fredag den 10. juni 2016
Jeg har været til casting
I onsdags var jeg til casting til programmet Versus, som jeg, Casper og vores ven har tilmeldt os til.
De skulle så have holdkaptajnerne til casting. Og jeg er holdkaptajnen.
Vi får at vide sidst i denne måned, om vi kommer med i programmet eller ej.
Jeg synes, at det gik okay. Jeg synes, at jeg klarede det fint, da jeg skulle fortælle om mig selv, om Casper og om vores ven. Jeg synes også, at jeg svarede selvsikkert, da jeg blev spurgt om ting, men vi prøvede også at spille spillet. Hvis man ikke har set programmet, så handler det om, at man er nogen hold, og så ser man to ting. Det kan være, at der er 2 kendte fodboldspillere der skal spille mod 50 børn, og så skal man gætte, hvem der vinder.
Og så handler det selvfølgelig om at svare rigtigt.
Det var jeg knap så god til, da vi prøvede at spille det igennem. Det var bare nogen af de gamle klip fra sidste sæson, som de brugte. Men jeg var stadigvæk dårlig, men de går vist (heldigvis) ikke efter hvor mange gange, at man svarede rigtigt. Det var mere, om man kunne forklare, hvorfor man havde stemt, som man havde. Og der synes jeg selv, at jeg var god til at forklare mig.
Her på billedet sidder jeg og venter på, at jeg skal ind til castingen.
Det var i Århus, at jeg var til casting. Casper havde heldigvis fri, så han kørte han derop. Jeg har gået og været så nervøs for, om jeg ville kunne finde vej. Jeg er så dårlig til at finde vej.
Jeg har engang ikke kunne finde hen til Inges Kattehjem, som ligger 5 minutter herfra, og jeg brugte endda GPS. Jeg endte med at køre hjem, hvor Casper måtte køre mig derhen. Men nu lå Inges Kattehjem også bag ved en anden bygning, så GPS'en viste ikke helt nøjagtig, hvor jeg skulle køre ind henne.
Nå, men jeg er vildt dårlig til at finde vej, så jeg gik og var nervøs over, om jeg mon ville kunne finde en parkeringsplads osv. Så da Casper fortalte, at han havde fri, så blev jeg så glad.
Så nu er der ikke andet for end bare at vente og at håbe på(:
Kram Heidi(:
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar