For jer af mine nye læsere der ikke ved, hvad jeg laver til hver dag, så går jeg hjemme, fordi jeg er sygmeldt, da jeg lider af angst, og har let ved at blive meget stresset.
Og jeg er ikke pinlig over, jeg har angst. Eller jeg virker, som om jeg ikke er pinlig berørt, og det er jeg egentlig heller ikke. Jeg er meget åben, men et eller andet i mig, har det svært med det, da jeg har klaret mig godt i skolen. Gik op i at tage notater. Hvis der var noget, lærerne mente, jeg kunne gøre bedre, sørgede jeg for at gøre det bedre. Jeg elsker at lære nye ting.
Jeg betragter mig selv som klog. Og jeg har længe holdt dette her ud. Hver dag har jeg haft kæmpet mig i skole. Hver dag har jeg kæmpet med angsten indeni mig. Og det har jeg i mange år.
Og nu måtte jeg "give" slip. Og en psykolog sagde til mig, da jeg sagde, jeg ville droppe skolen " Så har du ladet angsten vinde." Var noget dumt af hende at sige, fordi jeg kunne ikke holde til det mere til sidst. På et tidspunkt når man har det skidt, må man bare acceptere, at man ikke kan klare skolen længere. Det er der intet galt i.
Som man ofte siger om folk med spiseforstyelse " De kan først blive raske, den dag de accepterer, at de er syge." Og jeg har valgt at acceptere, at jeg er syg, og sådan er det, og jeg er meget opsat på at få det bedre, at komme til psykiateren.
Mig og Fox<3
Jeg ser intet galt i at være syg, og derfor er jeg så åben overfor jer med det.
Jeg vil sige, at det med bakterier bliver værre og værre.
Når jeg rører ved kød, skal jeg have plastikhandsker på. Når jeg fx skræller kartofler eller laver salat til nogen, der skal spise ved os, er det også på med plastikhandskerne, og det er fordi, jeg er så bange for at gøre dem, der er tæt på mig syg med mine bakterier. For nogen lyder det åndsvagt, og jeg kan virkelig også godt selv se det, men når jeg står der, og der "vrimler" med bakterier, kan jeg bare ikke have.
Synes bare, I nye læsere skulle vide, hvad jeg går og laver til hverdag, fordi nogen har nok regnet ud, jeg er hjemme hver dag. Og ja, det er jeg også, og jeg nyder det. Jeg nyder at kunne sove længe, ikke at skulle have den der triste følelser hver evig eneste dag, ikke at skulle ligge og tælle hvor mange timer, jeg kan få hver nat, ikke at skulle regne ud, hvornår jeg kan være hjemme, så jeg kan nå at sove, inden Casper kommer hjem, at skulle regne ud, fra hvornår jeg kommer hjem, til jeg skal i seng igen.
Jeg nyder, jeg kan se mine venner i hverdagene og i weekenderne, fordi det havde jeg ikke overskud til, da jeg gik i skole. Jeg nyder, at jeg endda har overskud til at skrælle kartofler og støvsuge i hverdagene, fordi det havde jeg heller ikke overskud til.
Håber, I tager godt imod dette indlæg, som er et meget åbent indlæg(:
Kram Heidi(:
jeg lider også af angst og har gået hjemme hele mit liv ikke at det altid har været nemt da jeg har 5 børn ... jeg er på førtidspension så jeg bliver her hjemme :)
SvarSletså jeg kan godt følge dig og kan forstår hvordan du har det :)
Det var dog en pædagogisk psykolog! (Sagt med stærk sarkasme). Er ret så harm. Tror, man personligt skal have haft angst for overhovedet at forstå, hvad det drejer sig om.
SvarSletFår selv perioder med angst. Da det var værst, var det så slemt, at det styrede hele mit liv - jeg kunne kun være. Jeg ved, det er en del af min neurologiske sygdom - den forstyrrer hjernesignalerne, så jeg er disponeret for angst og depression. Og det synes jeg faktisk har været den del af sygdommen, der der har været sværest at tackle.
Har du nogensinde læst bogen "Når angsten får magten"? Jeg synes, den har været et godt redskab for mig - om ikke andet så bare for at få bekræftet, at det er 'normalt' at reagerer som man gør, når man har angst.
Det lyder som om, du har en snert af OCD oveni? Jeg håber, din læge/psykolog er obs på dig og at du bliver tilbudt medicin? Jeg ved godt, nogle er imod medicin - jeg kunne ikke leve uden.
En ting, jeg følte gavnede mig meget under min periode med voldsomme anfald, var mine dyr. Der var nogen, jeg kunne koncentrere mig om og forholde mig til - og samtidig havde ansvar for.
De bedste tanker, Line
Helle: Dejligt at vide, der er nogen der forstår mig herinde(:
SvarSletTror, det til tider kan være svært at forstå angsten, hvis man ikke selv har det.
Line Alfie: Begge psykologer jeg har gået ved, har jeg ikke ligefrem været heldige med. Og nu går jeg ikke ved nogen. Fordi den ene sagde rent ud, hun ikke kunne gøre noget udover at snakke. Og begge mente, jeg skulle til en psykiater.
Begge psykologer sagde også, de synes, der var lidt OCD over det, og jeg ved, jeg har nogle tvangstanker, så bla. derfor skal jeg til en psykiater, men også for at få medicin mod dette her med angsten. Jeg får medicin nu, men er noget, jeg har fået i mange år, og ved ikke, hvor meget det virker, så nu venter jeg bare på at komme til en psykiater, og der er nok 10 måneders ventetid tilbage:/
Men sådan er det.
Den bog kender jeg ikke. Kunne være, jeg skulle læse den.
Dyrene og min kæreste betyder bare alt for mig. Det støtter mig så meget. Al den kærlighed de giver mig, er bare så vigtig for mig(: Så jeg er bare så glad for at have dem. Og min kæreste kan jeg tale med om det her, og det er rigtig rart.
Min læge kan jeg også tale med, og det er rart, jeg har sådan en læge(:
Jeg har genereliseret angst og har haft det i 10år! Jeg har valgt at acceptere at tingene er som de er og nok ik bliver anderledes! Nogen vil synes det er at give op, jeg synes blot det for mit vedkommende er at være realistisk!
SvarSletNogen vinder en million i lotteriet, andre vinder noget mindre heldigt, og så må man jo få det bedste ud af det man har vundet!!
Ps. Kig forbi min nye gavekort giveaway
SletJeg synes bestemt ikke, det er at give op. Synes også, det er at være realistisk.
SletJeg håber, jeg kan blive så rask, jeg kan arbejde eller gå i skole igen, men jeg har det også sådan, at noget i mig siger, det måske bare ikke er muligt. Så jeg er forberedt på begge ting(:
Kigger forbi din give away med det samme(:
pisse godt indlæg, intet er så alt ædende som angst, har haft det hele livet, kæmpet med en ukendt fjende i mange år, indtil jeg fik sat ord på de følelser der konstant stoppede mit liv, i en alder af 17, det tog mig nogle år at acceptere, men gav samtidig en forståelse for mig, hvorfor jeg ikke har kunne fungere som alle andre, da jeg endelig accepterede min sygdom som en del af mig, har jeg haft nemmere ved at sige fra og til, der er intet galt i at være syg, men det bliver et problem når man lukker omverden ude pga sygdommen, jeg er også åben omkring min sygdom, bla fordi jeg ved at jeg aldrig kommer over den, da det i mit tilfælde er genetisk og arvet. men ærligheden omkring min sygdom har også været skyld i at jeg har mistet meget, bla mit sidste job. hvilke jeg er ked af. for nu er det forfra med kommunen, sagsbehandlere osv. den evige kamp om at finde sin plads i livet.
SvarSletTak for dit indlæg, det var rart at få indblik i en andens hverdag, der ikke er så forskellige fra min. men dog alligevel.
Kh Sara
Er ked af at høre, du har mistet dit job, pga. du var ærlig omkring din angst.
SletSynes også, det er vigtigt, man er ærlig omkring den, som du selv siger.
Jeg har også bare tænkt mig at være ærlig omkring min angst, fordi jeg har haft det i rigtig mange år, og så har det bare udviklet sig og blevet så slemt, som det er nu.
Og det er en del at mig, så derfor må jeg acceptere, jeg har angst.
Flot indlæg :-)
SvarSletOCD er en slags angst :-( Der er mange der har og kan leve et "normalt" liv - hvad er et normalt liv!!!
Jeg tror de fleste mennesker lider af angst, OCD, depression, stress o.lign. i perioder af livet!! Det der gør forskellen om man er "syg" eller "almindelig" er om man kan passe sit job, skole, liv osv.
Jeg håber det hjælper at komme til psykiater og at noget nyt medicin, samtaler, ro og tid kan hjælpe dig, så du måske en dag kan gå i skole igen :-)
De bedste tanker fra Diana.
Min tvillingsøster lider af OCD, og jeg ved så meget om det, og jeg kan se, nogle af de ting, jeg lider af, er OCD prægede.
SletMen giver dig fuldstændig ret. At forskellen er, om man kan passe et arbejde eller skole.
Og alle kan jo blive deprimeret en periode af sit liv osv. Og mange tak(:
Rigtig godt indlæg! Nu 'lider' jeg ikke selv af nogle psykiske sygdomme, og har aldrig gjort det. Men jeg føler altså med dig. Der er så mange fordomme forbundet med det, og det er bare svært at få folk til at forstå, hvad man går igennem.
SvarSletMen jeg håber virkeligt, at du en dag kommer tilbage på en uddannelse eller job, for så vil det jo betyder, at du har det bedre :-)
Mange tak(:
SletJa, der er desværre en del fordomme om det.
Og nogle gange kan det være svært at forstå folk, hvilke ting man går igennem, som du selv siger(:
Håber selv, jeg engang bliver rask nok til at bå en uddannelse eller et job(:
Jeg har først lige set det her indlæg nu(underligt for mig at overse sådan noget), og har stor respekt for du bare skriver det ligeud :)
SvarSletJeg har selv haft angst. Det var ikke general angst, men nogle angstanfald jeg led af. Det gjorde også at jeg havde en lang periode hvor jeg ikke gik i skole, for det var i skolen at jeg havde fået anfaldene. Derfor var det helt klart det bedste at gå hjemme og blive rask(!) inden jeg begyndte med skole igen.
Jeg har også altid haft OCD, heldigvis i en lidt svag grad, og i mit tilfælde virkede kognitiv terapi rigtig godt for mig :) Jeg håber at du får det bedre. Og selvom det kan gå langsomt, går det stadig fremad!
Mange tak(:
SvarSletEr ked af at høre, du har lidt af angst og OCD.
Men er godt, du ikke har det længere.
Jeg håber virkelig også på, jeg begynder at få det bedre, når jeg kommer til en psykiater(:
Desværre er jeg på en lang venteliste:/