søndag den 21. september 2014
Det der med psykiske sygdomme
Mange har det svært ved psykiske sygdomme.
Altså her taler jeg om dem, som ikke selv har en psykisk sygdom.
Mange har lettere ved at håndtere fysiske sygdomme.
Måske er det, fordi når nogen fx. har nyresvigt, så ved man præcis, hvad der er galt.
Det er noget fysisk. Det er noget, lægen kan "bevise" med en test fx. en scanning.
De kan give et bevis på, hvad personen fejler fysisk.
Med psykiske sygdomme er der ikke rigtigt et bevis, man kan vise de pårørende og forklare og vise dem, hvorhenne det sidder, og hvad problemet er osv.
Psykiske sygdomme har meget med følelser at gøre.
Med hvad man føler.
Hvordan føler du, at du har det i dag?
Hvordan føles det at være styret af ens tanker?
Hvordan føles det at have fx. OCD?
Nu tager går jeg jo kun ud fra mine egne oplevelser.
Men det er svært at forklare noget, som foregår indeni en psykisk.
Hvordan føles det egentligt, når mit hoved prøver at styre mig?
Hvad er det præcis, jeg er bange for?
Hvorfor lader jeg ikke bare hver?
Hvorfor lader jeg mig styre af mine tanker?
Bliver jeg nogensinde helt rask fra min OCD?
Det er spørgsmål, jeg selv vil have svært ved at svare på.
Jeg tror, at mange har lettere ved at forstå, hvis man siger " Jamen jeg lider af galdesten. Derfor har jeg ondt i maven" fremfor " Jamen jeg lider af OCD. Derfor har jeg ondt i maven."
Mange vil der tænke hvad OCD kan have noget at gøre med at have ondt i maven.
Er det bare en dårlig undskyldning for at få opmærksomhed?
Det er svært det med psykiske sygdomme.
Måske fordi mange ikke har så meget viden om sygdommene.
Selvfølgelig er der nogen, der har forståelse for de psykiske sygdomme, som ikke dømmer, og som ikke ser ned på dem med en psykisk sygdom.
Heldigvis findes der mange af sådan nogen mennesker(:
Jeg er nysgerrig, og jeg håber, at der er nogen af jer, der vil svare på mine spørgsmål.
Jeg dømmer slet ikke. Jeg er bare nysgerrig og interesseret i at høre om, hvad andre tænker om dette emne.
Hvordan har I det med psykiske sygdomme?
Har I lettere ved at forstå og sætte jer ind i en fysisk sygdom end ved en psykisk sygdom?
Kram Heidi(:
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Kære Heidi,
SvarSletdu kan have delvis ret.
Der er ikke lige så mange som ved en masse om psyken, som der er som ved noget om det somatiske.
Måske der skulle til at undervises i psykologi og lidt psykiatri igen både i 9 og 10 klasse samt i gymnasiet.
Sådan var det da jeg var ung.
Men vil sige til dig, at selv min datter møde uforstående mennesker, som synes hun bare skal igang og tage sig sammen og det til trods for hendes kræft og at alle hendes knogler går i stykker så hun handicappes.
der findes altid mennesker som de 3 aber: ikke se, ikke høre, ikke tale. De kan eller vil bare ikke forstå, stikke fingeren i jorden, eller prøve at tænke: Hvcad nu hvis det var mig selv.
Heldigvis findes der også dem som forstår og har empati, intuition :-)
Men mest af alt, så ved du Heidi hvordan du selv har det og det er vigtigst. Hvis andre ikke forstår dig, så prøv at trække på skuldrene og hvil i dig selv.
Jeg ved det ikke er nemt, vi har det selv inde på livet her hele tiden.
Knus fra Tina
www.mariahoffbeck.blogspot.com