I mit hoved er de mine børn. Og som en mor vil gøre alt for sine børn, vil jeg gøre alt for mine dyr.
Og jeg mener alt.
Hvis de var i et brændende hus, ville jeg ikke tvivle på at løbe derind, eller løbe ud på vejen for at forhindre de bliver kørt ned. Som sagt jeg vil gå igennem ild og vand for dem.
Lige så sikker på, jeg elsker dem, lige så sikker på er jeg, at de elsker mig.
Kommer til at lyde egoistisk, men jeg er 100% sikker på, at mine dyr elsker mig højere end noget andet, at de elsker mig 100%, som jeg er.
Og sådan er det med dyr. Hvis du giver dem en masse kærlighed, mad, vand, lufter dem osv, så vil de elske dig for resten af deres liv.
Og har set flere udsendelser, hvor folk fortæller, at de er blevet redet af deres dyr.
Hvor de fx er faldet om, hvor en hund tog røret af, trykkede på en bestemt knap som ringede til alarmcentralen, og så stod den og gøede i røret, indtil de kom.
Katte der har redet et menneske for at blive bidt af en slange osv.
Og den tanke gør mig så glad. At deres dyr vil beskytte deres ejere.
Da jeg mistede Freja, var det som at miste et barn. Og dem der er mødre, vil sikkert påstå, det overhoved ikke er det samme, men så kan jeg bare sige, at de kender ikke mine følelser for mine dyr.
Jeg har stadigvæk ondt indeni pga. Freja er død, og jeg har meget svært ved at forstå, jeg ikke får hende igen.
Jeg kan ikke forstille mig ikke at have dyr. Fordi de giver mig så meget glæde i livet, at det er helt ubeskriveligt.
Dyr er bare fantastiske!
Kram Heidi(:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar