Lidt tanker

For tiden går det faktisk lidt bedre omkring mine smerter i maven.
Ikke fordi jeg er helt fri for smerter, for det er jeg ikke.
Mine smerter er bare mindre. Men jeg har stadigvæk ondt i maven 24 timer i døgnet.

Sidste gang jeg var ved min psykiater, der talte jeg med hende om det, at det måske kan være pga. noget psykisk. Jeg har flere gange ligesom slået det hen og sagt, at det kunne det ikke være, når jeg havde så ondt. Men min psykiater fortalte mig, at noget psykisk godt kan give rigtig mange smerter.

Vi skal begynde at ses noget oftere i det nye år, hvor vi skal prøve at finde ud af, hvad der kunne skabe disse smerter. Altså psykisk.
Hun så det som noget "godt", at det var pga. det psykiske frem for det fysiske.
Fordi med det psykiske, det kan hun hjælpe mig med.
Jeg kan godt se, hvad hun mener. Efter jeg havde talt med hende om det, så var jeg lidt mere positiv omkring tanken om, at det nok godt kunne være noget psykisk.

Men jeg vil stadigvæk lige til min egen læge og tale med hende.
Men jeg har jo fået tjekket meget, og de har intet fundet.
Der er intet galt med:
Mit spiserør, mavesækken, tolvfingertarmen, ingen tegn på betændelsestilstand eller sygdomme i leveren eller i tarmene, ingen mælke eller gluten allergi, alle blodprøver fine, undtagen for forhøjet levertal, ikke noget galt med nyrerne, galden og resten af maven, da den jo også blev scannet.

Men jeg tænker, hvis jeg prøver at gå ind til det her med en positiv tankegang, så kan det være, at samtalerne hjælper. At vi får fundet ud af, hvad det er, der er psykisk, som min krop prøver at fortælle.

Det var bare lige mine tanker omkring mavesmerterne.
Jeg sidder nemlig med smerter nu, men de er ikke så slemme, som de plejer(:

Kram Heidi(: