Igår da vi var hjemme ved Caspers mor og lillebror, blev jeg ret irriteret.
Fordi mens vi er i jylland skal vi besøge Caspers storebror og Mette.
Og storebroren skal læse til eksamen den dag. Men jeg, Casper og Mette skal i dyrehaven og noget andet, så vi ville ikke være sammen med broren, før vi skulle grille.
Men moren ville have, vi skulle rykke det til en anden dag, fordi det var en vigtig eksamen, og hun ville have, det skulle laves om. Og hun spurgte surt, hvorfor vi ikke kunne dagen efter.
Men jeg er bare vant til, min mor ikke bestemmer over mig.
Og det gør mig irriteret. Fordi dette er en aftale, jeg og Mette har lavet, og at hun skal blande sig.
Kan godt se, hun vil storebroren det bedste, men jeg mener, han selv kan vurdere, hvad han kan "klare" osv.
Han er jo voksen, så det skal hans mor da ikke bestemme.
Men synes, det er typisk Caspers mor, fordi hun vil bestemme, men når man er voksen, kan man selv tage beslutninger.
Hun var ikke særlig glad for, jeg skrev til Mette, fordi hun ville have Casper skulle ringe til storebroren, men det er mig og Mette, der har lavet den aftale, så det er også mig, der skulle tale med Mette om det.
Bliver bare så irriteret, fordi min mor behandler mig som en voksen. Hun bestemmer ikke over mig, med hvad der skal rykkes af aftaler osv.
Jeg er vant til at blive behandlet som en voksen. Jeg er vant til selv at afgøre, hvad jeg kan og ikke kan. Jeg er selv vant til at bestemme over mit liv.
Og når hun så vil rykke en aftale, jeg har med Mette, bliver jeg irriteret, fordi jeg mener, hun ikke skal blande sig i det.
Så ville Caspers mor have, vi skulle køre ud med mad til broren, hvis vi var ved Mette.
Men hvorfor skal hun bestemme det?
Jeg er bare vant til at være et selvstændigt menneske, så jeg har ret svært ved at sætte mig ind i den tankegang.
Havde brug for lige at få afløb for tingene.
Kram Heidi:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar