En skyldfølelse

Jeg har så dårlig samvittighed, at jeg ikke får besøgt din grav så ofte, som jeg engang gjorde.
Det er hårdt for mig at besøge din grav, fordi så bliver jeg nødt til at se det i øjnene. At du ikke er her mere. Og selvom tiden går og går, uden dig, får jeg det ikke lettere ved, du ikke er her.

De sidste par gange jeg har besøgt dig, har det været så hårdt for mig.
Jeg elsker at besøge dig dernede, men det er så hårdt psykisk. Ofte ender det med, jeg begynder at græde.
Men det var dejligt at besøge dig idag, min lille pige.
Du fik også de blomst, jeg havde fået af din morfars mor. ( Caspers mor.)
Fordi du fortjener dem meget mere end, jeg gør.

Igår besøgte vi Bumle, og på et tidspunkt sad jeg bare og kiggede på ham. Prøvede at få set den side af ham hvor han lige ligner dig. Og han ligner dig.

Tænker ofte på, hvor stor du ville være nu. Ville du være som din mor, Nala, sådan en bette en, eller ville du være som din søster, Lille Nala?

Jeg har så svært ved at glemme, hvordan du så ud, da du lå der på vejen.
Det gør så ondt at tænke på det. Prøver helst ikke at tænke på det, fordi det er nemlig ikke til at holde ud.

Er sikker på, Fox savner dig. Han savner en at lege med. Han savner en, der pludselig går til "angreb" på ham. Nala og Simba gider ikke rigtig lege.

Før var det dig, der lavede sådan ting i huset, men det er din mor, Nala nu begyndt på.
Man skulle næsten tro, hun var blevet en killing igen, sådan som hun opfører sig(:

Jeg elsker dig, min pige, og det kan jeg ikke sige for mange gange.
I mit hjerte vil du altid være. For mig var du mere end en kat. Der var du mit lille barnebarn.
Jeg savner at kalde mig for mormor, som jeg altid gjorde, da jeg havde dig. Nu kan jeg kun gøre det, når jeg er ved din grav.

Jeg savner dig min pige, og det ved jeg, jeg altid vil gøre. Det savn forsvinder ikke.

Kram din mormor:(