over 1 år.

Jeg savner at kysse min lille pige. Jeg savner at komme ind i et rum, og hun så har fundet på et eller andet skørt, som hun altid gjorde.
Jeg savner at se hende og Fox lege sammen.
Jeg savner alt ved hende.

Jeg så Freja ligge død på vejen, men det er bestemt ikke sådan, jeg husker hende.
Jeg husker hende som en dejlig smuk lille pige, der altid var krudt i, som elskede mad, elskede at lave ballade, og elskede at være kærlig. Fx kunne hun godt finde på at ligge og slikke Fox.
Freja er vokset op med Fox altid har været der. Fox lå bla. inde under sengen med killingerne sammen med Nala.
Han passede på dem, som om de var hans egne.

Jeg husker også specielt, da jeg sagde farvel til Freja. Det var, da hun lå i graven, Casper havde lavet. Man kunne ikke se den side, hvor hun var blevet ramt. Den side lå ned ad.
Jeg husker, jeg rørte ved hende, hvor jeg sagde farvel.

Det var sidste gang, jeg så min lille prinsesse.

 

Freja lignede meget sin mor, Nala. ( Altaså ikke farvemæssigt) Men de udtryk hun havde i hoved, og ja det er svært at beskrive, men hun lignede bare Nala.
Der var ingen tvivl om, at det var min Nalas lille pige.

Freja blev kun 8 måneder. Men jeg kan tilgengæld være glad for, hun blev elsket op over begge ører.
Hun fik alt. Hun fik lov til alt, ligesom vores andre dyr. Hun blev rigtig forkælet.
Hun nåede at fange mus og fugle. Og det er jeg glad ved. Jeg er glad ved at se, hun havde arvet det efter sin mor. ( Hvis en kattemor er en god jæger, bliver killingerne det som regel også. )
Og det gjorde Freja helt bestemt.

Jeg vil altid savne Freja. Og det vil altid være hårdt for mig.

Jeg elsker dig, min lille pige<3

Kram Heidi:(