mandag den 5. november 2012

Tankerne prøver at styre mig



Lige nu har jeg det psykisk skidt.
Jeg har trang til at lave en tvangstanke, men jeg vil ikke, fordi den sidste uge har jeg virkelig været i bedring.
Sidste søndag gik der et "lys op for mig"
At jeg ikke vil lade tvangstankerne bestemme over mit liv.
Jeg havde ikke været glad en eneste dag i 3 uger, og det gad jeg ikke mere.
Den sidste uge har jeg været så glad.
Selvfølgelig har jeg haft det skidt nogle gange, men jeg har haft nogle gode dage.
Men nu idag prøver min hjerne igen at lege med mig.

Den vil have mig til at lave denne tvangstanke, og jeg ved, hvis jeg giver efter, giver jeg sikkert efter en anden gang, fordi jeg så vil tænke " Jamen sidste gang kunne jeg heller ikke klare det. Så det okay også at give efter denne gang."
Sådan ved jeg, jeg vil tænke. Fordi sådan har jeg tænkt førhen.
Men det skal være slut. Jeg vil ikke give efter. Men det er svært.

Jeg vil ikke tilbage til det gamle som for en uge siden.
Der tænkte jeg på tvangstanker 90% af et døgn, hvor jeg var vågen.
Om natten havde jeg maridt om tvangstanker, og når jeg ikke talte om det, eller lavede tvangstanker, så tænkte jeg på det.
Jeg kunne ikke se et afsnit af en serie, uden at stoppe den for at tale med Casper.
Sådan har det slet ikke været i denne uge.
Casper har sagt, jeg virker mere glad, og jeg føler mig mere glad.
Jeg har haft overskud til både at besøge min oldemor sidste uge og have besøg af Caspers mor og lillebror. Og det ville jeg normalt ikke have overskud til.

Jeg ved, hvis jeg giver efter for denne ting, ender det med, jeg giver efter for andre ting.
Sådan endte det nemlig sidste gang, hvor jeg så lavede tvangstanker over underlige ting, fordi jeg bare havde givet efter og efter for min hjerne.
Men det er dejligt endelig at have styringen selv.

Hold da op, hvor det hjalp at skrive dette indlæg. Det fik mine øjne op for, jeg ikke skal give efter.
Fordi så får jeg det bare som sidste gang.

Undskyld for dette meget personlige indlæg. Jeg vil som regel ikke tale om min tvangstanker, men havde brug for at komme ud med det.

Kram Heidi(:

2 kommentarer:

  1. Syntes det er flot du er så ærlig omkring dette :o)

    -Bettina

    lifeloveandlooks.blogspot.com

    SvarSlet