Angst "anfald"

Til mine nye læsere, som ikke ved det, så har jeg angst, og i marts i år tog jeg den beslutning at melde mig ud af skolen, og har været sygmeldt siden.

Idag var jeg og Casper i Petworld for at købe nogle ting til dyrene, og bagefter spurgte Casper, om vi ikke lige så godt kunne tage i banken, nu når vi var ude og køre. Det var mig, der skulle i banken, og jeg hader at være i banken, fordi jeg synes altid, der er så mange mennesker, og så står man så tæt op ad hinanden, fordi banken er lille.

Så jeg begyndte allerede der at få det dårligt. Da vi gik hen til banken, holdte jeg Casper i hånden, fordi jeg fik det dårligere og dårligere. Og der var så mange folk i centret, fordi det var efterårs ferie, så bare på gangene i centret var der mange folk, og der fik jeg det ret skidt.
Heldigvis var der kun en foran mig, så der fik jeg det bedre, men jeg kunne mærke, jeg rystede, fordi jeg havde været så bange, og bagefter gik vi rundt i centret, og jeg havde det ikke godt.
Jeg tænkte på angsten konstant.

Casper tror, jeg har en socialfobi, og det tror jeg ikke, jeg har.
Fordi jeg er ikke bange for at tage kontakt til mennesker. Jeg kan sagtens gå hen og spørge folk om hjælp, fordi genert er jeg bestemt ikke. Og jeg tænker bestemt ikke over, hvad andre tænker over mig selv. Jeg har større problemer end, tanken om hvad andre tænker om mig.
Jeg bryder mig bare ikke, om at være et sted hvor der er alt for mange mennesker, fordi ofte når der er mange mennesker, så står folk ofte tæt op ad en, og det kan jeg ikke lide.

Derfor handler jeg helst ikke i Rema mere, fordi vores Rema er lille, og føler, man står meget tæt, når der er lang kø. Fordi jeg ville sagtens kunne tage i zoo, selvom der er okay med mennesker, fordi der kan jeg gå væk, eller gå et sted hen hvor der ikke er mange mennesker.
Og det kan man ikke i en biograf, i en kø i Rema, eller i banken.

Så det har været en hård dag, og jeg har det heller ikke særlig godt lige nu.
Så jeg havde bare brug for at komme ud med det, fordi det var ikke en rar oplevelse, og specielt ikke fordi jeg kunne begynde at mærke det fysisk, hvor jeg følte, jeg rystede.

Kram Heidi:/