Lidt tanker om at være psykisk syg

Her kommer endnu et indlæg omkring det med, at jeg lider af OCD.

Jeg har altid sagt, at man ikke skal være flov over, at man er syg.
Jeg er heller ikke flov over, at jeg er syg. Fordi jeg kan jo ikke gøre for, at jeg er syg.

Men alligevel når vi er til fest, fødselsdag osv, så håber jeg altid, at folk ikke spørger, hvad jeg laver til hver dag, fordi der er nogen, der ser ned på folk, der er på kontanthjælp, men også fordi når jeg siger, jeg er sygmeldt pga. min OCD, så tier folk ofte stille, og den stilhed gør, at jeg kommer til at føle, som om der er noget galt med, jeg er syg. Jeg ved godt, at mange ofte bliver stille, fordi de måske ikke tør spørge ind til det, men jeg har intet i mod at folk spørger ind til det. Jeg svarer gerne.
Men det gør, at når vi er til sådan fester osv. så undgår jeg at spørge folk om, hvad de laver til hver dag, fordi hvis jeg spørger dem, så spørger de som regel mig bagefter.

Men der er også mennesker, der har svært ved at forstå en psykisk sygdom frem for, hvis det var en fysisk sygdom. Nogen har det sådan med psykiske sygdomme, om det ikke bare handler om at "tage sig sammen." Men sådan fungerer det altså ikke. I hvert fald ikke i mit hoved.
Og det er den holdning, jeg er bange for at møde, når jeg fortæller folk, at jeg er psykisk syg.
Fordi selvom jeg ikke er flov over, jeg er syg, så er jeg bange for, at jeg bliver dømt.

Jeg forstår godt, det kan være svært at forstå en psykisk sygdom, hvis man ikke kender nogen, der har en. Men derfor behøver man ikke være dømmende.

Så jeg har det sådan lidt forskelligt med, om det at være syg, når det kommer til med, hvad andre tænker.

Det var bare lige nogen af mine tanker omkring det at være psykisk syg.
Jeg håber, at I tager godt imod indlægget, ligesom I har gjort med de andre indlæg(:

Kram Heidi(: