onsdag den 28. februar 2018
Jeg går ind for netdating
Jeg indrømmer ærligt, at jeg går ind for netdating. Nogen er lidt imod det. Jeg tror, at det er, fordi man godt kan møde lidt underlige typer på netdating, men det kan man også i virkeligheden.
Jeg har også haft nogen lidt sjove oplevelser med netdating, men sådan er det at date.
Og man kan lige så godt møde en underlig fyr på en date, som ens veninde har arrangeret som på nettet.
Men det handler også lidt om hvilke datingsider, som man bruger.
Der er nogen sider, der er mere seriøse end andre. Sådan noget som singlegrupper på Facebook, det er lidt plat. I hvert fald den, som jeg var medlem af. Jeg var til sidst også kun medlem, fordi der var så meget drama derinde. Folk kom tit op og skændes i de opslag, der blev lavet, og jeg er jo meget nysgerrig af natur, så derfor blev jeg der til sidst.
Jeg synes, at det er fint, at man skal betale for en datingprofil, da jeg synes, at flere er seriøse, når man skal betale for det. Men selvfølgelig er der brodne kar alle vegne, men der findes også søde mennesker på netdating.
Jeg har jo mødt Brian, og min tvillingsøster har mødt sin mand derinde. Og jeg kender flere, der også har mødt hinanden igennem netdating.
En af de populære datingsider, det er Single.dk
Jeg har aldrig været god til at møde folk "in real life", så da jeg ville finde en kæreste, så var det et oplagt valg for mig at bruge netdating.
Der er både opture og nedture ved dating. Men der er heldigvis mange fordele ved dating
Først og fremmest er det en god måde at begynde at skrive med folk på. Man møder nye mennesker. Man kan være heldig at få nye venner eller at få en kæreste.
Dating har lidt et ry for, at man møder mange idioter, men der er lige så mange idioter ude i nattelivet.
Jeg kan godt lide, at man kan læse om folk. Hvis folk selvfølgelig har lavet en profiltekst. Brian havde lavet en god profiltekst. Jeg læste altid profilteksten før, at jeg skrev til folk. Sådan fandt jeg ud af, at vi havde mange ting tilfælles, og det fremhævede jeg i den besked, som jeg skrev til ham. Med, at jeg også godt kunne lide det og det, eller at jeg også godt kunne lide at gå ture osv.
Jeg har mødt flere søde fyre på netdating, men hvor de bare ikke var min type, men de var stadigvæk søde. Så der findes rigtig mange søde mennesker på dating. Man skal bare ikke opgive modet, fordi man lige støder på en idiot eller to. Jeg kunne godt møde flere idioter på en nat ude i byen, og det var kun på en nat.
Jeg fandt Brian igennem netdating, og jeg ville aldrig have mødt ham, hvis det ikke var på grund af dating. Han bor i Jylland, og jeg bor på Fyn, så vi ville ikke lige støde ind i hinanden i Netto. Så vi ville ikke bare have mødt hinanden udenfor dating.
Jeg er så glad for Brian, og jeg er så glad for, at han kom ind i mit og Fox' liv. Så jeg er så glad for, at jeg valgte at skrive til ham for snart 11 måneder siden. Og jeg er så glad for, at han valgte at svare tilbage.
Så jeg kan godt anbefale netdating. Men hvordan skulle jeg kunne andet, når jeg har mødt den dejligste fyr derinde(:?
Kram Heidi(:
Dette indlæg er sponsoreret
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar