tirsdag den 28. maj 2013

Tvangstankerne


Jeg sidder lige nu og har det ret psykisk dårligt.
Jeg modtog et brev med, at min tid på fredag med min psykiater er aflyst.
Kan ikke klare sådan nogle ændringer. Det er ikke, fordi jeg har det dårligt over, at jeg pludselig ikke skal derop. Det er mere, at en aftale er aflyst.

Når jeg får det sådan her, er det, at jeg begynder at tænke på tvangstanker:(
Jeg planlægger nogle gange, hvornår jeg skal lave visse tvangstanker, og nu skal jeg planlægge om. Det har jeg lidt svært ved at håndtere. Heldigvis kommer Casper snart hjem. Så kan jeg tale med ham om det.

Jeg havde virkelig bare brug for at få skrevet mine følelser ned, da jeg følte, at jeg ikke kunne rumme tankerne i hoved mere.

Kram Heidi:/

6 kommentarer:

  1. Jeg blir nød til at spørge, for at forstå: Hvordan planlægger man tvangstanker? Altså mener du at du skal planlægge at i morgen der skal du f.eks. tænke sådan og sådan?
    Hvad er en tvangstanke? Er det en ond tanke, som siger nogle grimme ting om dig selv. Eller er det mere sådan OCD agtig med nogle gentagene fysiske handlinger der skal udføres?

    ...Hvis man ikke spørger blir man ikke klogere. Og du skriver tit om tvangstanker, så gad godt vide hvad det egentlig er for noget?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er helt iorden, at du spørger(:

      Jeg kan godt se, det lyder lidt underligt med at planlægge tvangstanker.
      Jeg gør nogle bestemte tvangstanker nogle bestemte dage. Det er meget forskelligt, hvad det er, og hvad dage det er. Det er ikke alle mine tvangstanker, der er planlagte.

      Det er ikke en stemme, der siger onde ting til mig. Det er OCD. Med at gøre ting flere gange osv(:

      Er kun dejligt, at du tør at spørge.
      Nogen har det med ikke at turde spørge, fordi der er helt sikkert nogen, der ikke tør spørge. Men jeg er meget åben omkring det, da mange ikke kender til OCD.

      Slet
  2. Okay... kan godt forstå hvis det er energie krævende!!! Tror vi alle har det i en mild grad... f.eks. mht at tjek 100 gange om strygejernet er slukket osv. Men gætter på at dit er i en mere voldsom grad!
    Er det noget folk som er sammen med dig lægger mærke til? Eller kan du skjule det? Hvornår startede det? Hvis nu du blev tvunget væk fra det tvangtankerne tvang dig til at gøre, altså sådan rent fysisk tvunget væk, hvordan ville det så påvirke dig? Gør du det fordi tankerne siger, at hvis du ikke gør det så sker der noget slemt!
    Hilsen spørge Jørgen ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror også mange har et eller andet, de skal gøre en ekstra gang fx at tjekke et strygejern.

      Når jeg er sammen med folk er det mest tvangstanker omkring bakterier, jeg har. Det kommer an på, hvem, det er, jeg er sammen med. Men omkring bakterierne ligger jeg ikke skjul på det. Jeg er bange for at gøre mine nærmeste syge med mine bakterier. Bare at de kan risiker at blive forkølet pga. mig. Mine nærmeste kan ikke undgå at ligge mærke til det, fordi jeg taler meget åben om, hvordan jeg har det, og når jeg føler, jeg bliver bange osv(:

      Jeg har haft tvangstanker siden, jeg ca var 8 år. Så forsvandt det i nogle år, så kom det igen og forsvandt i nogle år. Men de sidste mange år har jeg haft en eller anden form for en tvangstanke.

      Nogen af mine tvangstanker følger med mig, hvis vi tager et sted hen. Fx det med at gøre mine nærmeste syge. Andre ting gør ikke. Når jeg fx besøger min mor, tænker jeg ikke så meget over tvangstanker, som når jeg er hjemme.

      Ved nogle af tvangstankerne gør jeg det, fordi hvis jeg ikke gør det, går jeg i panik som fx med bakterier.
      Med andre gør jeg det, fordi jeg føler, jeg skal og nogle gange for at føle mig tryg. Og jo det er en "stemme" der siger det. Jeg hører altså ikke en rigtig stemme snakke i mit hoved(:

      Du spørger bare alt det, du vil(:

      Slet
  3. Okay, tak fordi du er så ærlig! Jeg synes det er vildt spændende. Og jeg er ked af på dine vegne at du skal igennem det.
    Kan du blive "hebredt"?

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak(:
      Før jeg blev rigtig syg, der gik jeg også meget op i det, fordi min tvillingsøster også lider af det, så jeg ved en del om det(:
      Jeg tror ikke, jeg bliver 100% rask, at jeg kommer ud af medicin og kan klare mig uden.
      Jeg tror ( og håber) at jeg får noget medicin, som kan reducer mine tvangstanker en hel del, så jeg kan komme ud på arbejdsmarked på et eller andet tidspunkt(:

      Slet