søndag den 28. juli 2013

Forfærdelig skovtur


Igår foreslog jeg Casper, at vi kunne gå en tur i skoven med Fox.
Vi har været der før et par gange, og det plejer altid at være hyggeligt.

Denne gang nåede jeg ikke at nyde naturen eller noget som helst, fordi jeg kiggede ned på jorden det meste af tiden.

Da vi var kommet lidt ind i skoven, var der nogle skovsnegle, så der gik jeg og holdte øje med, hvor de lå. Så var der ikke flere af dem, men så var der pludselig en lille frø. ( Og jeg mener, meget lille.)
Jeg stod stiv af skræk. Og jeg kan huske, jeg sagde til Casper " Hvis der er en, så er der helt sikkert flere af dem." Og jeg havde ret. Der var så mange ude af dem. Jeg kiggede igen ned i jorden for at se, hvor jeg satte mine fødder, da jeg ikke ville træde på dem.

Da jeg stod der midt i frøerne, kan jeg huske, at jeg bare ville ud derfra hurtigst muligt.
Jeg er først og fremmest bange for insekter, frøer osv. Jo hvis det ikke lige havde været der i skoven, vi så de små frøer, så havde jeg måske godt kunne holde en. Men når der var så mange, ja det gjorde det uoverskueligt for mig. Jeg ville nemlig ikke træde på dem.
Jeg havde mest af alt lyst til at hoppe op på ryggen af Casper, så han kunne bære mig ud derfra.

Så da vi gik videre og efter et stykke, så var der ikke flere frøer, men så så vi en guldsmed, og jeg var bange for, den ville komme tæt på mig, da den var ret stor. Men der var åbenbart også flere af dem.

Når det kommer til insekter og sådan, så er jeg en piveskid. Bare der flyver en myg omkring mit hoved, så pifter jeg med hænderne og skriger.

Så der går vi ikke tur igen om sommeren. Casper nåede også at få 3 myggestik, så han gik hele tiden og snakkede om, vi skulle ud derfra pga. alle de myg, og jeg gik hele tiden og talte om snegle, frøer og guldsmede.

Men Fox nød at gå tur. Han var rigtig glad efter gåturen. Heldigvis var der da en, der nød turen(:

Kram Heidi(:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar