onsdag den 8. maj 2019

Et besøg ved Flygtningekirkegården ved Oksbøl og ved Mennesket ved Havet


I lørdags var jeg og Brian ude på en "lille" udflugt.
Vi tog til Oksbøl for at se en flygtningekirkegård fra Anden Verdens Krig.









Det var spændende at se Flygtningekirkegården ved Oksbøl, men det var samtidig et rigtig trist syn. Over halvdelen af gravene var børn mellem 0-2 år.
Ved hvert gravsted var der begravet to på den ene side og to på den anden side.
Så der lå rigtig mange begravet.

Bagefter kørte vi til Esbjerg for at se Mennesket ved Havet, eller de hvide mænd, som jeg kalder dem.
Det var første gang, at Brian så dem. Han ville rigtig gerne se dem. Det var min tredje gang, at jeg var der.
Det kan helt klart anbefales at se de hvide mænd.
Man kan eventuelt gå en tur langs stranden. Har hørt, at man nogen gange kan se sæler derude.
Men det har jeg desværre ikke selv oplevet.





Bagefter besøgte vi nogen venner, der var på camping. Vi tog ud og spiste sammen med dem.
Jeg fik denne lækre burger.



Det var en rigtig god og hyggelig dag.
Det var dejligt at være ude og opleve noget igen sammen med Brian.
Selvfølgelig kommer vi ud og ser ting, men det er ikke så tit, at vi får taget sådan nogen ture, hvor vi kommer ud og får oplevet nogen ting.

Det må vi gøre noget oftere(:

Kram Heidi(:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar