mandag den 25. april 2016

Jeg elsker at kigge på sengetøj


Jeg elsker virkelig at kigge på sengetøj. Når jeg laver ønskeliste til fødselsdag eller jul, så ønsker jeg mig ofte sengetøj. En af siderne jeg tit går ind og kigger på er Ilvas hjemmeside.
Men jeg har flere sider, som jeg elsker at kigge på ang. sengetøj.
Når jeg keder mig, så ligger jeg nogen gange og kigger på sengetøj.
Selvom jeg ikke skal have noget nyt, så kan jeg godt lide at kigge på det.
Det er ligesom med sko og tasker.

Ilva har så meget fint sengetøj
Så der kigger jeg altid først.
Da jeg sad og kiggede lige før, så gik det op for mig, at jeg faktisk altid falder for det "barnlige" sengetøj. Altså sengetøj til unge eller børn.



Jeg kan godt lide dette sengetøj, men jeg kunne ikke finde på at købe det, fordi det er hvidt.
Og jeg elsker at have min dyne med inde i sofaen, mens vi spiser aftensmad og ser fjernsyn.
Og jeg er ufattelig god til at spilde, så det vil hurtigt ikke være hvidt længere.
Derfor har jeg heller ikke hvidt tøj, fordi jeg ved, at jeg ender med at få det svinet til.
Men det her har dog ikke noget at gøre med, at det ikke er "barnligt," at jeg ikke køber det.
Hvis det havde været blåt eller en anden farve, så kunne jeg godt finde på det.



Men jeg indrømmer gerne, at jeg også ville foretrække dette sengetøj end det på første billede. Også selvom det på første billede ikke var hvidt.
Jeg kan bedre lide nogen med sådan nogen børnemotiver på.
Jeg synes, at det ser mere hyggeligt ud.

Mange går op i, at begge dyner har samme sengesæt på. Hvis man altså har to dyner.
Men det går jeg slet ikke op i. Casper og jeg har hver vores smag ang. sengetøj.
Han har den mere voksne smag, og jeg er mere til det til børn.

Jeg har faktisk kun sengetøj med børnemotiver.
Jeg har blandt andet med Hello Kitty, som har været min lillesøsters, som hun ikke kunne lide mere. Er faktisk det, som jeg har på nu.
Jeg har også med Mumitroldene, killingen Marie fra Aristocats, smølferne og Candy Crush. Og så har jeg også et med Minions. Men det bruger Casper, fordi jeg synes, at det var for stort til min dyne. Og Caspers dyne er ikke større end min. Men er virkelig sart, når det kommer til sengetøj.
Jeg kan ikke huske, hvad jeg ellers har med.
Men jeg har ikke noget, som egentlig er til voksne. Eller det er jo til en voksendyne, men jeg har ikke noget, som de fleste voksne vælger.

Så når jeg ønsker mig sengetøj, så er det meget tit, at det er med børnemotiver(:

Kram Heidi(: 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar