torsdag den 5. maj 2016

Så smadret


Hvor er jeg bare smadret lige nu. I dag har vi været til kræmmermarked under Lillebæltsbroen. Det er næsten blevet en tradition, at jeg og Casper tager derhen på Kristi himmelfartsdag. Det er der nemlig altid på den dag og så til og med søndag. Men vi tager ofte derhen om torsdagen. Det har vi gjort de sidste par år. Der var lige et år, hvor vi valgte ikke at tage af sted, men ellers har vi lavet det til en tradition.
Vi hentede min mor, og så kørte vi af sted. Jeg fik købt lidt goodies til babyerne, og så fik vi købt lidt jordbær og ærter, men ellers fik vi ikke købt noget.
Men det var hyggeligt at gå der. Og så var det så lækkert vejr.

Jeg plejer at sove til middag hver dag, og det har jeg ikke fået gjort i dag, så jeg er ret smadret lige nu. I går aftes kom vi lidt sent i seng, fordi vi havde min veninde Camilla og hendes kæreste på besøg, hvor vi sad udenfor og grillede i det gode vejr. Senere satte vi os ind og fik dessert, og så spillede vi et spil, og så fik vi nogen chips til.

På lørdag skal vi grille med nogen af vores andre venner. Det glæder jeg mig også til. Jeg tænker, at vi nok skal spille et spil der. Vi elsker at spille spil, og heldigvis gør vores venner det også.

Det har været en rigtig god dag. Jeg har i hvert fald hygget mig. Casper har haft fri på grund af helligdag. Han har fri i weekenden. Han skal dog til kamp lørdag, så der ser jeg ham ikke så meget. Men han når at komme hjem til, at vi skal grille.

Håber, at I også har haft nydt det gode vejr(:

Kram Heidi(: 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar