Simba helt livløs

Igår skete der noget forfærdeligt.
Simba er som sagt blevet opereret. Da Casper hentede ham ved dyrelægen, var han i en meget dyb søvn, så han fik noget opkvikkende.
Senere blev han meget træt igen. Han lå ved mig på mit bryst og sov. Og så snakkede jeg med Casper, og så holder jeg ham på en anden måde, og så er han helt livløs.
Hans ører er kolde. Man kan ikke se, han trækker vejret. Hans tunge sidder mellem tænderne.
Jeg ryster ham for at få liv i ham, men der er ingen reaktion. Jeg siger hans navn flere gange, og han reagerer ikke.

I min store kattebog læste jeg engang, at man kan give katte kunstig åndedræt.
Casper stod tættest ved munden, så jeg bad ham om at gøre det, men han ville have, jeg skulle.
Da jeg stikker mit hoved ned til hans mund, kan jeg høre, han trækker vejret, men det er det eneste livstegn ved ham.

Jeg græder virkelig meget, og jeg skynder mig at ringe til min far. Jeg var så bange.
Casper ringer til dyrelægen.
Og hun sagde, at det var naturligt, at når de havde fået noget opkvikkende, og når det var ved at komme ud af kroppen, at de faldt i en dyb søvn.
Vi måtte selvfølgelig godt komme, men det behøvede vi ikke.
Når hans tunge sad mellem tænderne, skulle vi putte den ind i munden, så han kunne få vejret.
Han havde også sagt underlig lyde, og hvis han gjorde det igen, skulle vi holde øje med vejrtrækningen.

Simba har det fint idag. Men jeg var sikker på, han var død igår.
Jeg var meget rystet bagefter, og jeg var rigtig ked af det.
Men jeg blev heldigvis beroliget af det, dyrelægen sagde.
Jeg var virkelig bange. Jeg troede, jeg havde mistet min lille Simba.

Men i nat var han livlig. Han ville gerne ud, men kom han selvfølgelig ikke.
Han går rundt idag, men er stadig lidt træt.

Kram Heidi:)