søndag den 5. maj 2013

Min hverdag med tvangstanker


For lidt tid siden blev jeg spurgt af søde Line, ( Walking On A Thin Line ) om jeg ikke ville lave et indlæg med, hvordan tvangstankerne påvirker min hverdag, og det vil jeg gerne(:

Nogen vil mene, det er et meget personligt emne, og det er det også, men der er ikke noget at være flov over med at være syg. Jeg havde lavet tvangstanker i en del tid, før min familie (udover Casper) fik det at vide. De vidste, jeg havde det psykisk dårligt og med hvordan jeg havde det osv. Men jeg havde ikke fortalt om tvangstankerne til at starte med.

Engang sad jeg og tænkte på, hvilke tvangstanker, jeg havde, og til at starte med synes jeg ikke, jeg havde så mange, indtil jeg begyndte at komme i tanke om flere og flere tvangstanker, jeg havde. Det var blevet en "vane" at lave dem, at jeg ikke tænkte over dem, indtil det øjeblik hvor jeg så skulle gøre det.

Men jeg laver tvangstanker hver dag, men det er forskelligt fra dag til dag med, hvor mange jeg laver.
Fx. om morgnen inden Casper tager på arbejde, skal jeg sige nogle bestemte ting til ham. Og det er bare noget, jeg skal, fordi ellers er jeg bange for, der sker noget. Det samme om aftnen inden vi lægger os til at sove. Der er bare flere ting, jeg skal sige.

Men også inden vi skal i seng, så skal jeg tjekke bestemte ting på min mobil som mine mails, facebook osv.
Og nogle gange om morgnen eller om natten.

Når jeg bager, hvor der er æg i, eller hvis jeg skal lave noget med kød, så skifter jeg virkelig viskestykker ud hele tiden. Bare for at bage boller, og hvis Casper ikke ordner det med æggene, så kan jeg godt bruge 5 viskestykker, og det er, når det er slemt.
Men jeg er begyndt at bruge plastik handsker, når jeg rører ved æg eller kød, fordi så skal jeg ikke bruge et viskestykke bagefter, og jeg undgår at få bakterier på mine hænder.

Nu når vi er ved baktierne, så når jeg skal besøge familien, inden jeg tager afsted, skal jeg rense negle, uanset om de ser rene ud eller ej, jeg skal tjekke om der lige er noget skidt under.
Bagefter skal jeg så vaske hænder. Og det gør jeg ude i køkkenet, da vandet bliver hurtigere varmt der.
Jeg er så bange for at smitte min familie med mine bakterier.
Jeg er bange for, at de fx. skal blive forkølet eller noget.
Inden de kommer herhjem, så skifter jeg håndklædet ud på badeværelset, så de ikke får mine bakterier på dem, når de vasker hænder.

Jeg har en del med bakterier. Jeg bryder mig ikke om at være i venteværelset ved lægen, da jeg tænker på, hvor mange bakterier, der er derinde, men jeg går derind, da jeg bliver nødt til det. Men tanken bryder jeg mig ikke om.

Jeg ville kunne blive ved med at nævne flere tvangstanker.
Men en ting skal I vide. Der er forskel på vaner og tvangstanker.

Fx. jeg kigger meget ofte på mobilen, om der er kommet nye smser eller noget andet.
Det er en vane, fordi det er ikke noget, mit hoved siger, jeg "skal" gøre.
Men fx. med at sige de ting om aftnen, der er noget, jeg "skal" gøre hver aften. Det er en tvangstanke, da det ikke er noget, jeg kan lade hver med.

Som jeg før har skrevet, må I gerne stille spørgsmål, hvis der er noget, I vil vide(:

Kram Heidi(:

4 kommentarer:

  1. Har du været på den form for kursus hvor man lærer at møde sine tvangstanker der hvor der er værst? Altså hvis man nu har bakteriefobi, men på kurset bliver ma udsat for at røre skraldespandens låg og så ikke vaske hænder bagefter? Kender intet til behandlingsforme, blot set lidt om det på TLC.

    SvarSlet
  2. Den slags terapi har jeg hørt om før, men nej, det har jeg ikke. Når jeg er i en god periode laver jeg ikke så mange tvangstanker om bakterier, så lige der svinger det, men jeg er begyndt på noget medicin, som gør, at jeg bedre kan styre nogle af mine tvangstanker.
    Men jeg har set en udsendelse med den slags terapi før(:

    SvarSlet
  3. Hvis du er så bange for bakterier, så skal du vaske fingere i koldt vand, fordi når vandet er varmt spreder bakterierne sig mere, så hvis du ikke vil have de skal spredes skal du vaske finger i koldt vand. :)

    SvarSlet
  4. Det vidste jeg slet ikke. Mange tak for tippet(:

    SvarSlet