Jeg kigger på billede af dig, og jeg mærker savnet dybt indeni mig.
De sidste par gange jeg har været nede ved din grav, har jeg grædt.
Tårerne presser sig automatisk frem, og der er intet, jeg kan gøre for at holde dem tilbage.
Nogen gange har jeg bare lyst til at skrige, fordi jeg føler mig magtesløs, fordi der ikke er noget, jeg kan gøre for at få dig tilbage.
Du blev taget væk fra os alt for tidligt. Du burde være ved os nu, og rende rundt herude på græsset og fange insekter eller fange mus med din mor.
Men jeg er taknemmelig for, at jeg lærte dig at kende, at jeg var en del af dit korte liv.
Jeg savner de sjove ting, du kunne finde på. Når jeg havde en dårlig morgen, og jeg intet overskud havde til at tage afsted i skole, kunne du altid bringe et smil frem, fx ved at lege med mit regntøj, som lå i en pose på bordet(:
Nu er det din mor, der laver de sjove ting.
Idag sad hun på sofaryggen og prøvede at fange sin egen hale.
I minder på en måde så meget om hinanden.
Med væremåde men også på udseende, selvom I ikke har helt samme farve pels.
Jeg savner dig så utrolig meget, og jeg tænker så ofte på dig.
Jeg vil altid elske dig så højt, og jeg vil altid mindes om de gode og sjove ting, du fandt på(:
Kram din mormor<3 ( Til jer læsere, da min Nala er hendes mor, kaldte jeg mig selv for mormor.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar