lørdag den 27. august 2016

En travl ferie


Jeg har ikke rigtig fået skrevet her de sidste par dage. Casper har ferie i denne uge.
Og vi har haft rigeligt at lave.
Vi har faktisk fået nået en hel del.
Vi har besøgt min oldemor, besøgt Caspers forældre, været ude og kigge på køleskab, men vi fandt ikke et i de butikker, som vi var inde i, men da vi kom hjem, der fandt vi et over nettet på en hjemmeside, som vi endte med at købe, vi har spist frokost på Jensen's Bøfhus, vi har været i Giveskud Zoo, været i Tyskland for at handle ind, besøgt et af vores vennepar, hvor Fox fik set sin kæreste, Nicka, vi har igen besøgt Caspers forældre for at aflevere vores gamle køleskab, som de har købt, og så har vi og er stadigvæk i gang med at ordne haven.
Vi har fået revet et træ op og nogen krydderurter. Vi er i gang med at sætte hønsenet ind i hækken, så Fox ikke løber ud, og så kattene ikke løber ind til naboerne. Det med naboerne er, altså naboerne der har sagt, at de er træt af, at vores katte løber og skider i deres have. Så vi skyndte os at få købt hegn osv. Vi er ikke helt færdig med det, da det tager lang tid, men vi er nået ca halvvejs.
Det bliver godt, når det bliver færdigt. Så skal jeg heller ikke være bange for, at Fox lige pludselig stikker af igennem hækken.

I dag har vi blancheret bønner, som vi har fået af Caspers forældre. De er nu kommet i fryseren. Vi har fået lavet rabarbermos, som også skal i fryseren. Casper har bagt boller og rosinboller. Nogen af dem skal også i fryseren. I morgen laver vi vist æblemos, som også skal i fryseren.
Så vores fryser bliver fyldt godt op. Men det er kun lækkert.

Men jeg synes i hvert fald, at vi har haft lavet meget. I morgen skal vi bare være herhjemme og nyde Caspers sidste feriedag. Jeg har ellers nydt, at vi ikke har skulle tænke på, hvornår vi skulle i seng osv.

Men ja sådan er det. Sådan har jeg det altid, når han skal starte på arbejde igen. Altså hvor jeg er lidt trist over det.

Men det var bare lige et lille indlæg om, hvad vi laver for tiden(:

Kram Heidi(: 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar