Maria gæsteblogger

Mit navn er Maria Hoffbeck, jeg har den ære at gæsteblogge her hos Heidi. Heidi elsker dyr ligeså meget, som jeg selv gør.

Jeg har selv en blog med kunst, kreativitet og mit liv, herunder mine skønne dyr. www.mariahoffbeck.blogspot.com

På bloggen er der lidt om alle mine forskellige dyr og billeder af dem. Men her hos Heidi, har jeg valgt at skrive om mine katte. Jeg har nemlig også haft et par der hed Simba og Nala. I dag hedder de Amelie og Nala, da Simba desværre døde.

Simba, Nala og Amelie, er Maine Coon katte. Jeg har haft Nala i snart 5 år og Amelie kom til et par år senere. Og jeg har nu haft hende i 3 år. Da jeg i sin tid skulle købe kat, ledte jeg efter de største katte, jeg kunne finde. Jeg fandt frem til at Maine Coon racen er den største huskat i Danmark og besluttede derfor at det skulle være denne race. Derefter ledte jeg på den blå avis, til jeg fandt et par jeg ikke kunne stå for, Simba og Nala. De kommer fra 2 forskellige opdrætter her på Sjælland.

Simba er opdrættet af Ann-Dorit Skyum Palmund fra Greve. Simba var en sort blotched tabby.

Nala er opdrættet af Beinta Ellingsgaard fra Nykøbing F. Nala er en sort silver blotched tabby.

Da Simba på tragisk vis døde et par år senere, købte jeg Amelie fra en opdrætter i Jylland. Hun er en meget smuk avlskat og har haft flere kuld killinger.

Amelie er opdrættet af Karin Gravesen fra Løgstrup. Amelie er også en sort blotched tabby.

De har alle stambog i Felis Danica. 

Simba

Mig og Simba

Efter jeg fik dem, fandt jeg ud af, at der er mange gode ting ved racen Maine Coon. De er meget kærlige og bliver hurtigt en del af familien, næsten ligesom ens egne børn. De er meget kælne og legesyge. Og så elsker de vand. De elsker en frisk og anderledes skål med vand, som de kan ”fiske” i. Så dypper de potterne i vandet, eller kradser under skålen.  Amelie elsker også at finde steder ude i haven, hvor hun kan drikke vand. Fx i fuglebadet, som hun næsten vælter for at drikke af det. Og englene omkring fuglebadet fungere godt som potestøtte, så får englen lige Amelies pote i hovedet.

Nala er en rigtig puttefis, hun kan ligge flere timer i en stol eller på sengen og sove. Og Nala elsker at ligge i arm, helst helt op i ansigtet og putte/kysse. Og så får man en pote i hovedet, hvis ikke man giver hende nok opmærksomhed og kæler hende.  

Nala

Mig og Nala

Amelie er ikke så meget til at putte, hun er mere sin egen. Hun vil gerne jage mus og fugle, og lege med sit legetøj. Hun kan bruge hele dagen på at miave foran vinduet, komme lidt ud og lidt ind, og lidt ud igen. Hun er en rigtig ballademager, hun elsker at åbne alle døre og skabslåger.

De elsker kasser. Alle slags kasser. Når vi får noget nyt, kan de slet ikke vente med at kravle ind i kassen. Det er lige meget om kassen så er alt for lille, de skal bare ligge i den.  Og poser og tasker er ligeså gode, i hvert fald for Nala, derfor kalder vi hende posedamen.

                                                                     

                                                                           Amelie

                                                                           Amelie

Det er det, der er så skønt ved Maine Coons, at de har deres helt egen og meget stærke personlighed, der skinner igennem.

Man siger at de stammer fra staten Maine i USA, hvor der er koldt og hvor de har levet af at fiske. Der går også rygter om, at de er i familie med vaskebjørnen og derfra kommer navnet coon fra Racoon.

De er karakteriseret ved deres lange hale med masser af pels, lange hår på spidsen af øret og lange totter hår imellem deres tær. De er kendetegnet ved at de har et ”M” i mønstret i panden. M for Maine Coon J

De er bare helt igennem herlige, når de ikke driller alt for meget.

Lidt om min blog: 

Jeg oprettede først min blog, i stedet for en hjemmeside, da det virkede som om det var lettere og der var flere muligheder. Oprindeligt skulle bloggen have fungereret, som et online galleri af min kunst. Så blev det udvidet til at handle om alt min kunst og kreativitet.

Efterhånden blev der bygget mere og mere på, og det er nu blevet en meget personlig blog, hvor jeg håber at mine historier også kan hjælpe andre, der er syge. Jeg håber at andre med kræft en dag vil dele deres egne historier på min blog og at vi derigennem kan skrive og støtte hinanden.

Jeg deler alt hvad der har betydning i mit liv, på bloggen. Mine interesser, mine passioner, mine dyr, min mor, mit hjem og mine veninder. Alt hvad der står mit hjerte nært.

Min blog betyder meget mere for mig, end jeg havde regnet med. Den er blevet en slags dagbog over mit liv. Hvor jeg kan dele mit liv med andre. Og den hjælper mig igennem de svære dele af mit liv, ved at holde mig i gang og minde mig om alt det gode jeg har i mit liv.