lørdag den 25. januar 2014
Programmet om grisene
I torsdags på dr1 var der et program, der hed Det store svinerige.
Jeg så ikke det program, men i dag satte jeg og Casper os til at se det på dr.dk
Hold da op. Jeg vidste godt, at grisene ikke havde det alt for godt, men at de har det så slemt.
Så kan det godt være, det er mig, der har været naiv med at tro, det ikke var så slemt.
Til jer der ikke ved hvad programmet handlede om, så kort sagt handler det om, at vi dansker blev inviteret ind i en griseproduktion, fordi at i den danske serie Borgen, havde det handlet om, hvor dårligt danske grise har det, men det mente en direktør for sådan noget svineproduktion, at det billede i Borgen ikke passede på virkeligheden.
Så han ville gerne vise danskerne, hvordan de danske grise har det.
Det her handler kun om penge. Jeg troede, at når man ville arbejde i sådan et fag, at man gjorde det, fordi man godt kunne lide dyr? Men hvis man kan lide dyr, hvordan kan man så få sig selv til at klippe halen af en pattegris og kasterer den uden bedøvelse?
Landmændene vil have, at en so får så mange pattegrise som muligt pr. kuld.
En so kan give mælk til 16 pattegrise, men ofte får de over de 16, så nogen af dem dør af sult.
Der var en lille gris, der var så tynd, at den knapt kunne stå på sine ben. Tro mig, det billede vil jeg have i hoved i lang tid.
Nogen er døds fødte. De små grise, der dør, det ser ikke ud til at røre dem. En gang behandlede man døden med respekt, men sådan er det da i hvert fald ikke mere.
Søerne bliver spændt fast eller lagt i en lille bås, hvor hun ikke kan vende sig. Den bås eller hvad jeg skal kalde det står inde i sådan en boks/lille stand/indhegning, hvor pattegrisene står. Der er intet halm. Man så, at en gik og gav dem halm. De fik en håndfuld halm.
De sagde, at søerne netop lå i de der båse, fordi så kom de ikke til at lægge sig på babyerne. Men det gjorde de jo netop. Man så jo i optagelsen, at en lå på en lille baby.
Jeg tror, vi så 10 minutter af det program.
Da de begyndte at klippe halerne af de små babyer, der sad jeg med hænderne foran ørerne og med lukkede øjne. Og der bad jeg Casper om at stoppe programmet. Så kunne jeg ikke mere. Jeg havde grædt det meste af de 10 minutter, vi havde set.
Jeg gik direkte ud på badeværelset, fordi det føltes, som om jeg skulle kaste op. Så dårligt fik jeg det.
Hvor er jeg glad for, at jeg ikke spiser meget svinekød.
Tro mig, jeg køber ikke almindeligt svinekød mere.
Nu køber vi kun fra frilandsgrise. Jeg kan simpelthen ikke spise det svinekød med god samvittighed.
Eller nu spiser jeg aldrig kød med god samvittighed.
Men ved frilandsgrise har de da noget bedre forhold.
Der er kravene udarbejdet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.
Der bliver babyerne født i frilandet i hytter med halm, de kan ligge i. De får ikke klippet halen af.
Og så skal de have et bestemt antal plads. Pladsen afhænger af hvor stor grisen er.
Jo større den er jo mere plads skal den også have.
I det program kunne man tydeligt se, at de ikke så grisene som dør, men som maskiner, der kunne producer penge.
Og så er der nogen, der vil komme og sige, at de kender et sted, hvor det ikke er sådan osv.
Det er godt, men for mig er det ikke det, det handler om, da det handler om, hvor dårlige de bliver behandlet de steder, hvor dette finder sted.
De 10 minutter får jeg svært ved at glemme.
Ja, det er nok et risikabelt emne at skrive om, da nogen mener, det er forbrugernes egne skyld, og det mener jeg så ikke, at det er, men det vil jeg ikke diskutere om, da det ændrer jeg ikke mening om. Da jeg mener, at uanset hvad forbrugerne gør, så skal dyr behandles ordentligt.
Og så er der dem, der føler sig trådt på, hvor de mener, at der er mange steder, der ikke foregår sådan noget, men de skal ikke føle sig trådt på, hvis der ikke er sådan de steder, de kender.
Ja, men dette er et vigtigt emne for mig at skrive om, da det virkelig ramte mig hårdt.
Jeg får stadig kvalme ved tanken om udsendelsen.
Så I udsendelsen?
Kram Heidi:(
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Desværre handler det kun om pengene for landmændene der har svinestaldene.. Jeg har set MEEGET værre end de viste i den udsendelse (jeg har gået på landbrugsskole og være elev i landbruget).
SvarSletJeg var elev på en kvægfarm, hvor køerne havde det okay. Der var nogle ting der ikke var i orden, men når man er elev og gerne vil videre, kan man intet gøre. Derfor bliver man nødt til at se gennem fingre med nogle af de ting man oplever (dog var det slet ikke så slemt på den gård jeg var, som nogle andre steder jeg har set).
Det skal dog siges, at grunden til at der ikke er særlig mange frilandssvin/økologiske køer er, at landmændene ikke kan få det til at hænge sammen. Mange af dem tjener ikke nok til at få det hele til at løbe rundt og derfor må de gå tilbage til utraditionelt landbrug - det er skide ærgerligt! Og mht økologisk mælk, så handler det om forbrugerne - der er simpelthen ikke nok der køber økologisk mælk, så det kan løbe rundt.. Hvis alle købte økologisk mælk, kunne alle køer være på græs - men sådan er det desværre ikke.
Mht svinene så er jeg helt enig med dig - der er det ikke (kun) forbrugernes skyld, men landmændenes. Bedøvelse koster ikke alverden, når man tænker på, at man har færre døde grise..
Nå, det blev en længere smørre - men er enig med dig, det er forfærdeligt /:
Jeg synes, at det vi så i programmet var rigtig slemt, så jeg gruer ved tanken om, hvad det er, du har set:(
SletJeg vidste ikke det med køerne og den økologiske mælk.
Ja, når bedøvelsen ikke koster det vilde, hvorfor så ikke bruge det? Men de tænker nok " hvor der spares kan" og så går det udover dyrene, desværre:(