torsdag den 30. juni 2016
Endelig kan jeg fortælle jer det
Der er noget, som jeg nu har haft lyst til at fortælle jer i over 2 måneder, men jeg har ikke ville sige noget før, at det var helt sikkert. Der var en masse ting, der først lige skulle på plads.
Jeg og Casper har købt en andelsbolig. Vi var i april ude at se på den, og vi begge følte med det samme, at det bare var det helt rigtige hus for os.
Der har været en del med banken. Med om at andelsboligforeningen først skulle godkendes, og så skulle vi godkendes. Derefter skulle en jurist se kontrakten på boligen igennem, og sådan har der været en masse. De ting der nu hører med til at købe sit eget.
Men det har været meget stressende for mig, fordi jeg ville så gerne have dette hus, og vi vidste, at der havde været flere ude at se huset, som også skullet tale med deres bank.
Men det blev heldigvis vores. Jeg havde prøvet ikke at glæde mig for tidligt før, at vi stod med nøglerne i hånden. Jeg var så bange for, at der var et eller andet, der skulle gå galt, så jeg ville ikke glæde mig på forhånd.
Men nu er det vores.
Den er 86 kvadratmeter, hvor den vi har nu er 66 kvadratmeter. Der er en stor have til, to terrasser, et ekstra værelse værelse, og et bryggers og en fin gang. Her har vi en lille firkant af en gang. Så vi får flere rum end, hvad vi har her.
Jeg er så vild med det.
Noget af haven. Haven går hele vejen rundt om huset.
Fox har været med ude i huset flere gange, og han er lige så vild med det som os. Specielt haven er han meget glad for.
Casper og Fox nyder at sidde ude på terrassen.
Forsiden af huset.
Køkkenet set fra stuen af.
Vi flytter ind den 14. juli.
Vi har flyttet et par ting derud. Som fx kasser med ting der skulle på loftet.
Nååh, vi får forresten også et loft. Det har vi heller ikke haft her.
Vi har også fået flyttet vores havebænk og to havekrukker derud.
Vi har købt en ny sofa, et nyt sofabord, en lænestol og et kugletæppe, som også er ude i det nye hus.
Vi har også fået købt et par andre ting, som også er ude i huset.
Andelsboligforeningen virker til at være en rigtig god forening. Der er flere gange årligt aftener, hvor man kan betale en lille sum af penge og så komme op og spise i fælleshuset. Fællesarealerne holder man sammen pæne ved, at man mødes flere gange om året, hvor man hjælpes med at slå græs og klippe hæk, og hvad der ellers skal laves.
Jeg har virkelig været meget stresset, da flytningen nærmest ligger lige oveni vores ferie til Paris, og vi har skulle sortere godt og grundig ud i vores ting, da jeg ikke gider slæbe ting med, som vi alligevel ikke bruger.
Samtidig er det hårdt for mig at skulle sige farvel til denne lejlighed. Det her har været mit hjem i snart 7 år. Og vi har lært en masse mennesker og hunde at kende igennem her, så det bliver hårdt for mig at skulle sige farvel.
Men jeg glæder mig også til, at vi får vores eget.
Og jeg er så glad for, at jeg endelig har kunne fortælle jer om det.
Jeg har haft kommet med små hint i nogen indlæg, hvor jeg fx har skrevet om, at når vi engang flyttede, så ville jeg have en lænestol osv.
Men nu fik jeg det endelig fortalt til jer(:
Kram Heidi(:
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Stort tillykke til jer begge to og alle jeres dejlige dyr :-)
SvarSletDet bliver skønt med så smukt et hjem, med ekstra plads og med have til jer og dyrene :-)