I dag blev jeg virkelig bange. Fox har de sidste par dage været lidt anderledes. Han har ikke været så interesseret i at løbe rundt og lege udenfor. Men han har ellers været i godt humør. Han har også spist og drukket, som han plejer. I går sagde Casper, at han virkede ret trist, da jeg ikke var hjemme.
I dag siger Fox pludselig en lyd, som hvis han havde slået sin pote, men jeg og Fox lå inde i sengen, så det virkede underligt. Men jeg nusser ham, og da jeg vil nusse ham, så opdager jeg, at han ryster helt vildt. Jeg har aldrig oplevet ham sådan. Det var, som om at han frøs virkelig meget, men jeg kunne godt mærke, at det ikke var, fordi at han frøs.
Han var slet ikke interesseret i at komme med udenfor. Jeg prøvede at sige, om vi skulle ud og køre i bil. Han plejer at blive så glad, når han ved, at han skal med ud at køre i bil.
Ingenting virkede. Han ville bare ligge under håndvasken på badeværelset og i gangen.
Halen hang, og ørerne strittede ikke, som de plejede.
Jeg ringede til dyrlægen, og vi kunne få en tid ca. 45 minutter efter.
Vi kom derud, og lægen sagde, at det var ømme muskler. Det var han ikke i tvivl om.
Fox fik noget smertestillende. Hans hjerte lød fint, og hans temperatur var også, som den skulle være.
Han skal have smertestillende i 3 uger, og hvis han så får smerter igen indenfor den uge, som han er stoppet i, så kan det tyde på noget kronisk, og så skal han have taget et røntgenbillede for at se, hvad det kan være.
Men han har allerede fået det bedre. Nu går han ikke så stivbenet. Hans hale sidder, som den plejer, og det samme gør hans små fine ører. Han virker mere glad og opmærksom.
Men han er ikke helt på toppen, men der kunne godt gå op til en uge før, at han var helt frisk igen.
Men jeg blev bange. Virkelig bange for at jeg skulle miste min skønne Fox.
Jeg græder næsten helt ved tanken om det. Når det kommer til at miste babyerne og Casper, så kan jeg virkelig få angst. Nogen aftener inden jeg falder i søvn, så kan jeg pludselig blive så bange for, at der sker dem noget, hvor jeg næsten ikke kan tænke på andet.
Jeg er så glad for, at han har fået det lidt bedre, og nu håber jeg, at han snart er frisk igen, og at det ikke er noget kronisk.
Lægen kunne ikke svare på, hvorfor Fox havde ondt. Han havde ikke rigtig overanstrengt sig. Altså han har været ude på de samme ture osv. som de andre dage. Og Fox plejer altså at være i god form med at kunne løbe rundt og lege osv.
Prøv lige og se min smukke baby. Hvor er han dog bare smuk.
Jeg elsker ham, hans søskende og deres far (altså Casper) højere end noget andet, og de er mit liv.
Og dem vil jeg gøre alt for.
De er virkelig det bedste, der er sket for mig. Det er de 3.
Så det har været en hård formiddag i dag:(
Kram Heidi:(
Ingen kommentarer:
Send en kommentar