tirsdag den 3. december 2013

Flere eksempler på tvangshandlinger


For et godt stykke tid siden i et af de indlæg, hvor jeg fortalte om min OCD med tvangstanker og handlinger, der spurgte en af mine søde læsere mig, om jeg ikke ville lave et indlæg med flere eksempler på tvangshandlinger, og det vil jeg gerne(:

De eksempler jeg kommer med her, det er både nogen tvangshandlinger, jeg laver nu, eller som jeg har lavet førhen.

Men det er bare for at give en "fornemmelse" af, hvilke ting man kan have tvangshandlinger med.
I realiteten kan man egentlig have tvangshandlinger med al ting.

Men hvis du vil læse mit andet indlæg, hvor jeg fortæller om min hverdag med OCD, så kan du finde det indlæg Her

Jeg havde en gang noget med, at når jeg gik ned af en bestemt trappe, så skulle mine fødder røre nogen bestemte steder på vej ned af trappen, og det lykkes ikke altid første gang med at få fødderne de rigtige steder, så det stod jeg og gjorde et par gange.

Jeg havde en gang en sovesofa, hvor der var puder rundt i kanten af sengen.
Jeg havde bamser siddende på sengen, når puderne var på sengen.
Så om aftnen når jeg skulle have puderne og bamserne væk, skulle det gøres i en bestemt række følge, og om morgnen når de skulle på igen, var det igen i en bestemt række følge, samt bamserne skulle sidde det samme sted.

I rigtig mange år havde jeg det sådan, at jeg ikke kunne gå den ene vej rundt om en ting fx et bord, uden at gå den anden vej tilbage.
Også hvis jeg gik rundt om et hus, eller ind i et rum, hvor var der 2 døre, så skulle jeg gå den vej ud igen.
Det er en af de tvangstanker der har holdt ved i mange år, men sådan har jeg det ikke længere.

En gang når jeg rensede ører, så skulle jeg først gøre det i det ene, så det andet, så igen i det første og til sidst i det andet.

Lydniveau på en radio, fjernsynet osv. det skal altid stå på et lige tal.
Det er en, jeg har haft i rigtig mange år, og sådan har jeg det stadigvæk.
Jeg bryder mig ikke om, hvis det står på et ulige tal. Hvis jeg sidder i en bil med nogen, og de skruer op eller ned for radioen, og det ender på et ulige tal, så spørger jeg, om de ikke vil skrue det om på et lige tal.

Tvangshandlinger kan være alt. Det kan være de mindste ting.
Det kan være de ting, der er helt almindelige for folk, som er en tvangshandling for mig.
Som at rense ører, det er noget ( går jeg ud fra) vi alle gør. Men for mig var det ikke bare at rense ører. Det var en tvangshandling.

Nogen har det med at vaske hænder konstant, og når folk tænker på, hvad tvangshandlinger er, så tænker de fleste nok på, at det er at vaske hænder mange gange.
Det er nemlig ofte den, der bliver nævnt, når der bliver fortalt om tvangshandlinger.

Men jeg håber, at I vil tage godt i mod mit indlæg omkring min OCD.
Jeg er glad for, I har været så åbne i mod mine andre indlæg omkring min sygdom(:

Kram Heidi(:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar