onsdag den 24. oktober 2012

Jeg og Casper



Jeg blev spurgt af en sød læser, om jeg ikke ville lave et indlæg om, hvordan jeg og Casper begyndte at komme sammen, fandt hinanden, hvordan vi blev forlovet osv. Og selvfølgelig vil jeg det(:
Hvis nogen af jer andre sidder inde med et ønske om et indlæg, så skriver I bare og spørger(:

Hvordan fandt vi hinanden?

Jeg skrev til Casper på en datingside, og så begyndte vi at skrive sammen via Messenger og så udvekslede vi mobil numre.
Det var mig, der spurgte, om han ville i biografen med mig. Og det ville han gerne(:

Vores første date:

Vi var inde og se filmen Bruno.
Og den var rigtig god. Vi skulle mødes foran biografen, og da jeg så ham, tænkte jeg virkelig "Wow"
Han så så godt ud, og det gør han jo stadigvæk(:
Vi talte godt sammen lige fra starten af. Har før været på date, hvor man bare kunne mærke, der ingen kemi var. Hvor der var lidt pinlige stilheder osv. Sådan var det slet ikke her.
Jeg var dengang i en periode, hvor jeg havde svært ved at blive forelsket, så regnede faktisk ikke med, jeg blev forelsket, men det gjorde jeg(:

 
Det første billede der blev taget af mig og Casper sammen


Det var pinligt:

Anden gang vi så hinanden, besøgte jeg ham, hvor han lavede mad til os.
Jeg kan ikke huske, hvad det var, vi fik at spise, men noget med noget kød.
Jeg mener, det var spagetti, men alligevel mener jeg, det var mørbrabøf.
Men da vi sidder og spiser, kommer jeg til at svinge gaflen og kødet fra gaflen ryger hen ad gulvet.
Det var ret pinligt. Men jeg har altid været god til at spilde, når jeg spiser, og det gør jeg stadigvæk idag. Dog ikke hen ad gulvet(:

Flytter sammen:

Vi var sammen næsten hele tiden. Jeg var faktisk stort set aldrig hjemme.
Så efter 3 måneder flyttede jeg ind i den nye lejlighed, Casper var flyttet ind i ( den vi bor i idag)
Jeg var begyndt på VUC, og jeg var allerede ved ham hver dag, og sov ved ham hver dag.
Min mor og stedfar mødte faktisk først Casper den dag, jeg flyttede. Jeg ved faktisk ikke hvorfor, fordi de har mødt mine kærester før og mine drengevenner.
Men Casper faldt hurtig i god snak med dem. Sådan er Casper. Han falder altid hurtig i snak med folk, og det er dejligt(:


Forlovet:

Da vi havde kommet sammen i et halvt år, talte vi om, vi gerne ville forloves.
Og vi aftalte, vi skulle forloves på vores 1 års dag. Vi fortalte ikke vores familier eller venner det.
Vi var nede og se på ringe og fik dem bestilt noget tid før, vi skulle forloves.
Jeg havde flere gange sagt, jeg gerne ville forloves før, fordi jeg ville så gerne have ringen på(:
3 dage før vi havde årsdag, der var vi i Djurs Sommerland. Jeg er meget bange for højder, og Casper havde spurgt, om jeg ikke ville med op i sådan en mega høj rutjebane, og det ville jeg bestemt ikke.
Efter vi havde prøvet en forlystelse, ville Casper gerne have, vi skulle sætte os ned på en bænk, og jeg synes, det hele var lidt mærkeligt, men jeg begyndte at blive nervøs, fordi jeg troede, han ville prøve at overtale mig til at prøve den der høje rutjebane. Men så tog han ringene frem, og spurgte om jeg ikke ville forloves med ham den dag i stedet for, selvom der står den 21 juli i ringene, blev vi forlovet den 18 juli. Jeg var meget overrasket, og jeg havde slet ikke set, han havde taget ringene med osv. Og selvfølgelig ville jeg forloves med ham den dag<3

Jeg håber, I kan lide dette indlæg.
Nu har jeg og Casper kommet sammen i 3 år og 3 måneder, og vi har været forlovet i 2 år og 3 måneder.
Jeg nyder hver dag, jeg har sammen med Casper, og jeg føler mig så heldig at have ham og vores 3 skønne dyr(:

Kram Heidi(:

6 kommentarer:

  1. Hvor er det et dejligt indlæg :) Og tillykke med, at I har det så godt sammen. Det er dejligt at høre om mænd der ikke springer fra så snart det er svært, men som bare er der og hjælper alt det de kan! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak(:
      Dejligt, du kan lide indlægget.
      Ja, det er dejligt, der findes mænd, der ikke bare går, når det bliver svært, eller at den anden person får det svært(:

      Slet
  2. Hvor er det dejligt at høre, at i ikke følger alle de der dumme "regler" som samfundet ligger. Hvis i føler, at det var på tide, så var det helt sikkert. Og det ses jo også! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg går ikke så meget op i, hvad andre gør, så længe det er noget, jeg gerne vil ( og selvfølgelig også Casper)
      Men jeg synes også, det kommer helt an på, hvordan ens forhold er(:

      Slet
  3. Heh, ej hvor sjovt, jeg synes faktisk slet ikke, det var tidligt(:
    Men det er jo også forskelligt, hvad man mener er tidligt osv(:

    SvarSlet
  4. Dejligt indlæg ! tusinde tak for hurtigt svar Heide :) i er et super skønt par

    SvarSlet